Antallet af fængselsbetjente faldt også i 2023
Det er ikke længere muligt at nå det politiske mål om 300 flere fængselsbetjente i 2026.

Det blev heller ikke i 2023, at ti års tilbagegang i bemandingen i fængslerne blev stoppet. Trods ihærdige rekrutteringskampagner blev årets resultat endnu et minus. Det er 11. år i træk med nedgang.
Hvor der i 2022 i gennemsnit var 1.897 fængselsbetjente, er tallet 1.875 i 2023.
Da forligspartierne på Christiansborg indgik flerårsaftalen for tre år siden, var det ellers med en overskrift om ’Mere uniformeret personale’ og et konkret mål om en nettotilgang på 300 fængselsbetjente.
Målet var at øge bemandingen i løbet af fem år til knap 2.300 i 2026.
Men status på den målsætning er lige nu et minus på 100.
Hvis flerårsaftalen skal indfries, kræver det en nettovækst på 400 betjente i løbet af de næste to år. Det er ikke realistisk.
Anden flerårsaftale i træk
Det går desværre ikke så godt med at indfri de politiske ønsker om at øge bemandingen i Kriminalforsorgen - heller ikke historisk set.
Da Søren Pape Poulsen (K) var justitsminister og indgik flerårsaftalen i 2017, lovede han 250 flere betjente frem til 2021. Det ville øge bemandingen til 2.600 betjente.
Men da aftaleperioden sluttede, kunne der konstateres røde tal. I stedet for en stigning på 250 betjente, var antallet faldet med over 300.
Gøre en forskel
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen ærgrer sig over, at det stadig går den forkerte vej.
”Vi er glade for det politiske ønske om flere fængselsbetjente. Jeg kunne dog godt ønske mig, at det også manifesterer sig i personalestatistikken. Jeg håber, det bliver synligt, når det nu bliver mere økonomisk tillokkende at komme i uniform med de nye lønaftaler, vi har forhandlet på plads.”
Formanden ser det dog som en nødvendighed, at jobbet også udvikles fagligt set.
”Det skal være attraktivt at gøre en forskel i Kriminalforsorgen. Det er den måde, vi holder på vores folk,” siger Bo Yde Sørensen.
Om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Antallet af fængselsbetjente falder fortsat6.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods nye skoler og rekrutteringskampagner er der også røde tal i fængselsbetjentstatistikken i 2024.
Fængslerne er overfyldte, men det kunne have gået endnu værre5.2.2025 09:56:30 CET | Nyhed
Belægget ligger på 100 procent i landets fængsler for syvende år i træk, og Europarådet er stærk kritisk. Alligevel er der grund til lettelse.
Tre ud af fire fængselsbetjente efterlyser mere efteruddannelse17.12.2024 09:51:25 CET | Nyhed
Der er stort uddannelsesbehov blandt det uniformerede personale i Kriminalforsorgen.
Fængselsbetjente fra Kosovo skal efteruddannes i danske fængsler11.12.2024 05:55:00 CET | Nyhed
Til foråret er det planen, at Danmark skal efteruddanne op til 25 kosovariske fængselsbetjente. Fængselsforbundet understreger, at betjentene ikke kommer til at indgå i den fast vagtplan.
Landets største fængsel vokser frem på heden6.12.2024 11:23:29 CET | Nyhed
Det nye lukkede fængsel i Sønder Omme er ikke blot en lille tilføjelse til det eksisterende fængsel. Der bliver tale om et fængsel i sin egen ret på størrelse med Storstrøm og Enner Mark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum