Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år
13.4.2024 06:05:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.

OFFENTLIGT ANSATTE
Liberal Alliance har meldt ud, at partiet vil spare 18 milliarder kroner på administration i den offentlige sektor og på kommunale serviceniveauer i næste valgperiode.
Hvis partiet samtidig dækker det såkaldt demografiske træk, betyder det en reduktion i budgettet på i alt 5 milliarder kroner fra 2026 til 2030.
Det svarer til, at der bliver cirka 30.000 færre offentligt ansatte i perioden 2026-2030.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Finansministeriet.
Liberal Alliance har meldt ud, at partiet ikke længere vil indføre en 10-procents-besparelse på den offentlige sektor over en 13-årig periode, som det fremgik af partiets 2035-plan. En sådan besparelse havde over en fireårig periode betydet en nedskæring på cirka 19 milliarder kroner.
I stedet vil partiet nu indføre et andet sparekrav på administration og på kommunale serviceniveauer for et beløb i størrelsesordenen 18 milliarder kroner. Dermed lægges der op til besparelser i samme størrelsesorden som i partiets 2035-plan.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på konsekvenserne af en nedskæring på 18 milliarder kroner i perioden 2026-2030.
"Det er blevet udlagt sådan, at Liberal Alliance har foretaget et kursskifte i partiets økonomiske politik. Men ser man på de nye meldinger, er det reelt den samme politik, som partiet præsenterede i sin tidligere plan. Det er kun tidshorisonten, der har flyttet sig,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"Partiet vil stadig gennemføre store skattelempelser, der primært kommer de rigeste danskere til gode, og partiet vil skære kraftigt i den offentlige sektor,” siger Gustav Elias Dahl.
I AE’s beregninger forudsættes, at det demografiske træk på 13 milliarder kroner for perioden dækkes, og at budgettet dermed reduceres med i alt 5 milliarder kroner.
Demografisk pres medfører øget behov for medarbejdere
Ved at følge det fulde demografiske træk sikres det, at medarbejdernormeringerne i velfærden holdes uændret over tid. I årene 2026-2030 er der et betydeligt demografisk pres, som betyder, at der skal ansættes flere medarbejdere for at opretholde uændrede medarbejdernormeringer. I årene 2026-2030 kommer der for eksempel 65.000 flere personer over 80 år.
Følger man det fulde demografiske træk, svarer det til en vækst i den offentlige beskæftigelse på cirka 9.000 personer for perioden 2026-2030. Dermed er der et gab på 39.000 medarbejdere, når Liberal Alliances politik sammenlignes med det neutrale udgiftsbehov for perioden.
Analysens hovedkonklusioner
- Hvis man dækker det demografiske træk for perioden 2026-2030, men samtidig gennemfører besparelser for 18 milliarder kroner, som Liberal Alliance har foreslået, vil det samlet set betyde en reduktion i budgettet på cirka 5 milliarder kroner. Det svarer til at skære antallet af offentligt ansatte med 30.000 personer.
- I perioden 2026-2030 er der et betydeligt demografisk pres. For eksempel vokser antallet af ældre over 80 år med 65.000. Derfor skal der ansættes flere medarbejdere, hvis medarbejdernormeringer i velfærden skal forblive uændrede.
- Dækkes det neutrale udgiftsbehov, vil den offentlige beskæftigelse stige med omkring 9.000 personer i perioden 2026-2030, som følge af den demografiske udvikling. Dermed efterlader Liberal Alliances spareforslag et gab på i alt 39.000 medarbejdere sammenlignet med et scenarie med uændrede medarbejdernormeringer.
Tabel: Liberal Alliances spareplaner svarer til 30.000 færre offentligt ansatte på fire år
Tabellen viser udviklingen i det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse for perioden 2026-2030 ved forskellige vækstrater.
|
Scenarier |
Vækst i offentligt forbrug |
Vækst i offentlig beskæftigelse |
|
Nulvækst |
0 mia. kr. |
-25.000 personer |
|
Demografisk træk |
13 mia. kr. |
-7.000 personer |
|
Fuldt demografisk træk |
25 mia. kr. |
9.000 personer |
|
Liberal Alliance (demografisk træk minus 18 mia. kr.) |
-5 mia. kr. |
-30.000 personer |
Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet
Anmærkning: Beløbene i tabellen er opgjort i 2024-priser. Den offentlige beskæftigelse er opgjort i hoveder ekskl. orlovspersoner.
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
Danmark er bedst i EU til at få ledige i job – for 15. år i træk17.7.2026 09:06:12 CEST | Pressemeddelelse
Det danske arbejdsmarked er i europæisk topklasse, når det gælder at få ledige hurtigt i job, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Også når det kommer til at få langtidsledige i job, er Danmark bedst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum