Gylle.dk

Danmarks "grønne" tænketank Concito har skiftet farve

Del

Den grønne tænketank Concito er nu blevet til Danmarks sorte tænketank, når den argumenterer for, at pesticider er nødvendige også i fremtidens landbrug. Men muldlaget i jorden udpines, hver gang der sprøjtes imod svampe, uønskede planter og insekter

Concitos seniorkonsulent Tavs Nyord er citeret i Landbrugsavisen.dk for at sige: ”Af klimamæssige årsager har vi desværre behov for pesticider”, men hvor henter han sin viden fra? Skærmbillede.
Concitos seniorkonsulent Tavs Nyord er citeret i Landbrugsavisen.dk for at sige: ”Af klimamæssige årsager har vi desværre behov for pesticider”, men hvor henter han sin viden fra? Skærmbillede.

Af Fie Graugaard, stifter af Hanegal Landbrug, Hanegal A/S, Organic Future Aps, Organic Plant Protein A/S, 19. April 2024

Jorden rystede ved læsning af Landbrugsavisen d. 13. april 2024 (bragt på web 16. april), hvor Concitos seniorkonsulent Tavs Nyord er citeret for at sige: ”Af klimamæssige årsager har vi desværre behov for pesticider”.

Argumentet bag denne rimelig ekstreme udtalelse skulle være, at fremtiden har brug for ”arealeffektiv produktion”. Denne effektive udnyttelse af de dyrkede arealer kræver så – ifølge Tavs Nyord - at der anvendes pesticider.

Tavs Nyord bør betale sine skolepenge tilbage!

Alle med "jord i hovedet", inkl. forskere kloden rundt, ved, at skal vi kunne brødføde os selv i fremtiden – og ikke blot de næste 10 år - kræver det en frugtbar og modstandsdygtig jord. Det får vi ikke ved at udpine muldlaget. Og muldlaget i jorden udpines, hver gang der sprøjtes med pesticider imod svampe, uønskede planter og insekter. Livet i jorden bliver slået ihjel – og dyrkningsjorden bliver mere og mere sårbar.

Dertil kommer alle de øvrige ting, som pesticiderne smadrer, såsom rent grundvand, insekter, som bl.a. er forudsætningen for afgrødernes bestøvning og livet i naturen omkring os - og det er fattigt at tro, at naturen er adskilt fra menneskene.

Nedbrydning af jorden

Det meget intensive og ”arealeffektive” landbrug dyrkes desuden oftest i monokulturer: Meget store marker med de afgrøder, der giver den største EU-støtte, og ikke hvad der giver det sundeste sædskifte. Et godt sædskifte med varierende afgrøder vil tillade jorden at opbygge humus, ikke hummus, hvis Concito skulle være i tvivl om stavemåden?

Vi lærte jo ikke noget om levende jord og humus i skolen, så ikke alle ved hvad vores fælles madpakke består af. Men uden en frugtbar jord – intet liv. Så Tavs Nyord har nok slet ikke lært dette? I så fald mangler tænketanken at få tanket op!

Et tilstrækkeligt indhold af humus i jordlaget er forudsætningen for:

  • sunde afgrøder
  • jordens vandbindingsevne
  • binding af CO2 i muldlaget
  • planternes optagelse af næringsstoffer
  • modstandsdygtigheden overfor plantesygdomme  
  • muldlaget modstandsdygtighed overfor vejrlig og klimaforandringer.

De seneste 80 år er humusindholdet i dansk dyrkningsjord reduceret med 80 pct. – det er da til at huske!

Fra et humusindhold i jorden på i gennemsnit ca. 8 pct. til nu under 1,6 pct. Kloge folk med "jord i hovedet" vil mene, at der skal være minimum 5 pct. humusindhold i en sund og modstandsdygtig dyrkningsjord. Så vi går ganske enkelt mod ørkendannelse i den danske landbrugsjord.

At Concito så anbefaler, at vi skal huske at bruge pesticider og godt med kvælstof, er slemt for blodtrykket her hos en økologisk jordbruger og fødevareproducent.

Fyld tanken op!

Det skal dog retfærdigvis nævnes, at Tavs Nyord er citeret for at nævne, at man jo også kan påvirke arealeffektiviteten ved at folk ændrer kostvaner.

Hvis Concitos bekymring handler om tilstrækkelige forsyninger af mad til mennesker, så kan det anbefales at fokusere på mere plantebaseret mad, forbyde madspild, måle udbytter fra landbruget i næringsstoffer og tanke op med tænkning, der rækker længere frem end de næste 10 høstår.

Vi kan brødføde 10 milliarder mennesker, hvis 80 pct. af proteinerne kommer fra planter og 20 pct. fra store græssende dyr, som primært lever på de marginale jorde, lyder konklusionen i en rapport fra Wageningen University.

Der er noget, der tyder på, at tænketanken kun tænker på CO2. Klimavenlige handlinger handler ikke kun om CO2! Hvis ikke vi tænker i helheder, så vil mange forhold blive ekstremt sårbare, og vi vil smadre fødevaregrundlaget og det gode liv på kloden.

Citat fra Concitos hjemmeside: ”CONCITO er Danmarks førende klimatænketank. Vores formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.”

Anbefalingen til Concito vil derfor være: Få fat i relevant viden og pas på med troværdigheden som ”førende klimatænketank”. Husk, at grøn ikke kun er håbets farve og bevar uafhængigheden - hvis den er eksisterende?

Med håb om en fremtid for det gode liv på kloden.

Dette indlæg har været bragt i Økonu.dk den 19. april 2024. Vi gengiver det her med forfatterens tilladelse.

Kontakter

Billeder

Seniorkonsulent Tavs Nyord, Concito. Pressefoto
Seniorkonsulent Tavs Nyord, Concito. Pressefoto
Download
Concito har tilsyneladende hentet sin viden om pesticidernes nødvendighed fra denne oversigt, som blev bragt i interviewet med Tavs Nyord. Den er fremstillet af kemikoncernen Bayer.
Concito har tilsyneladende hentet sin viden om pesticidernes nødvendighed fra denne oversigt, som blev bragt i interviewet med Tavs Nyord. Den er fremstillet af kemikoncernen Bayer.
Download
Concitos seniorkonsulent Tavs Nyord er citeret i Landbrugsavisen.dk for at sige: ”Af klimamæssige årsager har vi desværre behov for pesticider”, men hvor henter han sin viden fra? Skærmbillede.
Concitos seniorkonsulent Tavs Nyord er citeret i Landbrugsavisen.dk for at sige: ”Af klimamæssige årsager har vi desværre behov for pesticider”, men hvor henter han sin viden fra? Skærmbillede.
Download
Hos Organic Plant Protein produceres der plantekød som er næsten identisk med animalsk kød. Her ses køkkenet med gryderne fyldt med plantekød. Personalet er også meget glade for prisen. Det er Fie Graugaard yderst til højre. Pressefoto
Hos Organic Plant Protein produceres der plantekød som er næsten identisk med animalsk kød. Her ses køkkenet med gryderne fyldt med plantekød. Personalet er også meget glade for prisen. Det er Fie Graugaard yderst til højre. Pressefoto
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

EU-kontrollen med sprøjtegifte blev ført bag lyset af kemiproducenterne2.5.2024 05:55:00 CEST | Nyhed

I mere end 20 år har kemiproducenter som tyske Bayer, svejtsiske Syngenta og japanske Ishihara Sangyo Kaisha m.fl. hemmeligholdt laboratorieundersøgelser af sprøjtegifte, som kunne mistænkes for at give hjerneskader. Flere af disse sprøjtegifte har været brugt og bruges stadig af danske landmænd. Blandt stofferne er svampegiften fluazinam, der indgår i sprøjtegifte som bl.a. Vendetta og Zignal 500 SC, der produceres af FMC (Cheminova) i Harboøre

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye