Københavns Universitet

Blodprøver kan afsløre lattergas og viser farlig tendens i trafikken

23.4.2024 13:57:48 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Retskemiske analyser af blodprøver kan vise, om en bilist har taget lattergas. Forsker håber på, at metoden kan bidrage til at hjælpe politiet. 

1. juli 2023 blev det, med få undtagelser, ulovligt at være i besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder, herunder også i biler på offentlige steder. Redigeret foto: Canva.
1. juli 2023 blev det, med få undtagelser, ulovligt at være i besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder, herunder også i biler på offentlige steder. Redigeret foto: Canva.

Der er igen kommet øget opmærksomhed på brugen af lattergas i de danske medier. Men denne gang er der især fokus på, at flere bilister kører påvirket af lattergas – og det er en livsfarlig kombination.

Sådan fortæller ph.d.-studerende i retskemi Angelica Ørregaard Lindholm, der står bag et studie fra Københavns Universitet om lattergas i trafikken.

”Lattergas kan gøre dig desorienteret, give hallucinationer, påvirke balanceevnen og føre til at man besvimer. Det kan hurtigt blive farligt, hvis du sidder foran rattet,” siger Angelica Ørregaard Lindholm og fortæller, at det er en udpræget misforståelse, at lattergas ikke kan måles.

I det nye studie viser Angelica Ørregaard Lindholm og hendes kollegaer, at man ved en simpel blodprøve kan se, om en person har indtaget lattergas.

”Vi har analyseret 62 blodprøver, hvoraf 52 har været positive for lattergas. Blodprøverne får vi fra politiet, når de har en begrundet mistanke og derfor beder om at få en lattergas-analyse,” siger Angelica Ørregaard Lindholm.

Efter studiets udgivelse har forskerne analyseret yderligere prøver og er nu oppe på 103 prøver siden 2020, hvoraf 90 er positive.

Fakta: Lattergas

Lattergas blev opdaget i begyndelsen af 1800-tallet i England, og det blev hurtigt et stof, som den britiske overklasse indtog til fester fra små silkeposer. I løbet af 1800-tallet begyndte man at bruge det til bedøvelse.

I dag bruges lattergas blandt andet hos tandlægen og ved fødsler. Til medicinsk brug blandes lattergas med ilt, så risiko for bivirkninger sænkes markant.

Der findes ikke officielle tal, der viser, at lattergas er et stigende problem i trafikken, men politiet har tidligere udtalt til DR, at de ser en stigende tendens i antallet af bilister, de mistænker for at være påvirket af lattergas.

Siden 1. juli 2023 har det, med få undtagelser, været ulovligt at være i besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder, herunder også i biler på offentlige steder. Men det er ikke ulovligt at være påvirket af lattergas.

Lattergas er en gas med det kemiske navn dinitrogenoxid, der kan købes som små eller store patroner og egentlig er tiltænkt flødeskumssifoner.

”Når man indtager lattergas, opstår en kortvarig rus, som løfter dit humør, og det kan give en følelse af, at du ikke vejer noget,” forklarer Angelica Ørregaard Lindholm.

Lattergas bruges som smertelindrende hos tandlægen og ved fødsler og er i den forbindelse ufarlig. Men der kan opstå permanente neurologiske skader ved langvarig misbrug af lattergas.

”Lattergas inaktiverer kroppens lager af B12-vitamin, som skal have tid til genopbygge sig igen. Hvis man bliver ved med at tage lattergas, og ikke har B12-vitamin nok over lang tid, så bliver nervebanernes isolerende myelinskede slidt op,” forklarer Angelica Ørregaard Lindholm.

Skal videreudvikle metode

Selvom det er muligt at måle lattergas i blodet, så står forskerne overfor nogle udfordringer, før analysemetoden er så god, som de drømmer om.

”Det største problem, vi har i forhold til analysen og blodprøverne, er, at lattergassen er ekstremt flygtig, og hurtigt forsvinder fra kroppen.”

Det betyder i realiteten, at politiet meget hurtigt skal indhente en blodprøve for at sikre sig, at forskerne kan måle lattergassen.

”Det begrænser helt sikkert, hvornår politiet vælger at få taget en prøve, som de kan sende ind til os. Hvis de for eksempel står langt ude på landet, og der er langt til det nærmeste hospital, hvor prøven skal tages, så tænker de måske, at det er lige meget at få taget blodprøven, og så får de aldrig taget den,” siger Angelica Ørregaard Lindholm.

Forskning fra 1970’erne viser, at lattergas har en halveringstid på kun fem minutter, men forskerne har enkelte sager, hvor de stadig har kunnet måle lattergassen efter tre timer.

Nu ønsker de mere systematisk viden om, hvor længe man kan måle lattergas i blodet, og hvor meget lattergas påvirker ens evne til at køre bil.

Derfor er næste skridt i Angelica Ørregaard Lindholm og hendes kollegaers forskning et klinisk forsøg med personer, der bliver givet lattergas og får taget blodprøver imens de kører i en bilsimulator. Forsøget bliver udført i samarbejde med Rigshospitalets HovedOrtoCenter og DTU Division for Transportation Science.

”Vi håber ultimativt at vores metode og resultaterne fra vores kliniske studie vil kunne gå ind og støtte politiet i deres bevisførelse i sager med lattergaspåvirkede trafikanter”.

Du kan læse studiet ”Driving under the influence of nitrous oxide – A retrospective study of HS-GC-MS analysis in whole blood” i Forensic Science International.

 

Nøgleord

Kontakter

Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.

Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release

Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.

Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse

Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.

High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release

As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye