Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år
Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.
OFFENTLIGT ANSATTE
Liberal Alliance har meldt ud, at partiet vil spare 18 milliarder kroner på administration i den offentlige sektor og på kommunale serviceniveauer i næste valgperiode.
Hvis partiet samtidig dækker det såkaldt demografiske træk, betyder det en reduktion i budgettet på i alt 5 milliarder kroner fra 2026 til 2030.
Det svarer til, at der bliver cirka 30.000 færre offentligt ansatte i perioden 2026-2030.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Finansministeriet.
Liberal Alliance har meldt ud, at partiet ikke længere vil indføre en 10-procents-besparelse på den offentlige sektor over en 13-årig periode, som det fremgik af partiets 2035-plan. En sådan besparelse havde over en fireårig periode betydet en nedskæring på cirka 19 milliarder kroner.
I stedet vil partiet nu indføre et andet sparekrav på administration og på kommunale serviceniveauer for et beløb i størrelsesordenen 18 milliarder kroner. Dermed lægges der op til besparelser i samme størrelsesorden som i partiets 2035-plan.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på konsekvenserne af en nedskæring på 18 milliarder kroner i perioden 2026-2030.
"Det er blevet udlagt sådan, at Liberal Alliance har foretaget et kursskifte i partiets økonomiske politik. Men ser man på de nye meldinger, er det reelt den samme politik, som partiet præsenterede i sin tidligere plan. Det er kun tidshorisonten, der har flyttet sig,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"Partiet vil stadig gennemføre store skattelempelser, der primært kommer de rigeste danskere til gode, og partiet vil skære kraftigt i den offentlige sektor,” siger Gustav Elias Dahl.
I AE’s beregninger forudsættes, at det demografiske træk på 13 milliarder kroner for perioden dækkes, og at budgettet dermed reduceres med i alt 5 milliarder kroner.
Demografisk pres medfører øget behov for medarbejdere
Ved at følge det fulde demografiske træk sikres det, at medarbejdernormeringerne i velfærden holdes uændret over tid. I årene 2026-2030 er der et betydeligt demografisk pres, som betyder, at der skal ansættes flere medarbejdere for at opretholde uændrede medarbejdernormeringer. I årene 2026-2030 kommer der for eksempel 65.000 flere personer over 80 år.
Følger man det fulde demografiske træk, svarer det til en vækst i den offentlige beskæftigelse på cirka 9.000 personer for perioden 2026-2030. Dermed er der et gab på 39.000 medarbejdere, når Liberal Alliances politik sammenlignes med det neutrale udgiftsbehov for perioden.
Analysens hovedkonklusioner
- Hvis man dækker det demografiske træk for perioden 2026-2030, men samtidig gennemfører besparelser for 18 milliarder kroner, som Liberal Alliance har foreslået, vil det samlet set betyde en reduktion i budgettet på cirka 5 milliarder kroner. Det svarer til at skære antallet af offentligt ansatte med 30.000 personer.
- I perioden 2026-2030 er der et betydeligt demografisk pres. For eksempel vokser antallet af ældre over 80 år med 65.000. Derfor skal der ansættes flere medarbejdere, hvis medarbejdernormeringer i velfærden skal forblive uændrede.
- Dækkes det neutrale udgiftsbehov, vil den offentlige beskæftigelse stige med omkring 9.000 personer i perioden 2026-2030, som følge af den demografiske udvikling. Dermed efterlader Liberal Alliances spareforslag et gab på i alt 39.000 medarbejdere sammenlignet med et scenarie med uændrede medarbejdernormeringer.
Tabel: Liberal Alliances spareplaner svarer til 30.000 færre offentligt ansatte på fire år
Tabellen viser udviklingen i det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse for perioden 2026-2030 ved forskellige vækstrater.
Scenarier |
Vækst i offentligt forbrug |
Vækst i offentlig beskæftigelse |
Nulvækst |
0 mia. kr. |
-25.000 personer |
Demografisk træk |
13 mia. kr. |
-7.000 personer |
Fuldt demografisk træk |
25 mia. kr. |
9.000 personer |
Liberal Alliance (demografisk træk minus 18 mia. kr.) |
-5 mia. kr. |
-30.000 personer |
Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet
Anmærkning: Beløbene i tabellen er opgjort i 2024-priser. Den offentlige beskæftigelse er opgjort i hoveder ekskl. orlovspersoner.
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx8.11.2024 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.
43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn23.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.
Tænketank: Vismænds analyse af erhvervsuddannelser er misvisende og bygger på forældet datagrundlag8.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske vismænd konkluderer alt for skarpt på baggrund af en analyse om erhvervsuddannelser, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I den nye vismandsrapport konkluderer vismændene, at der er mærkbare økonomiske omkostninger for den enkelte og den offentlige økonomi, når en ung påbegynder en erhvervsuddannelse. Men den bagvedliggende analyse er ifølge AE problematisk og konklusionen trukket alt for hårdt op.
Akademikere har to år længere på pension end ufaglærte3.10.2024 07:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandlige akademikere har knap 15 leveår på pension, mens ufaglærte mænd har knap 13 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskellen er næsten lige så stor blandt kvinder. Analysen er en genberegning af en opgørelse fra Pensionskommissionens afrapportering med nye data og fokus på personer, der er en del af arbejdsstyrken.
Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet11.9.2024 17:36:36 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ECB’s rentemøde torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet. Hver gang renten ændres med 1 procentpoint, kan bygge og anlægsbranchen forvente en ændret bruttoværditilvækst på 3,5 procent to år senere. Beskæftigelsen påvirkes dog mest i servicebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum