Miljøstyrelsen ser stort på EU-forbud og giver dispensation til forbudt sprøjtegift for 17. år i træk

Officielt erklærede miljøminister Magnus Heunicke (S) den 3. oktober 2023 i et baggrundsnotat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, at ”regeringen agter at støtte forslaget om ikke-godkendelse af asulam”, når det senere på måneden skulle til afstemning i EU.

Ministeren understregede, at afvisningen ville være uden konsekvenser ”for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark er neutral, da der ikke er godkendt midler med stoffet.”

Havde medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fordybet sig bare en smule i sagen, f.eks. ved at google ”asulam”, ville de straks have opdaget, at miljøministeren kun fortalte halvdelen af sandheden. Heunicke fortiede, at det giftige sprøjtemiddel havde været brugt i dansk landbrug hvert eneste år siden 2008. Ganske vist uden godkendelse, men takket være Miljøstyrelsens villighed til at udstede dispensationer.

Ulovlig praksis ifølge EU-domstolen

Heunicke kunne også have fortalt, at asulam figurerer på Miljøstyrelsens liste over dispensationer til specifikke sprøjtegifte, hvoraf flertallet har fået dispensation flere år i træk.

Denne praksis erklærede EU-Domstolen i Luxembourg ulovlig i en opsigtsvækkende afgørelse C-162/21 af 19. januar 2023.

Domstolens afgørelse drejede sig konkret om to allerede forbudte neonikotinoide sprøjtegifte thiamethoxam og metalaxyl-M, som flere lande og også Miljøstyrelsen i Danmark havde givet dispensation til anvende trods totalforbuddet i 2018. Denne praksis fandt domstolen ulovlig og fastslog, at det ikke er tilladt landene at fravige EU-forordninger, der udtrykkeligt har til formål at forbyde anvendelsen af forbudte sprøjtegifte.

Miljøstyrelsen reagerede straks på dommen og tilbagekaldte de ulovlige dispensationer til de to nævnte neonikotinoide sprøjtegifte, men man besluttede at ”analysere” den juridiske tekst, før der skulle gribes ind overfor de øvrige 11 dispensationer. Blandt dem finder man sprøjtemidlet Asulox, der er baseret på sprøjtegiften asulam.

I december 2023 forklarede Magnus Heunicke i et skriftligt svar til et medlem af folketinget, at analysen trak i langdrag, men at ”ministeriet [havde] rykket EU-Kommissionen for en juridisk afklaring af EU-dommen 162/21, som de har lovet at komme med og som vedrører dispensationsbestemmelsen i plantebeskyttelsesmiddelforordningen”.

To måneder senere måtte ministeriets departement meddele i en mail 20. februar 2024, at ”det forventes ikke, at Kommissionen kommer med yderligere juridisk afklaring af EU-dommen i sag 162/21”.

Dispensation trods EU-nej til godkendelse

Som allerede nævnt havde miljøminister Magnus Heunicke (S) den 3. oktober 2023 meddelt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, at ”regeringen agter at støtte forslaget om ikke-godkendelse af asulam”, når det senere på måneden skulle til afstemning i EU.

Upåvirket af denne klare politiske udmelding fortsatte Miljøstyrelsen sin årelange tradition med at tildele erhvervet dispensationer til forbudte stoffer.

Da Landbrug & Fødevarers chefkonsulent Thomas Holst fra afdelingen ”EU & Frø” den 2. november 2023 indsendte sin årlige ansøgning om dispensation til at anvende asulam, gik godkendelsesprocedurerne i gang, som om intet var anderledes end tidligere.

Og rent faktisk blev ansøgningen imødekommet med en aktuel godkendelse den 3. april 2024, som det fremgår af etiketten på varemærket Asulox (se billedet).

Dispensationen blev tildelt blot to måneder efter EU-kommissionens afvisning af asulam. Med underskrift af EU-præsident Ursula von der Leyen meddelte EU-kommissionen den 2. februar 2024, at ”the active substance asulam-sodium is not approved”. Altså et endeligt nej til at godkende import, produktion og anvendelse af giftstoffet asulam i samtlige EU-lande.

Det nej fik dog ingen betydning for Miljøstyrelsens rutine med at udstede dispensationer.

Allerede i 2023 havde styrelsen udarbejdet sine begrundelser for atter kunne udstede en dispensation. Det var foregået i samarbejde med kemivirksomheden UPL i England, som har rettighederne til produktet, og med faglig bistand fra professor Per Kudsk på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Styrelsen anerkendte EU-advarslen om skadelig hormonal påvirkning af skjoldbruskkirtlen og de beskrevne risici for vandmiljø og dyreliv, men man mente nok at kunne leve op til advarslerne ved hjælp af skærpede sikkerhedskrav.

Hormonforstyrrende i alvorlig grad

Der er ganske alvorlige sundhedsrisici for både mennesker og miljø ved at håndtere og optage asulam, som er det aktive giftstof i varemærket Asulox. Det fremgik klart allerede i november 2021 af vurderingen fra EFSA, der er EU’s ekspertgruppe vedrørende godkendelse af sprøjtegifte.

Asulam er kategoriseret som et hormonforstyrrende kemikalie, der efterligner eller blokerer virkningen af naturlige hormoner. Hormonforstyrrende kemikalier kan være ekstremt farlige for ufødte eller små børn. Den specifikke trussel fra asulam er, at kemikaliet kan have ødelæggende virkninger på den humane udvikling selv i ekstremt lave doser, bl.a. ved at påvirke skjoldbruskkirtlen hos mennesker. Stoffet kan også forårsage kræft eller hjerneskade på alle alderstrin.

Miljøpåvirkningerne omfatter meget giftige og langvarige bivirkninger for vandlevende organismer. Pattedyr og fugle påvirkes formentlig også, men effekten er ikke undersøgt.

Som det fremgår af etiketten på Asulox-produktet, så understreges alvoren af de omfattende sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved anvendelsen. Der må ikke sprøjtes med dette kemikalie nærmere end 20 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte skolebørn, beboere og forbipasserende. Samtidig skal afdriftsreducerende udstyr med minimum 90% afdriftsreduktion anvendes ved udbringning.

Af hensyn til miljøet må det heller ikke anvendes nærmere end fem meter fra §3-områder for at beskytte vilde planter. Må ikke anvendes nærmere end fem meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand.

Sprøjteføreren risikerer de beskrevne skader på længere sigt, men umiddelbart kan omgang med asulam forårsage allergisk hudreaktion. Alvoren understreges af kravene om at anvende handsker, arbejdstøj og ansigtsbeskyttelse/visir ved blanding og påfyldning. Ved udsprøjtning skal brugerne anvende handsker, arbejdstøj og sidde i lukket førerkabine med kulfilter.

Dertil kommer, at ved inspektion af sprøjtede planter skal der anvendes arbejdstøj og handsker, og der må maksimalt arbejdes to timer i behandlede afgrøder. Om det er dagligt, om ugen eller om året, oplyses ikke.

Bruges i hver anden kommune

En aktindsigt i de lovpligtige indberetninger af sprøjtemiddelforbrug fra den seneste planperiode 2022-23 viser, at 262 agrovirksomheder har rapporteret et forbrug af Asulox, der er det asulam-baserede sprøjtemiddel, som Miljøstyrelsen giver dispensation til.

Tilsammen har de 262 virksomheder sprøjtet 5.832 hektar med asulam. Det svarer til arealet af Vadehavsøen Fanø, men forureningen er ikke koncentreret på en enkelt lokalitet. Tværtimod fordeler de sprøjtede marker sig på knap halvdelen (47) af alle de danske kommuner.

Alligevel er brugerne ikke jævnt fordelt over landet. En lang række jyske kommuner har overhovedet ingen asulam-brugere, hvorimod det især er de fynske, sjællandske og lolland-falsterske agrovirksomheder, der anvender giftstoffet på deres marker. Det betyder selvsagt, at det er beboerne i disse kommuner, der løber den største sundhedsrisiko.

Flest asulam-brugere bor i Kerteminde Kommune (19) efterfulgt af Svendborg (17), Næstved (16), Guldborgsund (15) og Slagelse (13). Tjek kortet over de danske kommuner med antal Asulox-brugere for at se, om der sprøjtes i din kommune. Vil du vide helt præcist, om din nabo anvender asulam, så tjek med den vedhæftede excel-liste over brugere i 2022-23.

I strid med EU-retten

Danmark Naturfredningsforening har gentagne gange gennem de senere år kritiseret Miljøstyrelsens liberale praksis med dispensationer til forbudte sprøjtegifte. Især er foreningen skeptisk overfor styrelsens håndtering af kartoffelgiften Reglone. EU udstedte totalforbud mod Reglone i 2019, men styrelsen har lige siden givet dispensation til at anvende giften.

Foreningen har længe ment, at styrelsen ikke overholder reglerne for at udstede dispensationer. De fremgår af Miljøstyrelsens egen hjemmeside, hvor der står:

”Miljøstyrelsen kan give dispensation til et ikke godkendt pesticidmiddel i indtil 120 dage, hvis der foreligger en fare, der truer en afgrøde, som ikke kan bekæmpes på anden rimelig måde.

Dispensationer er en undtagelse fra reglerne. En dispensation kan kun gives under særlige omstændigheder til en begrænset og kontrolleret anvendelse. I Danmark gives dispensationer kun til pesticidmidler, der kan anvendes sikkert i forhold til mennesker, miljø og grundvand.”

I efteråret 2023 anmodede naturfredningsforeningen advokatfirmaet Kontra om at vurdere Miljøstyrelsens praksis. De to advokater Nikolaj Nielsen, ph.d.  (L), og Marc Malmbak Stounberg (H) afleverede et 9-siders notat i november 2023, hvori hovedkonklusionen lyder:

”Det er vores vurdering, at dispensationen kan anfægtes, fordi

• der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde at dispensationsadgangen tages i brug,
• dispensationsadgangen har været anvendt flere gange for det samme produkt,
• der er ikke sideløbende med dispensationerne søgt om generel godkendelse, og
• der foreligger ikke en tilstrækkeligt konkret dokumenteret plan for, hvordan udfasningen af Reglone kan ske.

Udover disse argumenter kan der formentlig også rejses kritik på baggrund af de faktuelle forhold, herunder, at Danmark ikke har dokumenteret, hvorfor de danske forhold adskiller sig fra andre kartoffelproducerende landes forhold, hvor der ikke anvendes Reglone.

Konkluderende er det vores vurdering, at det er sandsynligt, at Miljøstyrelsens dispensationspraksis er i strid med EU-retten. Denne vurdering er behæftet med nogen usikkerhed, idet der endnu ikke findes bindende præjudikater, som fastlægger grænserne for, hvornår der foreligger særlige omstændigheder i pesticidforordningens forstand, samt at de nærmere betingelser for gentagne gange at dispensere for brugen pesticider, der indeholder forbudte aktivstoffer, endnu ikke har været genstand for prøvelse ved EU-domstolen.”

Også denne tekst analyseres fortsat i Miljøministeriets departement, ifølge mail fra 20. februar 2024.