Apollo Rejser

Sådan får danskerne mere sommerferie for pengene

6.5.2026 14:35:26 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse

Del

Med få, bevidste valg kan sommerferien blive både billigere og mere tryg – uden at gå på kompromis med oplevelserne.

Sommerferien behøver ikke være dyr for at være god!
Sommerferien behøver ikke være dyr for at være god!

Sommerferien behøver ikke være dyr for at være god. Ifølge Apollo Rejser kan justeringer i rejsetidspunkt, rejseform og destination give markante besparelser på feriebudgettet – og samtidig mere indhold for pengene.

– Det handler ikke om at rejse mindre, men om at rejse smartere. De rejsende, der er åbne for at justere både tidspunkt, rejseform og destination, kan ofte opnå bedre priser og mere ferie for pengene, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.

 

5 gode råd til en billigere sommerferie

1. Vælg charter for stabile priser
Charterrejser er ofte et af sommerens mest prisvenlige og forudsigelige valg. Fly og hoteller købes ind i god tid, hvilket betyder, at priserne ikke påvirkes af kortsigtede udsving i brændstof- og flyomkostninger. Samtidig gennemføres sommerens charterflyvninger som planlagt – i modsætning til rutefly, hvor aflysninger forekommer hyppigere. Derfor er en uges ferie til populære destinationer som Kreta og Rhodos ofte billigere end at sammensætte rejsen selv.

2. Rejs uden for skolernes ferie
Tidspunktet for afrejse har stor betydning for prisen. Når skolernes sommerferie slutter, falder efterspørgslen – og dermed også priserne. Rejser fra midten af august  eller tidligt på sommeren giver derfor gode muligheder for at gøre en god handel, samtidig med at destinationerne opleves med færre turister.

 

3. Vælg destination med lavt prisniveau
Det er ikke kun fly og hotel, der afgør feriebudgettet. Prisniveauet på destinationen spiller en væsentlig rolle. Lande som Albanien, Grækenland og Bulgarien har fortsat lavere leveomkostninger end Danmark og giver derfor mere ferie for pengene, når det gælder både mad, transport og oplevelser.

 

4. Gå uden for de mest turistede områder
Selv inden for populære ferielande kan prisforskellene være store. Mindre kendte feriebyer og områder har ofte et lavere prisniveau end de klassiske turistmagneter. Små, lokale hoteller er desuden typisk billigere end store internationale resorts – og giver ofte en mere autentisk ferieoplevelse.

 

5. Vælg pakkerejse for ekstra tryghed
En pakkerejse giver én samlet pris og ekstra sikkerhed, hvis noget uforudset skulle ske undervejs.

– Mange vælger i dag en pakkerejse, fordi den giver både overblik og tryghed. Man får én samlet pris og er beskyttet af pakkerejseloven, hvis noget uforudset skulle ske – uanset om det handler om aflysninger, ændringer eller andre hændelser undervejs. I et mere uforudsigeligt rejsemarked er det en tryghed, som betyder meget for mange rejsende, siger Bisgaard.

Nøgleord

Kontakter

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye