Europæiske millioner til ny forståelse af global ulighed
For at forstå de situationer, mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket eller fordrevet, er man nødt til at se på de berørte som del af familier og ikke kun som individer. Derfor modtager et danskstyret forskningsprojekt nu europæisk millionstøtte til at skabe nye forståelser for global ulighed.
Et dansk forskningsprojekt med tråde til flere kontinenter modtager nu prestigefyldt støtte fra Det Europæiske Forskningsråd. Professor Steffen Bo Jensen fra Aalborg Universitet og hans gruppe af internationale forskere og samarbejdspartnere har i dag fået bevilget et såkaldt ERC Advanced Grant på 2,5 millioner euro (ca. 18,6 mio. kroner) fra Det Europæiske Forskningsråds grundforskningspulje.
Steffen Bo Jensen er tilknyttet både Global Refugee Studies på Aalborg Universitet og menneskerettighedsorganisationen DIGNITY, og på mange måder peger alle aktiviteterne i hans forskerkarriere hen mod det fem år lange projekt, der nu får stor europæisk opbakning. Han har arbejdet med blandt andet bander, politivold, fængsler og selvtægtgrupper i Sydafrika, krigen mod narko i Filippinerne og ghettostudier i Marseille, og et gennemgående tema i disse situationer er det, forskerne kalder ”confined lives”. Begrebet dækker over forskellige former for indespærring og udelukkelse, der alle er med til at begrænse menneskers frihed.
- Jeg har arbejdet med fængsler, urban marginalisering og fordrevne folk, og med årene er det blevet tydeligt for mig, at de mennesker, det handler om, ikke kun er udsatte som individer, men i høj grad også som familier. Alle former for indespærring og udelukkelse påvirker flere led i en familie, også på tværs af landegrænser, og det giver bedre mening at studere marginalisering, fordrivelse og fængsling på én og samme gang, fordi det for de fleste familier er to sider af samme sag, forklarer professor Steffen Bo Jensen, som står i spidsen for det internationale projekt.
Uanset om man undersøger marginaliserede slumkvarterer, fængslede eller fordrevne, så handler indespærring og udelukkelse om at beskytte nogle mennesker – ofte de velstillede – mod dem, der bliver set som en trussel, dvs. slumbeboere, fængslede og migranter. For at skabe ny viden om disse mennesker, hvad de tænker, og hvordan de handler samt at kunne beskrive deres udfordringer vil forskerne undersøge dem som dele af familienetværk på tværs af nationale grænser snarere end som enkeltpersoner.
- Vores mål er at finde nye måder at tale om indespærring på for at bidrage til en verden, der er bare en smule mere retfærdig. For den globale ulighed er et problem for os alle sammen, også for folk i den rige verden, påpeger Steffen Bo Jensen.
- Uligheden både driver og er drevet af indespærring og udelukkelse. Når uligheden og håbløsheden stiger på grund af krig, fattigdom eller klimaforandringer, søger folk nye steder hen, og hvis man ikke finder nye måder at håndtere det på, vil man ende med at gribe til mere vold og indespærring. Vi vil skulle stille flere og flere soldater op på højere og højere mure.
Forskningsprojektet CONFINED skal over fem år undersøge familienetværks liv på tværs af grænser med deltagelse af internationale forskere samt samarbejdspartnere i Libanon, Thailand og Sydafrika. Undersøgelserne koncentrerer sig om forbindelser mellem Storbritannien og Sierra Leone, arbejdsrelationer mellem Malawi og Sydafrika, fordrivelse fra Myanmar til Thailand samt palæstinensere i lukkede områder, lejre og fængsler i både Mellemøsten og Danmark. Et af målene er at etablere et globalt ”sprog” for indespærring og udelukkelse for bedre at kunne forstå og agere mod social uretfærdighed.
FAKTA:
- Det fem-årige projekt har navnet “CONFINED: Unpacking confined lives - Generating a global research agenda on the intersection of urban marginality, displacement, and incarceration”.
- CONFINED ledes af professor Steffen Bo Jensen fra Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet i København og består af forskere fra Danmark (Aalborg Universitet, VIVE og DIGNITY), Australien og Holland samt samarbejdspartnere i Libanon, Thailand og Sydafrika.
- Det Europæiske Forskningsråd ERC har bevilget 2,5 millioner euro (ca. 18,6 mio. kroner) i et ERC Advanced Grant, som er ERC’s grundforsknings- og excellence-bevilling. Årets samlede bevillingspulje på næsten 652 millioner euro er en del af EU’s Horizon Europe-program.
- Mere om ERC Advanced Grant (AdG)
- Mere om Global Refugee Studies på Aalborg Universitet
Kontakter
Tor BaggerJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:30173165toba@adm.aau.dkSteffen Bo JensenProfessor, Institut for Politik og Samfund, AAU samt seniorforsker på DIGNITY - Danish Institute Against Torture
Tlf:9940 8313sje@dps.aau.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Livø-anbragtes stemmer vakt til live i projekt fra Aalborg Universitet6.12.2024 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten 3.000 stykker historisk graffiti på Livø Anstaltens kornloft giver et unikt indblik i livet for de 743 mænd, som fra 1911 til 1961 var tvangsanbragt på øen. Specialestuderende fra Aalborg Universitet har kortlagt og tematiseret alle tegninger og tekststykker.
Smerteundervisning kan give knæpatienter nyt håb28.11.2024 11:40:53 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere lever med kroniske smerter efter at have fået nyt knæ. Nu viser et forsøg fra Aalborg Universitet, at undervisning i smerteforståelse har en positiv effekt på patienternes smerter. Derfor bør smerteundervisning tænkes ind som et tilbud til de mange, der føler sig ladt i stikken.
Eksperternes råd om AI i gymnasiet25.11.2024 12:03:23 CET | Pressemeddelelse
Forud for Gymnasielærerdagen 2024 har tre eksperter fra Aalborg Universitet samlet en stribe gode råd til gymnasielærere og -elever, der skal navigere i en undervisning, hvor kunstig intelligens er et nyt fænomen.
Nyt Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet25.11.2024 10:05:32 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget etablerer et Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet. Centeret skal blandt andet måle, om sundhedsreformen lever op til løfterne om ”tilgængelighed” og ”faglig kvalitet”.
Ny stor AI-satsning på Aalborg Universitet13.11.2024 09:47:24 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet vil flytte videnskaben indenfor AI fremad, derfor bliver der nu etableret otte nye forskningsteams, som får navnet ”AI:X”, hvor forskere og Ph.d.-studerende bliver sat sammen på tværs af institutter for at levere ny og banebrydende forskning inden for AI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum