Hvor tit bli'r man våd på cykel på vej til job?
Meget tyder på, at argumentet ’det regner altid’ ikke holder vand i forhold til, hvis man vil slippe for at tage cyklen på arbejde. DMI´s klimatologer har undersøgt ti års cykelvejr.
Hvis du har et job, har du med stor sandsynlighed også de seneste uger haft mindst en kollega, der entusiastisk har indtaget rollen som holdkaptajn og forsøgt at hverve både dig og resten af kollegerne til den årlige kampagne fra Cyklistforbundet: Vi Cykler til Arbejde-kampagne. Her stiller arbejdspladser med cykelhold, der konkurrerer om at få flest cykeldage i løbet af maj måned.
Men hvis du har undslået at stille op med den begrundelse, at man alt for ofte bliver gennemblødt på turen til job, har vi dårligt nyt til dig.
Vejret har stor indflydelse for mange af os på, om vi tager cyklen, bilen eller bussen til og fra arbejde. Hvis vi undlader at kigge på temperaturen, som også kan holde nogen fra at sætte sig op på jernhesten, så er nedbøren (eller frygten for samme) det, der kan tage den ellers gode intention fra mange.
Klimatolog ved DMI, Naja Duus Bendixen, har derfor kigget nærmere på, hvor ofte det regner, hvis man er en gennemsnitlig pendler, der cykler frem og tilbage til arbejde – en hel times motion hver vej mellem 8 og 9 og igen mellem 16 og 17.
For at afgrænse opgaven, har vi valgt at kigge på statistik over de seneste 10 år, alle hverdage året rundt, og tallene er trukket for de fire største byer i landet.
København i den tørre førertrøje
København ender som den by, der byder på færrest cykelture i regnvejr. Kun 4,2 % af cykelturene ville kræve regntøj, mens de resterende ville lade dig komme tørskoet frem.
Odense lægger sig i kølvandet med 4,8 % cykelture i regnvejr, tæt fulgt af Aarhus med 4,9 % og Aalborg med 5,1 % cykelture i regnvejr.
Vådeste og tørreste sted i landet
Statistik på fire byer er selvfølgelig langtfra dækkende, men bor du et sted midt imellem, længere mod vest eller øst, er det ikke helt forkert at antage, at jo længere mod vest man bor, desto mere våd bliver du.
Vådeste kommune over 10 år (2006-2015) var Herning med 978 mm nedbør i gennemsnit, mens Samsø var den tørreste kommune med kun 604 mm nedbør i gennemsnit pr år.
Årsagen til forskellen fra øst mod vest, og Samsøs fordel i forhold til antal soltimer skyldes, at de fleste regnvejr i Danmark kommer fra fronter, som trækker ind over landet fra vest. Dermed er det den sydvestlige del af landet op mod den ’jyske højderyg’, der får mest regn, hvorefter fronten langsomt svækkes på vej østover. Med undtagelser selvfølgelig.
Andre lokalforhold som f.eks. kystklima påvirker især øer og giver også overvejende tørt vejr til øboer – sammenlignet med resten af landet.
Årstiden har i også noget at skulle have sagt. I høj grad. På graferne nedenfor ses det, at forårsmånederne er de bedste at cykle i, hvis man vil undgå at blive våd. Men som 2024 understreger så fint, så er statistik én ting – virkeligheden er ofte en anden. Så husk at hold øje med vejrudsigten.
Tips før du cykler
- Find seneste radarbilleder på DMI eller i appen ’DMI Vejr’.
- I DMI Vejr og på DMI finder du også målinger tæt ved dig, så du kan se hvor varmt eller koldt det er.
Fakta | cykelundersøgelsen
- Et regnvejr er defineret ved, at det skal regne over 0,5 mm/time, mens lidt smådryp under 0,5 mm/time er talt som tørvejr
- Perioden er fra 1. januar 2013 – 1. januar 2023
- Det antages at cyklisten er meget aktiv og cykler en hel time hver vej
- Helligdage og weekender er ikke inkluderet i beregningen, hvilket giver 5.054 cykeldage i statistikken
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder
Om Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
17 stærke klimaprofiler skal rådgive Nationalt Center for Klimaforskning31.1.2024 08:40:21 CET | Pressemeddelelse
Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI har nedsat et nyt Advisory Board med 17 klima-kyndige medlemmer, der skal give NCKF en bedre indsigt i samfundets tendenser, udfordringer og behov. Dialogen med medlemmerne kan også danne grobund for nye partnerskaber, samarbejder og forskningsområder til gavn for samfundet.
Varsling af oversvømmelser oprustes25.4.2023 10:48:20 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og partierne bag finansloven for 2023 har besluttet at afsætte 189,6 millioner kroner til et varslingssystem for oversvømmelser. DMI er nu sammen med andre myndigheder i gang med at opbygge kapacitet til den nye opgave med trinvise tiltag. Den samlede løsning ventes klar i 2026.
FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen20.3.2023 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
FN’s klimapanel (IPCC) har i dag sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.
Presseinvitation: Synteserapport fra FN’s Klimapanel, IPCC15.3.2023 13:06:25 CET | Presseinvitation
Invitation til pressemøde om IPCC’s synteserapport, der afslutter den samlede sjette hovedrapport, mandag den 20. marts kl. 14.15.
Klimaatlas kortlægger gevinsten ved at skrue ned for den globale opvarmning2.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan bliver Danmarks klima frem mod slutningen af dette århundrede, hvis verden holder sig under Parisaftalens øverste grænse på to grader? Det viser DMI’s Klimaatlas nu helt ned på kommuneniveau, hvor gevinsten ved en global reduktion af udledninger af drivhusgasser tydeligt afsløres – f.eks. ved færre skybrud og knap så voldsomme stormfloder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum