Mere hjælp i mørket: Chatrådgivning udvides til 5 nætter
6.5.2024 06:00:00 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
I morgen aften og nat åbner Psykiatrifonden for chatrådgivning endnu en nat om ugen, så der er nogen at tale med fem nætter om ugen fra kl. 22 til 02. Det sker på baggrund af et støt stigende behov, og nætterne er det tidspunkt, hvor flest samtaler handler om det mest alvorlige, nemlig tanker og planer om selvmord.

Mellem midnat og klokken 2 handler 16 procent eller hver sjette chatsamtale i Psykiatrifondens rådgivning om selvmordsforsøg og selvmordstanker.
”Hvis man føler sig ensom, trist og ikke kan overskue sit liv, så kan de tanker og følelser blive endnu sværere, når natten falder på, og dem, man ellers ville tale med, sover. Går man alene med det, så vokser det, og vi oplever oftere, at samtalerne handler om selvmordstanker og selvmordsforsøg om natten,” siger Liza Johnson, der er leder af Psykiatrifondens rådgivning.
Det er især de yngre under 30 år, der bruger chatten, og i den aldersgruppe handler endnu flere samtaler, nemlig 18 procent, om selvmordsforsøg og selvmordstanker i de sene nattetimer. Til sammenligning gælder det fire procent af alle samtaler hele døgnet. Og ifølge Center for Selvmordsforskning sker de fleste selvmordsforsøg i timerne mellem kl. 20 og midnat.
Håber at hjælpe endnu flere
Sidste år havde Psykiatrifondens frivillige rådgivere 18359 samtaler på telefon og 3278 på chat. Især det sidste vinder frem med en stigning på 87 procent fra 2020 til 2022 og nu endnu en stigning på 79 procent fra 2022 til 2023.
Allerede nu har telefonrådgivningen besvaret næsten 4800 samtaler i år, og knap 1100 har fået hjælp via chat i årets første måneder.
Udviklingen kalder på endnu flere åbne timer i Psykiatrifondens rådgivning, og det er allerede i gang. Målet er at holde åbent for rådgivning alle ugens dage - og nætter - året rundt.
Udvidelsen af chatrådgivningen om natten er blevet mulig takket være en bevilling fra Ole Kirk’s Fond.
FAKTA
Udvidede åbningstider på chatrådgivningen fra 7. maj:
Mandag klokken 18-22
Tirsdag klokken 14-02
Onsdag klokken 18-02
Torsdag klokken 14-02
Fredag klokken 14-18 og 22-02
Lørdag klokken 12-16 og 22-02
Søndag og helligdage klokken 12-16
Psykiatrifonden rådgiver også på telefon 39252525 alle ugens dage, året rundt:
Mandag til torsdag klokken 10-22
Fredag til søndag klokken 10-18
Om Psykiatrifondens rådgivning
Ring til Psykiatrifondens telefonrådgivning på 39 25 25 25
Gratis, anonym rådgivning på telefon, chat og brevkasse
Alle rådgivere har en fagligt relevant uddannelsesmæssig baggrund for at rådgive mennesker om psykisk sårbarhed, psykisk sygdom og krisesituationer. Rådgiverne får løbende supervision.
Rådgivningen er for alle
Psykiatrifonden har cirka 150 frivillige rådgivere og rekrutterer løbende.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
CPR-læk: Psykiatrifonden appellerer til at huske de psykisk sårbare8.10.2026 10:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Både midlertidige og permanente måder at sikre vores oplysninger skal tage højde for de udfordringer, psykisk sårbare borgere har.
Nu giver akutplanen flere børn og unge livet tilbage25.9.2026 09:26:02 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden er meget begejstret for, at akutplanen for børn og unge endelig er landet. Med aftalen på plads får flere børn og unge hurtigere hjælp. Et par punkter i aftalen kræver dog en særlig opmærksomhed.
Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden: Handling nu skal hjælpe desperate familier26.8.2026 11:54:50 CEST | Pressemeddelelse
”Der er brug for akut handling nu. Alt for mange børn, unge og deres familier venter uacceptabelt længe på den nødvendige hjælp, mens de får det dårligere." Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en kommentar til dagens udmeldinger fra sundhedsminister Ida Auken, S, om en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien og en kommende Psykiatriplan II.
Fra Skagen til København: 500 kilometers løb for mennesker med psykisk sygdom29.7.2026 11:31:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 31. juli til den 2. august gennemfører løbefællesskabet 5th Element et 500 kilometer langt speedrun fra Skagen til Rådhuspladsen i København. Undervejs samler de ind til Psykiatrifonden for at sætte fokus på psykisk sygdom og vise, at ingen skal stå alene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


