Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut og Sisters Hope starter verdensturné i Kina

Del

En af Danmarks mest anerkendte performancegrupper skal i tæt samarbejde med Dansk Kulturinstitut på en verdensturné. Scenen bliver dog hverken teatre, koncerthaller eller gallerier, men det åbne, offentlige rum. Her skal Sisters Hope udforske og udfolde deres samfundsvision om en mere sanselige og poetisk verden for øjnene af lokale beskuere. Første stop er Kina, hvor de gennemfører en 12 timer lang performativ vandring i området Aranya dér, hvor den kinesiske mur møder havet.  

Sisters Hope i Kina.
Sisters Hope i Kina. Foto: Sisters Hope

Hvad ville der ske, hvis æstetisk og poetisk sansning var den styrende kraft fremfor politik, penge og religion?

Dansk Kulturinstitut og performancegruppen Sisters Hope har indledt et strategisk samarbejde om at sende projektet ”Sensuous Society – Beyond Economic Rationality” ud i verden. Projektet vil udforske sanselighed på tværs af kontinenter og undersøge, hvordan vi er forbundet på tværs af kulturelle grænser.

Global stafet
Partnerskabet mellem Sisters Hope og Dansk Kulturinstitut er et flerårigt strategisk samarbejde, der udformer sig som en global stafet – med start i Kina. Herefter går turen videre til Dansk Kulturinstituts øvrige værtslande. Til efteråret gælder det São Paulo i Brasilien og til vinter Indien. Efter 2024 vil rejsen fortsætte til bl.a. de baltiske lande og Tyrkiet.

Turnéen bliver tilpasset de forskellige lande og lokale samarbejdspartnere. I hvert land vil Sisters Hope i samarbejde med Dansk Kulturinstitut skabe en 12 timer lang performativ vandring på en særlig udvalgt lokation samt etablere kontakt til lokale kunst- og kuratormiljøer. Første stop på turnéen er allerede i gang. Sisters Hope er i Kina i perioden 22. april-2. maj, hvor højdepunktet er en 12 timer lang performativ vandring i området Aranya, som ligger dér, hvor den kinesiske mur møder havet.  

Et sanseligt og æstetisk samfund
Sisters Hope står bag en række immersive og eksperimentende kunstoplevelser i ind -og udland, som bevæger sig i krydsfeltet mellem kunst, aktivisme, forskning og uddannelse. Sisters Hopes mission er ”at demokratisere det æstetiske” ved at gøre det sanselige og poetiske tilgængeligt for så mange mennesker som muligt. Sisters Hope’s arbejde bygger på en vision om et samfund båret af kunstens sanselighed, hvor de ydre omstændigheder, der typisk adskiller mennesker, er sat ud af spil og den æstetiske forbindende erfaring i stedet står centralt. Således går de på opdagelse efter alt det, der forbinder os som mennesker gennem kunsten.

Tiden kalder på stærke internationale relationer
Klimakrisen og den nuværende geopolitiske situation har vist, at verden er forbundet på godt og ondt. Det har fornyet vigtigheden af samarbejde og relationer på tværs af grænser, kulturer og værdier. Sisters Hopes kunst viser, at vi alle er forbundet til hinanden og med verden uanset nationalitet, baggrund eller værdisæt. Deres performances giver derfor mulighed for at skabe en fælles samtale, der undersøger forskellene og lighederne i, hvordan sanser og samvær udtrykkes i forskellige kulturer.

Landechef for Dansk Kulturinstitut i Kina, Eric Messerschmidt om samarbejdet med Sisters Hope:
”Jeg ser frem til at opleve, hvordan Sisters Hopes æstetiske univers vil tage farve af den kinesiske virkelighed.”

Kunstnerisk leder af Sisters Hope Gry Worre Hallberg om rejsen til Kina:
“Med ”Sensuous Society – Beyond Economic Rationality” drager vi omsorg for det, der forbinder os gennem sanselige og poetiske møder på tværs af grænser. “  

Om Sisters Hope
Sisters Hope er en prisvindende performancegruppe og -bevægelse, der arbejder med en grundlæggende ambition om at gøre det sanselige og poetiske tilgængeligt for så mange mennesker som muligt. De arbejder i krydsfeltet mellem kunst, aktivisme, forskning og uddannelse med interaktiv og immersiv performancekunst som metodisk udgangspunkt. Med deres langvarige projekter undersøger de forskellige aspekter af et ”Sanseligt Samfund” – en potentiel ny verden, der tager den æstetiske dimension som sit udgangspunkt og det organiserende princip.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Sisters Hope i Kina.
Sisters Hope i Kina. Foto: Sisters Hope
Download
Sisters Hope i Kina.
Sisters Hope i Kina. Foto: Sisters Hope
Download
Sisters Hope i Kina.
Sisters Hope i Kina. Foto: Sisters Hope
Download
Sisters Hope i Kina.
Sisters Hope i Kina. Foto: Sisters Hope
Download

Links

Om Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut (DKI) har siden 1940 arbejdet internationalt med udvikling af kunst- og kulturprojekter. Det er DKI’s vision at vise, at udveksling af kunst, kultur og viden kan bidrage til håndteringen af globale udfordringer og styrke vores internationale relationer og gensidige tillid. DKI har hovedkontor på Vartov i København og afdelinger og indsatser i EU’s østlige nabolande, i Østersøregionen og de baltiske lande, Tyrkiet, Indien, Kina og Brasilien.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyiv fejrer 1-års jubilæum: ”Unge får julelys i øjnene over at kunne være et sted, hvor de kan tænke på noget andet end krigen”16.2.2024 12:47:10 CET | Pressemeddelelse

Den 18. februar fejrer ungdomshuset 1-års jubilæum. Med over 5000 besøgende er huset blevet en platform for demokratisk deltagelse, hvorfra forandringer skabes i samarbejde med de unge, fortæller ungdomshusets leder Julie Arnfred Bojesen, som er i gang med at udvide med endnu et ukrainsk-dansk ungdomshus i havnebyen Mykolaiv.

Dansk Kulturinstitut er nu til stede i Georgien: ”Vi viser, at vi vil dem”6.2.2024 10:14:14 CET | Pressemeddelelse

EU-kandidaterne Moldova, Ukraine og Georgien kæmper netop nu en eksistentiel kamp for retten til at bevare eller definere deres egen unikke kultur og identitet. I Georgien har kulturen været i rivende udvikling siden Sovjetunionens fald – og i dag støtter over 80 pct. af civilbefolkningen optagelse i EU. Nu styrker Dansk Kulturinstitut sin fysiske tilstedeværelse i hovedstaden.

Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus: Dansk Kulturinstitut og DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd udvider med ny ungeindsats i Mykolaiv12.12.2023 07:06:48 CET | Pressemeddelelse

Med en bevilling på fem millioner fra Udenrigsministeriet udvider Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus med et nyt mødested for unge og ungdomsorganisationer i Mykolaiv – den ukrainske by, som Danmark har forpligtiget sig særligt til at hjælpe med at genopbygge. Her skal ungdomsstedet og en række målrettede aktiviteter være en platform for unge, som ønsker at styrke det lokale civilsamfund og kulturliv. Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus’ indsats i Mykolaiv starter i januar 2024. Indsatsen skal drives af lokale ansatte i tæt samarbejde med Dansk Kulturinstitut og DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.

Mere kultur og kreativitet i den grønne omstilling: Dansk Kulturinstitut skal stå i spidsen for nyt stort EU-program om bæredygtige byer2.11.2023 08:26:58 CET | Pressemeddelelse

Overgangen fra lineær til cirkulær økonomi går for langsomt. Det skal en ny stor indsats omkring Østersøen gøre noget ved. Med programmet ”Creative Circular Cities” skal Dansk Kulturinstitut sammen med 14 partnere være med til at fremme cirkulær økonomi og cirkulær livsstil i seks udvalgte byer i Danmark, Estland, Finland, Letland, Polen og Tyskland. Creative Circular Cities er støttet af EU’s Baltic Sea Interreg Program med fire millioner euro.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye