Vinterferie på Koldinghus: Fra kronprins til konge10.2.2025 14:26:02 CET | Kongernes Samling | Pressemeddelelse
I vinterferien kan man på Koldinghus komme helt tæt på den sjældne og betydningsfulde overgang, det er at gå fra kronprins til konge. Med afsæt i slottets aktuelle særudstilling ”Frederik 10. – Konge af i morgen” får familier mulighed for at dykke ned i dette historiske skifte gennem aktiviteter, der trækker tråde til historiske discipliner og traditioner, som kongelige gennem tiden har måttet mestre.