Ny kortlægning: Sådan kan en mobiltelefon stoppe graveskader for milliarder
Der er brug for en detaljeret kortlægning af undergrunden i Danmark. Ingen ved præcist, hvor alle rør, ledninger og kabler ligger i jorden, og graveskader koster samfundet over en milliard kroner om året, for. Det gør et digitalt samfund som det danske sårbart. Men der er en simpel løsning, viser forskning fra Aalborg Universitet.

Du har måske selv prøvet, at internetforbindelsen forsvinder, fordi en gravemaskine har gravet et kabel over. Det kan også være strømmen, der går. Eller måske er det fjernvarmen, der bliver slukket for.
Hver dag sker der graveskader på de tusindvis af kilometer med kabler, ledninger og rør, der ligger overalt i vores undergrund.
Det er en sårbarhed, der vokser i takt med, at samfundet bliver stadigt mere digitaliseret.
Derfor er der brug for at vide, hvor ledninger og rør ligger i jorden, før gravemaskinerne går i gang. For der er ingen, som har et præcist overblik over undergrunden i Danmark.
"Det er ikke kortlagt på en måde, så vi undgår graveskader. Alle sidder med hver deres data, men ingen deler det med hinanden. Vi vil rigtigt gerne have, at alle ledningsejere delte informationer med hinanden. Det er til både deres og samfundets bedste," siger Lars Bodum, der er lektor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.
"Man ved ikke helt, hvad gravemaskinen støder på, når man begynder et gravearbejde. Og så er det, at uheldene sker," siger Lars Bodum.
Kun styr på egne kabler
Når en virksomhed i dag laver et gravearbejde for at reparere en ledning, støder man ofte på andre kabler og rør, der tilhører andre virksomheder eller myndighederne.
Men ledningsejerne har kun pligt til at dokumentere deres egne rør og ledninger, før de igen lukker hullet.
Det er samfundets digitale nervebaner, der ligger i jorden under vores fødder" Lars Bodum
"Man har styr på sine egne kabler, men ikke nødvendigvis på de fire andre, der ligger lige ved siden af," siger Lars Bodum.
Mobiltelefon er løsning
Lars Bodum og kollegerne fra Aalborg Universitet har sammen med partnere fra forsyningssektoren og landinspektørfirmaet LE34 fundet en enkel løsning.
Inden man lukker hullet, tager man sin mobiltelefon og åbner en app, der laver en video af rørene i hullet. Den uploader man til en portal, hvor AI laver billedet om til 3D punktskyer, objekter og strukturer og lægger det ind i et samlet kort.
Næste gang, nogen så skal grave i området, kan man forberede sig ved at få et præcist 3D-billede af, hvad der ligger i jorden, og kan derfor grave mere præcist og undgå graveskader.
"Alle aktører bør udvise samfundssind og dele deres data. Derfor foreslår vi også, at man gør det lovpligtigt at dokumentere ledningernes placering med 3D og laver en samlet portal, hvor man kan få overblik, så man langt bedre kan planlægge gravearbejdet," siger Lars Bodum.
Beskyt kritisk infrastruktur
Et eksempel på, hvor afhængige moderne samfund er af fælles infrastruktur, så man for nylig, da store dele af Portugal og Spanien blev lammede, da de mistede strømmen i næsten et døgn.
"Det er et eksempel på, hvor digitale vores samfund er på vej til at blive. Derfor er det vigtigt, at vi handler nu, for at beskytte vores kritiske infrastruktur. Det er samfundets digitale nervebaner, der ligger i jorden under vores fødder," siger Lars Bodum.
Forskningsprojektet har indtil videre resulteret i et helt konkret initiativ, der i dag lever videre i virksomheden HeyPipe, der er stiftet af forsyningsselskabet Aarhus Vand, entreprenørvirksomheden Arkil og landinspektørfirmaet LE34.
Her anslår man, at det vil tage fem år at kortlægge undergrunden i Danmark med 3D. Med traditionelle metoder, som man bruger i dag, kan det tage op til 100 år.
Kontakter
Lars BodumLektorInstitut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Tlf:+4599408078lbo@plan.aau.dkvbn.aau.dk/da/persons/lboLasse Hedegaard HansenCivilingeniør i Veje og Trafik, Post.DocInstitut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Tlf:+4599407713lhhan@plan.aau.dkvbn.aau.dk/da/persons/lhhanFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere: Indfør lydmærkning for boliger14.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj i boligen kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden, viser forskning. Derfor foreslår forskere fra Aalborg Universitet at indføre en akustisk mærkningsordning af boliger, som man kender det fra energimærkning.
Forskere bruger AI til at spotte sygdomme og stress hos heste9.7.2025 08:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens til at analysere hestes ansigtsudtryk for at undersøge, hvornår de er stressede eller i smerter. Det skal lægge kimen til nye værktøjer, der kan styrke dyrevelfærden og bekæmpe sygdomme.
Ny forskning: EUs milliardstøtte til grænsekontrol fører til overgreb på migranter7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et omfattende feltarbejde i Tunesien viser, at EUs samarbejde med nordafrikanske lande om grænsekontrol har alvorlige konsekvenser for migranterne. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet.
Statskundskab kommer stærkt fra start i Nordjylland6.7.2025 08:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Med mange ansøgninger er den nye statskundskabsuddannelse på Aalborg Universitet kommet godt fra start. Samtidig stiger interessen for business-uddannelserne markant.
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum