Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023
18.4.2024 11:11:25 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Skybrud over Aarhus Kommune i oktober giver Aarhus en ærgerlig 2023-rekord i skader efter skybrud. København og Odense følger lige efter i et rædselsår for skybrudsskader, viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Det får nu branchen til at kalde på handling og klimaforebyggelse.

Hele 2322 skader blev der anmeldt i Aarhus. Og to tredjedele af dem skyldtes ét meget kraftigt skybrud i oktober 2023.
Dermed bliver Aarhus Kommune ufrivillig indehaver af den tvivlsomme rekord, som den by i landet, hvor der i fjor blev anmeldt flest skader efter skybrud.
Lige efter følger København og Odense med hhv. 1855 og 1526 anmeldte skader efter skybrud.
Det viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
2023 har i det hele taget været et rædselsår for skybrudsskader med flere end 22.000 anmeldte skader.
- Over hele Danmark mærker vi nu meget tydeligt konsekvenserne af klimaforandringerne, og i 2023 har særligt Aarhus mærket, hvad voldsomme mængder af nedbør betyder. Men mange andre steder i landet står danskere også i den ulykkelige situation, at de får oversvømmet deres boliger og sommerhuse. Hvis vi ikke skruer markant op for klimatilpasningen, vil vi i fremtiden nå dertil, at der vil være huse og områder i Danmark, der ikke kan forsikres, siger Pia holm Steffensen, underdirektør, F&P.
F&P opgør for første gang skader efter voldsomt vejr, så man kan se, hvilke dage, skaderne rammer. Og skaderne efter nedbør i 2023 samler sig tydeligt om fire kraftige skybrud. Men den dag i oktober, hvor Aarhus blev ramt af massive regnmængder, stikker ud. Særligt fordi den lå uden for sæsonen for skybrud, som normalt slutter i september.
Og efter et usædvanlig vådt og skadesfyldt år spiller branchen nu ud med en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.
- Klimaforandringerne er her, og de er her nu. Vi kan mærke konsekvenserne helt tydeligt. Vi har talt meget om hockeystave i den danske klimadebat, men den ærgerlige sandhed er, at antallet af klimaskader i danske hjem vil udvikle sig i lige præcis den retning, medmindre vi hurtigt og langt mere ambitiøst end hidtil investerer i at forebygge skaderne, siger Pia Holm Steffensen.
F&P foreslår i planen, at staten som minimum bør investere samme beløb i klimasikring og forebyggelse af klimaskader som der udbetales til reparation og udbedring – altså omkring 3 mia. kroner. årligt.
Samtidig indeholder planen et forslag om, at kommunerne skal indføre klimakrav som fast del af lokalplanerne, hvilket skal skabe overblik over zoner, der er udsat for oversvømmelse, så købere kan få oplysning om risikoen, inden de køber en grund eller en ejendom. Muligheden for at forsikringsselskaberne kan dele oplysninger og data om skader med kommunerne skal tilsvarende være med til at kvalificere kommunernes indsats og prioritering, så man fokuserer på de områder, hvor de fleste værdier går tabt. Og så skal kommunerne stille specifikke krav til nybyggeri i kystnære områder og områder, der ligger lavt i terrænet, så vi ikke bygger os til flere problemer i fremtiden.
- Klimasikring er en kæmpe opgave og ikke noget den enkelte borger kan sørge for alene. Det er en national opgave, der kræver høj prioritet, samarbejde og indsats på alle niveauer. Derfor spiller vi ud med konkrete forslag til en klimasikringsplan, som vi glæder os til at drøfte både med regeringen og kommunerne, siger Pia Holm Steffensen.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkVedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum