Masser af pesticider fra landbrug i danske pindsvin

En ny undersøgelse viser, at der findes rester af biocider, pesticider og andre kemikalier og lægemidler i leverprøver fra danske pindsvin, der blev fundet døde i 2016

Forhold så som pindsvinenes levested i Danmark, deres alder, køn, dødsårsag eller om de var inficeret med parasitter eller ikke, havde ingen betydning for deres levers indhold af de undersøgte kemikalier. Det vides dog ikke, om de fundne koncentrationer af stofferne udgør en risiko for pindsvinene, da de ikke er undersøgt for helbredseffekter af disse stoffer.

Det fremgår af en ny rapport ”Pesticider og biocider i den danske pindsvinebestand”, der blev offentliggjort marts 2024 som nr. 220 i serien Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen.

Her kommer et kortfattet resume:

Fra maj til december 2016 blev der indsamlet i alt 697 døde pindsvin fra hele landet. En stor del af pindsvinene var trafikdræbte, og var derfor ikke intakte.

Af de indsamlede døde pindsvin blev 115 udvalgt til analyser for indhold af bl.a. udvalgte biocider i form af syv gnavermidler (’musegift’) og fire insektmidler samt otte ukrudtsmidler.

Sammenfattende viste undersøgelsen, at en række bekæmpelsesmidler (biocider og pesticider), samt andre menneskeskabte kemikalier såsom lægemidler og langsomt nedbrydelige miljøfremmede stoffer, kunne påvises i leverprøver fra danske pindsvin.

De bekæmpelsesmidler, der oftest blev fundet i prøverne, var det forbudte insektmiddel imidacloprid (35%), ukrudtsmidlet metamitron (29%) og gnavermidlet bromadiolone (79%).

Der blev også fundet rester af en række andre kemikalier og lægemidler. Stofferne omfattede både godkendte og ikke-godkendte bekæmpelsesmidler, samt kemikalier, der tidligere lovligt har været anvendt i Danmark.

Pindsvin i tilbagegang, men hvorfor?

Læs her, hvad forskerne mener om pindsvinets situation:

Det europæiske pindsvin (Erinaceus europaeus) lever over det meste af Danmark, med undtagelse af nogle få, mindre øer. Forskning fra andre europæiske lande viser, at pindsvinet er i kraftig tilbagegang, særligt i landlige områder med dyrkede arealer.

Gennem en årrække har reduktionen af egnede levesteder medført, at pindsvin i stigende grad søger habitater i forbindelse med menneskelig bebyggelse og aktivitet, såsom villahaver, parker og andre rekreative områder, hvilket medfører en risiko for eksponering for biocider og pesticider (samlet kaldet bekæmpelsesmidler) anvendt i privat eller offentligt regi. Desuden kan pindsvin, der lever udenfor bymæssig bebyggelse, risikere at komme i kontakt med de pesticider der benyttes i landbruget, gartnerier og frugtplantager.

Da pindsvin i forbindelse med fødesøgning kan finde på at grave i jorden og tilsyneladende er altædende, er der mange potentielle måder, hvorpå pindsvin utilsigtet kan udsættes for bekæmpelsesmidler under deres fødesøgning og indtagelse af føde.

Eksponering for bekæmpelsesmidler kan være én af mange mulige årsager til bestandens tilbagegang, enten via en reduktion i naturlige fødeemner ved sprøjtning mod insekter, via forgiftning, eller via ikke-akutte toksiske negative helbredsmæssige konsekvenser for pindsvinene.

Da pindsvin næsten udelukkende deler levesteder med mennesker, kan de anses som en potentiel relevant terrestrisk indikatorart for eksponering for almindelige biocider og pesticider.

Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.

Læs rapporten her