Højere beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har givet et løft af BNP på op mod 85 milliarder kroner
En øget arbejdsstyrke på 100.000 personer øger BNP med op mod 85 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den permanente effekt er mindre, men skønnes at være mindst 28 milliarder kroner.

DANSK ØKONOMI
En kraftig stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere, der er i beskæftigelse, har bidraget til et øget BNP på mange milliarder kroner.
Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”Beskæftigelsen blandt indvandrere er en kæmpemæssig succeshistorie, som virksomhederne kan mærke på bundlinjerne, og samfundet bliver økonomisk rigere af,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen giver konkrete bud på, hvor meget ikke-vestlige indvandreres stigende beskæftigelse har bidraget til BNP med siden slutningen af 2014.
Siden da er 100.000 flere ikke-vestlige indvandrere kommet i arbejde. Omsat til BNP giver det en positiv effekt på 85 milliarder kroner, hvis man antager, at produktiviteten per person svarer til den gennemsnitlige produktivitet.
Et underkantsskøn, hvor man antager en produktivitet på kun to tredjedele for de 100.000 personer, viser stadig et BNP-bidrag på knap 57 milliarder kroner.
Lige nu er der højkonjunktur, og det er givet, at flere vil miste deres arbejde, når økonomien vender. Hvis halvdelen af de 100.000 personer bibeholder deres beskæftigelse, vil det have en permanent BNP-virkning på mellem 28 og 42 milliarder kroner.
”En del af stigningen skyldes den højkonjunktur, økonomien stadig befinder sig i. Når den slutter, er det vigtigt, at vi får grebet de ikke-vestlige indvandrere på samme måde, som vi griber de arbejdsløse i dag. Det er vi nemlig gode til, og det er vigtigt, at de ikke-vestlige indvandrere kan bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for at komme hurtigt tilbage i job,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner:
- Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er øget med 100.000 personer siden slutningen af 2014. De seneste 15 år er beskæftigelsen omtrent fordoblet.
- En øget arbejdsstyrke på 100.000 personer øger velstanden i form af BNP med op mod 85 milliarder kroner. Den permanente effekt er mindre, men på skønnet mindst 28 milliarder kroner.
Regneeksempler: BNP vokser betydeligt som følge af flere indvandrere i beskæftigelse
Tabellen viser fire regneeksempler af, hvordan flere ikke-vestlige indvandreres stigende beskæftigelse påvirker BNP.
50.000 personer |
100.000 personer |
|
BNP-effekt med fuld produktivitet |
42,7 mia. kr. |
85,4 mia. kr. |
BNP effekt med 2/3 produktivitet |
28,5 mia. kr. |
56,9 mia. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og egne beregninger
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.
Nationalt partnerskab kan være vigtigt initiativ for udsatte unge – men husk også uddannelse28.1.2025 10:05:11 CET | Pressemeddelelse
Det er spændende og vigtige takter, regeringen slår an med det nationale partnerskab for udsatte unge, mener analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men politikerne bør fortsat huske at give de unge målrettede uddannelsestilbud.
Ledige uddannes på ny ordning: Fire ud af fem kommer i beskæftigelse28.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
De efterfølgende jobmuligheder er gode for de ledige, der tager en erhvervsuddannelse, mens de får dagpenge på en forhøjet sats, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 78 procent af personerne, der indtil videre har gennemført en uddannelse på ordningen, er efterfølgende kommet i arbejde. Særligt social- og sundhedshjælpere er der kommet flere af.
De allerhøjeste indkomster steg med 15 procent, mens almindelige danskere blev ramt af inflation3.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Afstanden mellem den rigeste procent og den typiske dansker vokser med høj fart, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gælder både det seneste indkomstår og det seneste årti.
Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for tidlig tilbagetrækning27.12.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejdsmiljø og tidlig tilbagetrækning, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Blandt 50-60-årige lønmodtagere, der i 2018 havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø, har flere end hver femte forladt arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen fem år efter, mens tallet for lønmodtagere uden et hårdt fysisk arbejdsmiljø er under hver tiende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum