Emilie Melgaard Jacobsen samarbejder med Julemærkehjemmene i anledning af mors dag
Kunstner Emilie Melgaard Jacobsen har i samarbejde med Julemærkehjemmene lavet to mors dag-gaver med et særligt budskab. Når du køber plakaten eller muleposen, er du samtidig med til at hjælpe børn ud af mistrivsel.
![](/data/images/public/90809/13815556/180c8c50-99e4-4432-b6a4-1465562ee9a4-w_720.jpg)
Nu kan du forkæle din mor med en smuk plakat eller mulepose fra Julemærkehjemmene i mors dags-gave. Begge er prydet med motivet "Du er noget ganske særligt", som er malet af kunstner Emilie Melgaard Jacobsen.
”Mit ønske med mors dag-illustrationen er at sætte fokus på vigtigheden af børns voksenrelationer. Børn har brug for nære relationer til voksne, der giver dem tryghed, ubetinget kærlighed og som hepper på dem,” fortæller Emilie Melgaard Jacobsen.
Emilie Melgaard Jacobsen har skabt motivet i anledning af mors dag, der i år falder søndag d. 12. maj. Hun er selv mor til tre og kendt som børnebogsforfatter og skaberen af Natbjørnen Tjuggas børnemeditationer.
Hjælp til børn i mistrivsel
Når du køber en plakat eller mulepose, støtter du Julemærkehjemmene og hjælper børn ud af mistrivsel.
På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, som kæmper med mistrivsel, mobning og ensomhed. Hvert år får op mod 1.000 børn et ophold på et af de fem Julemærkehjem. Under opholdet får de styrket deres selvværd og bliver del af et fællesskab med andre børn. Det giver dem styrken til at tackle deres udfordringer.
Et spirende blomsterhav af omsorg
I anledningen af samarbejdet besøgte Emilie Melgaard Jacobsen Julemærkehjemmet Kildemose. Her holdt hun tegnestue med børnene, hvor de skulle male blomster til deres mødre. Hun delte også sin personlige historie om at have det lidt svært med det boglige i skolen og hellere ville bruge sin tid på at tegne.
Hendes drøm om at leve af sin kunst er i dag blevet til virkelighed takket være hårdt arbejde og støtte fra sine nærmeste.
”Trygge og kærlige relationer er noget, der skal vandes og plejes som en have. Derfor er motivet et spirende blomsterhav af omsorg og kærlighed. Julemærkehjemmenes arbejde har en stor indvirkning på børnenes udvikling og positive selvfølelse, så det føles som noget ganske særligt for mig, at Julemærkefonden har valgt mig som tegner”, siger Emilie Melgaard Jacobsen.
Om produkterne
Muleposen og plakaten kan købes på Julemærkefondens hjemmeside: Julemaerket.dk
Muleposen er i naturfarvet lærred og kraftig kvalitet med lange hanke. Den har motiv foran og logo bagpå. Den måler 38 x 42 cm. Pris: 149 kr.
Plakaten er i A3-størrelse, 29,7 x 42 cm og trykt på 150 g papir. Pris: 149 kr.
Kontakter
Thomas ElmegårdPresse- og kommunikationsmedarbejder
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder
![Emilie Melgaard Jacobsen maler årets mors dag-motiv.](/data/images/public/90809/13815556/264b8351-da70-4139-a72c-626737b30c95-w_240.jpg)
![Emilie Melgaard Jacobsen på besøg hos børnene på Julemærkehjemmet Kildemose.](/data/images/public/90809/13815556/a6cbf66c-3105-4c54-9b0a-208b602ef321-w_240.jpg)
![Årets mors dags plakat fra Julemærkehjemmene tegnet af Emilie Melgaard Jacobsen.](/data/images/public/90809/13815556/90e74813-c8a0-4aff-8bda-989c407c4a33-w_240.png)
![Årets mors dags-mulepose fra Julemærkehjemmene med motiv af Emilie Melgaard Jacobsen.](/data/images/public/90809/13815556/c39e684c-4a76-4361-aadf-a542eaedcd40-w_240.jpg)
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Dansker fejrer jul alene på Sydpolen – med en særlig gave21.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaften er for de fleste lig med hygge med familie og venner. Men sådan er det ikke for eventyreren Rasmus Kragh. Han holder juleaften helt alene på Sydpolen. Men han har en særlig gave med.
Årets royale Julemærke hitter3.12.2024 09:08:43 CET | Pressemeddelelse
Portoprisen er fordoblet, og julekortet bliver ofte erstattet med en facebook-hilsen. Alligevel fortsætter Julemærket med at udkomme Og i år er det populært af en helt særlig årsag.
Rasmus går til Sydpolen og støtter børn på Julemærkehjem12.11.2024 08:48:44 CET | Pressemeddelelse
Eventyreren Rasmus Kragh vil fra 12. november vandre alene til Sydpolen. Undervejs samler han ind til Julemærkehjemmene. For ligesom ham skal børnene kunne tro på dem selv for at overvinde deres udfordringer.
DanskHåndbold og Julemærkehjemmene forlænger succesfuldt samarbejde29.10.2024 09:58:37 CET | Pressemeddelelse
Håndbold, børn og fællesskab går hånd i hånd. DanskHåndbold og Julemærkehjemmene har i mange år samarbejdet til fordel for børnene. Og nu har de forlænget deres samarbejde de kommende år.
Her er årets royale Julemærke10.10.2024 12:24:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag afslørede H.M. Dronningen årets Julemærke. I år var det ganske særligt, da Kongeparret selv er en del af motivet. Overskuddet fra salget går som altid til børn på Julemærkehjemmene, hvor de får hjælp i deres kamp mod mistrivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum