KL og BL: Behandling og forebyggelse skal ud til borgerne i almene boligområder
Landets kommuner og almene boligforeninger går nu sammen om en konkret plan for at styrke det nære sundhedsvæsen.
KL og BL – Danmarks Almene Boliger offentliggør i dag et udspil med en række forslag og anbefalinger, der kan bringe det nære sundhedsvæsen helt tæt på borgernes hverdag og rykke forebyggelse og behandling tættere på dér, hvor almindelige mennesker har brug for hjælp til de mest udbredte sygdomme.
De almene boligområder kan blive en platform for sundhed til gavn for både store og små lokalsamfund i hele landet. Der er nemlig almene boliger i alle landets kommuner, og de huser én million borgere, har 600.000 boliger og en lang række andre fællesfaciliteter. Derfor er der et stort potentiale i at tænke sundhed og boliger endnu mere sammen.
Udspillets tre hovedpunkter er:
Sundhedsarkitektur: Når almene boliger renoveres, skal sundhed integreres både i den enkelte bolig, i fællesarealerne og i fællesfaciliteterne. Der skal fx etableres sundhedsfaciliteter i almene boligområder, ligesom boligerne skal tilpasses flere stadier i livet – også hvis man bliver syg og får brug for pleje eller hjælpemidler herunder også velfærdsteknologiske løsninger. Dette skal understøttes i en ny boligaftale, som i høj grad bør sammentænkes med den ny sundhedsreform.
Fremskudte indsatser: Potentialet i almene boligområder til at danne ramme om borgernære sundhedsindsatser er stort. Derfor skal vi også udnytte rammerne i boligområderne bedre, så vi kan styrke de borgernære sundhedsindsatser og sikre, at flere af de borgere, som har allermest brug for det, har nemmere adgang til sundhedstilbud. Vi skal tænke i færre indlæggelser og flere ”udlæggelser”. Der skal fx flere læger, tandlæger og fysioterapeuter ud til de mest syge borgere.
Mobilisering af civil- og lokalsamfund: I de almene boligområder er der en menneskelig infrastruktur i form af beboere, boligsociale medarbejdere og ejendomsfunktionærer, som sammen med andre civilsamfundsaktører kan inddrages i arbejdet med at styrke den nære sundhedsindsats. Kommunerne vil aktivt opsøge dialog med civilsamfund og erhvervsliv om, hvad der kan løftes i fællesskab, og hvordan andre beboere fx kan bidrage ved at spotte tegn på sygdom, forværring af sygdom eller lign.
Sisse Marie Welling, formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet siger:
”Danskerne, som de er flest, har brug for et sundhedsvæsen, der er tæt på deres hverdag og hjælper dem med at leve et godt og aktivt liv – dér hvor de bor. Derfor skal potentialerne i de almene boligområder udnyttes bedre, så sundhed integreres i både den enkelte bolig og i fællesfaciliteterne. Og vi skal give bedre rammer for, at civilsamfundet kan bidrage. Det kan fx være, at andre beboere eller ejendomsfunktionærerne, som alligevel bevæger sig rundt i boligområderne, kan hjælpe med at spotte tidlige tegn på sygdom hos en borger.”
Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger siger:
”Uligheden i sundhed er blevet for stor. Det gælder ikke mindst for mange af de borgere, der bor i almene boliger. Desuden er det sådan, at hvis vi skal have sundhedsvæsnet til at hænge sammen både menneskeligt og samfundsøkonomisk, er det den rigtige vej at gå, hvis vi styrker den nære sundhed dér, hvor folk bor. Derfor er de almene boligområder en oplagt platform for nye løsninger.”
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Vigtigt, at en investering i de kommunale beredskaber står for tur15.1.2025 09:41:00 CET | Pressemeddelelse
Første skridt mod at ruste det danske beredskab til nutidens og fremtidens kriser er nu taget. Næste skridt må være at investere massivt i de kommunale beredskaber og sikre, at kommunerne bliver en del af det nationale cyberforsvar, lyder det fra KL.
Nyt udspil om kollektiv trafik: Danmark skal hænge sammen20.12.2024 07:34:02 CET | Pressemeddelelse
Det skal være attraktivt at bo, leve, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed i alle dele af landet. Det skal den kollektive trafik være med til at understøtte. Derfor foreslår KL en helt ny model, hvor kommunerne og staten er ene om at have ansvaret.
Aarhus Kommune vil stå i spidsen for EU-projektet LIFE ACT13.12.2024 13:29:27 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune og KL er klar til at stille sig i spidsen for at sikre, at vigtige EU-midler til klimatilpasning fortsat kommer de danske kommuner til gavn. Klimatilpasningen laves lokalt.
Beredskaberne skal rustes bedre til klima, cyberangreb og grøn teknologi10.12.2024 14:16:13 CET | Pressemeddelelse
Der er brug for mere materiel, mere uddannelse og flere øvelser til de kommunale beredskaber samt en grundig analyse af fremtidens behov, hvis vi skal skabe tryghed for danskerne, lyder det fra KL forud for forhandlinger om en beredskabsaftale.
Peter Rahbæk Juel bliver KL’s nye næstformand6.12.2024 12:42:18 CET | Pressemeddelelse
En række rokeringer i KL’s bestyrelse og udvalg er på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum