Apollo Rejser

Apollo lancerer rejser til Gambia

Del

Sandstrande, så langt øjet rækker, unikke naturoplevelser og en utroligt gæstfri lokalbefolkning. Denne vinter bliver det muligt at opleve Afrikas blideste kyst direkte fra København med Apollo og tidens, måske, bedste charterfly, SAS Airbus A321neo LR (long range), når rejsearrangøren lancerer rejser til Gambia.

I takt med at danskernes eventyrlyst vokser, vokser Apollos portefølje af rejser også. Og seneste skud på stammen er Gambia, som bliver rejsearrangørens tredje destination i Afrika.

”Her på den anden side af pandemien har vi set en klar stigning i efterspørgslen efter nye rejsemål - især i vintermånederne. Flere og flere vil gerne opleve nye steder, lære nye kulturer at kende, prøve nye smage og udvide deres horisont – og alle de feriebehov kan man få opfyldt i Gambia,” fortæller Glenn Bisgaard, salgschef hos Apollo.

For Gambia er måske nok Afrikas mindste land, men dets fængslende udvalg af store oplevelser og aktivitetsmuligheder modsiger landets lille størrelse.

Gambias kilometerlange sandstrande er naturligvis et trækplaster i sig selv. Men der er fx også mulighed for at sejle i kajak i måneskin, udforske national- og kulturparker, lære at lave lokal mad, gå på skattejagt på farverige markeder og for at forkæle sig selv med en dag ombord på en båd på den berømte Gambia-flod.

”I Gambia er tempoet tilbagelænet, men mulighederne er mange. Der er rig mulighed for at slappe af på gode hoteller, hvis det er det, man er til. Men man kan også fylde ferien op med oplevelser, få vækket sanserne på en ny måde og opleve smage, man sent vil glemme. Variationen og den relativt korte rejse gør Gambia til et glimrende rejsemål for alle – lige fra familier med børn og vennegrupper til velstillede voksne og aktive rejsende,” forklarer Glenn Bisgaard.

Et enestående flyprodukt
Det skal naturligvis hverken være kedeligt eller besværligt at komme frem til Gambia med Apollo. Den direkte flyvning fra København til Banjul foregår derfor med en SAS A321neo LR, som er samme flytype, som SAS bruger på langdistanceflyvninger til eksempelvis New York. Det betyder blandt andet, at Apollos rejsende har i alt tre forskellige klasser at vælge imellem, når de rejser til Gambia: SAS Charter Standard, SAS Charter Plus og SAS Charter Business.

”Der er ingen tvivl om, at det her bliver en af ​​verdens bedste charterflyvninger. Her taler vi om en unik og førsteklasses flyoplevelse fra start til slut, som ingen anden charterflyvning kommer i nærheden af ​​at kunne måle sig med på det skandinaviske marked,” tilføjer Glenn Bisgaard.

Apollos første fly fra København til Gambia afgår 5. november 2024 med sidste afgang 1. april 2025. I alt vil rejsearrangøren tilbyde ti hoteller i forskellige kategorier, fordelt på forskellige områder langs hele kysten, herunder Kololi, Kotu og Bakau (Cape Point)



Praktisk information om flyvningen
På Apollos nye direkte rute fra København til Banjul kan rejsende vælge mellem tre forskellige flyklasser: SAS Charter Standard, SAS Charter Plus og SAS Charter Business. Alle klasser har to måltider pr rute, individuelle HD-skærme med indbygget underholdning, og håndbagage medfølger. Hvis du vælger at opgradere til SAS Charter Business eller SAS Charter Plus, er nedenstående også inkluderet.

SAS Charter Business

SAS Charter Plus

· Fast Track (afgang CPH)

· SAS lounge (afgang CPH)

· Prioriteret check-in og boarding (afgang CPH)

· A la carte menu

· Velkomstdrink

· Generøs buffet med fine vine, frugt og snacks

· Underholdningssystem på 15,5" HD-skærm

· Indchecket bagage 40 kg (opdelt i to tasker)

· Håndbagage 8 kg

· WiFi gratis

· Helt flad seng

· Plads i forkabinen

· Bredere sæde (52 cm) med 112 cm pitch

· Prioriteret check-in (afgang CPH)

· Tre-retters Plus menu

· Drikkevarer inkluderet i måltiderne

· Underholdningssystem på 12" HD-skærm

· Indchecket bagage 30 kg

· Håndbagage 8 kg

· WiFi mod betaling

· Bredere sæde (51 cm) med 96 cm pitch

Kontakter

Billeder

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

DERTOUR Foundation fylder 10 år21.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Organisationen markerer et årti med global indvirkning og indflydelsesrige samarbejder. DERTOUR Foundation, en non-profit organisation grundlagt af DERTOUR Group, som Apollo er en stolt del af, markerer i år et årti med globale initiativer. For at markere jubilæet og den milepæl, det er, lancerer DERTOUR Foundation initiativet "10 år - 10 ansigter", som skal fremhæve de gode historier og samarbejder fra flere af de projekter, organisationen støtter. ”Denne milepæl er en påmindelse om det hårde arbejde og engagementet fra alle involverede samt om den indflydelse, disse projekter har haft på andres liv. Ved at fejre fondens 10-års jubilæum fejrer vi et årti med positive forandringer, frugtbare samarbejder og hylder muligheden for at gøre en reel forskel i samfund rundt om i verden. Vi ser frem til at dele disse historier og inspirere andre til at få indflydelse,” siger Laura Steden, direktør for virksomhedsansvar og bæredygtighed hos DERTOUR Group. Et årti med aftryk DERTOUR Foundation a

DERTOUR Group til ITB Berlin: Positive udsigter for 20246.3.2024 13:31:00 CET | Pressemeddelelse

Europas næststørste rejseselskab, DERTOUR Group, som Apollo Rejser er en stolt del af, forfølger vækststrategi mod internationalisering og flere individuelle rejsemuligheder. DERTOUR Group, som består af 130 forskellige virksomheder fordelt på 16 forskellige markeder, gav tidligere i dag et indblik i koncernens dynamiske vækstrejse og dens positive udsigter for 2024 under en pressekonference på rejsemessen ITB i Berlin. ”2023 var et fantastisk rejseår, og tendensen fortsætter klart langt ind i 2024. Vi har oplevet en markant efterspørgsel efter pakkerejser på tværs af markeder, og en europæisk tendens til rejser af højere kvalitet,” fortalte Leif Vase Larsen, administrerende direktør i International DERTOUR Group. I 2023 øgede koncernen sin samlede omsætning med 23 pct. sammenlignet med året før og havde samtidigt en stigning på 10 pct. i antallet af gæster. Og 2024 ser fuldt ud til at kunne måle sig med det forgange år. En stigning i antallet af tidlige rejsereservationer og en klar f

Apollo fik historisk god salgsuge27.2.2024 14:58:28 CET | Pressemeddelelse

Feriesalget hos Apollo slog i sidste uge rekorder. Uge 8 blev dermed rejsearrangørens bedste salgsuge siden 2018. Og danskerne er ikke i tvivl om, hvor sommerferien går hen i år - næsten syv ud af ti af bookingerne går nemlig til Grækenland. 2024 tegner til at blive et fantastisk rejseår! Hos Apollo er salget steget støt siden årsskiftet, og i sidste uge toppede det markant, da salget steg med hele 15 procent sammenlignet med samme uge sidste år. Dette resulterede i den bedste salgsuge, rejsearrangøren har haft siden rekordåret 2018. ”Ugen med Ferie for Alle-messen i Herning er altid blandt årets bedste salgsuger for os. Men i år nåede efterspørgslen helt nye højder og slog altså alle rekorder. Oven på en lang og kold vinter kunne vi helt sikkert mærke, at danskernes rejselyst er i top,” fortæller Glenn Bisgaard, salgschef hos Apollo. Det var primært årets sommerferie, danskerne sikrede sig i sidste uge. Sommersæsonen fra maj til august stod dermed for i alt 75 procent af bookingerne,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye