Nord eller syd? De populære sommerferieuger er snart udsolgt
2.7.2014 10:17:07 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse

Priserne på mange sommerferierejser er styrtdykket, og det har fået en del danskere til at lurepasse på årets sommerferie i håb om, at priserne falder endnu mere. Men vil man være sikker på at komme af sted på årets store ferie, så er det nu, man skal i gang ved tasterne eller telefonen. Flere destinationer og afgange er nemlig ved at være udsolgt. Sådan lyder meldingen fra to af landets store rejseudbydere: Apollo Rejser og DFDS Seaways.
Har man planlagt at nyde sommerferien med et hyggeligt minicruise med familien i uge 30 eller en uge med sol, strand og pool på Tenerife, Skiathos eller Hurghada i slut juli, så er det nu, man skal ryge til tasterne. De populære sommerferieuger er nemlig så godt som udsolgte. Sådan lyder meldingen fra DFDS Seaways og Apollo Rejser, der hver især sender mange rejselystne danskere af sted ud i sommerferielandet i disse uger.
Sidste halvdel af juli er ofte den mest populære rejseperiode i forbindelse med sommerferien. Lige nu ryger der da også usædvanligt mange minicruises til Norge over disken hos DFDS Seaways, og hos Apollo Rejser er flere destinationer allerede udsolgt. Samtidig er der kun få pladser tilbage på mange af de populære destinationer.
”Vi har naturligvis stadig ledige pladser i sommerferien. Men nu hvor vejret viser sig fra sin typiske danske side, så er der ekstra travlhed på både hjemmesiden og på telefonerne. Det betyder, at der vil være danskere, som går forgæves ift. deres ønskedestination,” forklarer Glenn Bisgaard fra Apollo Rejser, der dog også lover, at Apollo altid kan rådgive om en passende alternativ destination.
Hos DFDS Seaways er billedet meget det samme:
”Vi har solgt dobbelt så mange last minute rejser i år sammenlignet med sidste år, fordi kunderne har ventet på de gode tilbud – især på minicruise, som vi netop har sat ned til en speciel sommerferiepris. Der er dog stadig ledige pladser på turen fra København til Oslo nu her i de første par uger i juli. Men når vi kigger lidt frem, kan vi se, at der kun er få ledige pladser på faktisk alle afgange i de sidste uger af juli og lidt ind i august. Så min generelle anbefaling er, at man skal skynde sig,” lyder det fra Kevin Helsinghof fra DFDS Seaways.
For yderligere information kontakt venligst Country Manager for DFDS Seaways, Kevin Helsinghof: kevinthyge.helsinghof@dfds.com, tlf.: 22 20 13 19 eller Kommunikationschef for Apollo Rejser Glenn Bisgaard: glenn.bisgaard@kuoni.dk, tlf.: 22 20 13 25/35 20 10 08.
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Vedhæftede filer
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Nyhed: Apollo lancerer rejser til Peloponnes18.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsearrangøren udvider Grækenlandsprogrammet med fem nye feriebyer via pakkerejser med rutefly.
Danskerne har fået øjnene op for Albanien – Apollo udvider med nyt sommerrejsemål13.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Albanien er ikke længere et hemmeligt rejsetip. Salget af Apollos rejser til landet vokser markant, og nu udvider rejsearrangøren sit sommerprogram med nye pakkerejser til Durres Riviera – med afrejse fra København, Aalborg og Billund.
Danskerne vil dele solseng med kongen11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem man rejser med, kan afgøre hele ferien. Og når danskerne selv får lov at vælge, er det ikke de store entertainere eller politikerne, der trækker det længste strå – men Kong Frederik X.
Sådan får danskerne mere sommerferie for pengene6.5.2026 14:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Med få, bevidste valg kan sommerferien blive både billigere og mere tryg – uden at gå på kompromis med oplevelserne.
Apollo bliver Travelife-certificeret – for fjerde gang!4.5.2026 13:49:41 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Rejser har igen opnået Travelife-certificering og bliver dermed certificeret for fjerde gang. Certificeringen bekræfter, at Apollo lever op til høje sociale og miljømæssige standarder i rejsebranchen og markerer et vigtigt skridt i selskabets langsigtede satsning på et mere bæredygtigt rejsemarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum