Apollo Rejser

Danskerne har fået øjnene op for Albanien – Apollo udvider med nyt sommerrejsemål

13.5.2026 08:00:00 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse

Del

Albanien er ikke længere et hemmeligt rejsetip. Salget af Apollos rejser til landet vokser markant, og nu udvider rejsearrangøren sit sommerprogram med nye pakkerejser til Durres Riviera – med afrejse fra København, Aalborg og Billund.

Durres Riviera, Albanien
Durres Riviera, Albanien

Siden Apollo for over ti år siden sendte de første chartergæster til kystbyen Saranda, er interessen for Albanien steget støt. I år tager efterspørgslen endnu et spring frem, og sommersalget ligger aktuelt 20 procent over sidste års niveau. Det placerer Albanien  blandt Apollos mest populære sommerdestinationer.

Albanien rammer noget, mange rejsende leder efter lige nu: smukke strande, autentiske oplevelser, god mad og et prisniveau, hvor flere kan være med. Det er gået fra at være et alternativt valg til et helt oplagt sommerrejsemål for mange danskere, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.

Durres Riviera: strandliv tæt på kultur

Den voksende interesse betyder, at Apollo nu føjer Durres Riviera til programmet. Rejserne går med rutefly til Tirana, efterfulgt af transfer til Durres Riviera.

Durres Riviera er kendt for sine lange sandstrande, rolige stemning og familievenlige hoteller – kombineret med muligheden for nemt at tage på udflugter til Tirana og andre historiske seværdigheder.

Med ruteflyspakker får vi større fleksibilitet og kan åbne nye områder, som passer perfekt til både familier og par. Durres Riviera giver strandferie i klassisk forstand, men med kultur og storbyoplevelser lige i nærheden, siger Glenn Bisgaard.

Fra København går rejsen direkte til Tirana, mens den fra Billund og Aalborg indebærer én mellemlanding. Rejsen inkluderer både fly, hotel, transfer og personlig service i én samlet pakke – på samme måde som Apollos traditionelle charterrejser.

 

Afrejse til Albanien sommeren igennem fra:

  • København – Saranda / Durres Riviera
  • Aalborg – Saranda / Durres Riviera
  • Billund – Saranda / Durres Riviera

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Albanien
Albanien
Download
Albanien
Albanien
Download

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye