Natarbejde giver lavere hastighed på Holbækmotorvejen
18.4.2024 10:59:21 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra søndag den 21. april til fredag den 26. april vil et vejarbejde på Holbækmotorvejen påvirke trafikken i de sene aften- og nattetimer. Mellem Vallensbækgrenen og Hvidovrevej på Vestegnen vil der være færre kørespor og en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

I den sidste halvdel af april vil trafikanter, der kører ad Holbækmotorvejen i døgnets mørke timer, opleve, at det tager lidt længere tid end normalt at passere mellem Vallensbækgrenen og Hvidovrevej. Det skyldes, at Vejdirektoratet skal fjerne lysmasterne på motorvejen.
Vejbelysningen blev slukket på strækningen i 2019 som del af et forsøg på at nedsætte energiforbruget og modvirke lysforureningen af nattehimlen langs udvalgte motorveje i Storkøbenhavn. Evalueringen af forsøget viser, at den manglende belysning ikke har konsekvenser for trafiksikkerheden. Derfor fjerner Vejdirektoratet nu lysmasterne.
Sådan foregår arbejdet
Vejarbejdet foregår på to delstrækninger af Holbækmotorvejen. Det ene mellem Vallensbækgrenen og Søndre Ringvej og det andet mellem Brøndbyøstervej og Hvidovrevej.
Arbejdet begynder søndag aften den 21. april og varer frem til fredag morgen den 26. april i tidsrummet mellem kl. 22:00 og kl. 05:00.
Arbejdet indebærer nedknusning af de betonfundamenter, som lysmasterne står på, hvilket vil medføre støjgener for beboerne tæt på motorvejen. Vejdirektoratet har derfor informeret naboerne om vejarbejdet.
Information til trafikanterne
Trafikanterne kan opleve forlænget rejsetid i aften- og nattetimerne, da der kun vil være et spor farbart i hver retning og en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.
Der vil ikke være trafikale gener i dagtimerne.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Michael Aakjer NielsenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:7244 2377mian@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum