OKNygaards arbejde i Jelling ind på på opløbsstrækningen
Anlægsgartner OKNygaards arbejde på projektet med at færdiggøre anden etape af Jelling Monumenterne er stadig i fuld gang. Det næste cirka halve år skal belægningsarbejde og etablering af timiansteppen færdiggøres, og i den forbindelse afsluttes arbejdet med den 1,4 km lange palisade.
Solen skinner i Jelling, hvor Steffen Krogager Madsen efterhånden er hjemmevant. Han er projektleder hos OKNygaard, der i februar 2023 gik i gang med det omfattende arbejde med at etablere ny belægning inden for Jelling Monument-området og færdiggøre den 1,4 km lange palisade. Gennem nu godt et år har 8-10 medarbejdere været fast på projektet, og det kommer der fortsat til at være, indtil afslutningen i efteråret.
”Arbejdet med belægningen skaber en overgang ind til monumentområdet, hvor anvendelsen af genanvendte granit -og brosten og nye chaussésten giver et udtryk, der passer godt til den historie, man vil bevare og fortælle om området. Når man kører ind på området, så giver det også en anden fysisk oplevelse, som er med til at understrege, at nu bevæger man sig ind i historien,” fortæller Steffen Krogager Madsen.
Jelling er vel, hvad man kan kalde et hotspot for Danmarkshistorien, og i 2009 bevilgede A.P. Møller Fonden 70 mio. kr. til at synliggøre og formidle de arkæologiske fund gennem en landskabelig bearbejdning. Første etape af Monumentområdet blev indviet i 2013, og anden og afsluttende etape indvies til efteråret.
Selvom det også bliver hverdag at arbejde i et område, hvor Harald Blåtand var den oprindelige bygherre, så er det stadig en speciel opgave for anlægsgartnervirksomheden.
”Det ér noget særligt at arbejde her. Man kan mærke, at man er tæt på et stykke Danmarkshistorie. Vi er med til at skabe noget, der kommer til at være her for eftertiden, og det er vi meget bevidste om.”
1.000 år gammel ingeniørkunst imponerer
Apropos eftertiden, så er én af OKNygaards opgaver at færdiggøre den godt 1,4 km lange palisade, som løber hele vejen rundt om monumentområdet. Den oprindelige egetræspalisade blev bygget af selveste Harald Blåtand i 960’erne, men sporene af den blev først fundet i 2006, og selve tømmeret blev fundet i 2012 i forbindelse med tømning af smededammen. Den oprindelige palisade stod der i kun cirka 30 år, hvorefter den af ukendte årsager brændte ned. Den nye palisade, hvoraf den første cirka 2/3 blev indviet i 2013, er fortolket til fliser og søjler og får med al sandsynlighed en noget længere levetid. Snart kan gæsterne tage en tur langs hele palisaden rundt om hele området.
”Ud over at det er et enormt anlæg, så er det imponerende ingeniørkunst. Det må man bare tage hatten af for. Den oprindelige palisade er i helt nøjagtige mål, hvor hjørnerne spejler hinanden. I dag har vi en masse hjælpemidler, hvilket ikke var tilfældet dengang,” siger Steffen Krogager Madsen med et smil.
Selvom projektet skrider godt fremad, så er der altså stadig nogle måneders arbejde, før den sidste sten slås i. De cirka 9.500 m2 chaussé- og brosten håndlægges efter gamle brolæggerteknikker og -normer, dog med en smule hjælp fra moderne værktøj til transport af sten og sand. Et stort arbejde, men som Steffen Krogager Madsen understreger, så er resultatet også derefter. Til netop stenene knytter sig også en særlig historie.
”Udover sten, som genanvendes fra andre projekter i kommunen, så lægger vi også sten, som har endnu flere år på bagen. De er oprindeligt fra Skandinavien, men er blevet anvendt som ballast på skibe til Belgien. Her er stenene brugt til at lægge veje, som senere er blevet belagt med asfalt oven på. Da de veje skulle renoveres, er stenene blevet gravet op, kommet retur til Skandinavien og indgår nu i denne historiske ramme. Så vores brolæggere sidder på flere måder med historien i hænderne,” fortæller Steffen Krogager Madsen.
Faktaboks:
Jellingmonumenterne er et populært turistmål med op mod 300.000 besøgende hvert år. Området markerer stedet, hvor den danske vikingekonge Harald Blåtand officielt lod Danmark konvertere til kristendommen i 900-tallet.
Jellingemonumenterne omfatter to gravhøje, en kirke, en skibssætning, en palisade og flere langhuse på et stort område, der strækker sig over 12,5 hektar. Heraf bliver cirka en tredjedel anlagt som grønt areal med bl.a. blomster- og timiansteppe.
Nøgleord
Kontakter
Steffen Krogager MadsenProjektleder Anlæg og regnvandskonsulent
Tlf:50 60 15 72skm@oknygaard.dkBilleder
Om OKNygaard A/S
Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende. Vi har konstant fokus på at reducere vores klimaaftryk, øge biodiversiteten, bidrage til et bedre miljø og skabe trivsel.
Vi har hovedkontor i Aarhus og 11 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os.
OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.
Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.
Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Første etape af nyt torv må nu betrædes1.7.2024 09:07:07 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge blev første etape af det nye torv i bydelen Støvring Ådale klar til aflevering. Gennem godt et halvt år har anlægsgartner OKNygaard arbejdet på den nye bymidte, hvor der er mulighed for både afslapning og aktivitet. Torvet kommer også til at fungere som klimasikring med store LAR-bede, der kan håndtere voldsomme regnhændelser.
Robotter og vilde enge27.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaard er ved at færdiggøre udearealerne omkring det nye robot-hovedkvarter ’Cobot Hub’ i Odense. Et projekt med fokus på vildenge, træer og stauder.
Med nye samarbejdsformer baner OKNygaard vejen for biodiversitet6.2.2024 08:36:23 CET | Pressemeddelelse
En tillidsbaseret samarbejdsform har banet vejen for faglig udvikling og mere biodiversitet i driften af VandCenter Syds LAR-bede. En samarbejdsform, OKNygaard gerne vil brede ud til andre projekter.
Fremtidens ledere udvikles i OKNygaard28.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledelsesudvikling i anlægsbranchen handlede tidligere om at lede projekter, men i dag er der i lige så høj grad fokus på at lede mennesker. I hvert fald hos OKNygaard - en del af idverde, hvor de har trukket dele af opgaven hjem for at styrke alle ledelseslag i anlægsforretningen. Efter nytår kommer turen til driftsforretningen.
Gårdrum danner grøn ramme for nyt byggeri i Aarhus N6.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til nytår skal et nyt byggeri på Rødkløvervej i Aarhus stå klar. Både byggeri og gårdrum begynder for alvor at tage form med et væld af elementer og detaljer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum