Konksnegle eller kulmule? Her er 5 alternativer til det traditionelle påskebord
Påsken står for døren, og det er ved at være tid til den årlige påskefrokost. Marinerede sild, fiskefileter, gravad laks og rejer venter på, at vi sætter tænderne i dem. Men hvad med at tænke lidt nyt i år? Der er mange gode alternativer til de velkendte gæster på påskebordet – og de smager mindst lige så godt, som dem vi kender.

Strandkrabber, skærising og ’havets vinbjergsnegl’
Vi begynder med et forslag til en lækker forret, nemlig strandkrabbebisque. Du har måske smagt den intense suppe lavet på jomfruhummer, men der er mange gode grunde til at prøve en bisque på strandkrabber. Hvis du kan lide jomfruhummerbisque, vil du med stor sandsynlighed også kunne lide strandkrabbebisque. Derudover er strandkrabben en invasiv art, så der er masser af strandkrabber rundt omkring i Danmark, hvis du selv vil give dig i kast med at fange dem. Husk, at du skal have fisketegn for at fiske efter strandkrabber, hvis du er over 18 år – medmindre du er hurtig nok til at fange dem med dine bare næver.
Drømmer du om lækre smørstegte fiskefileter til hovedret, kan du også tage springet og prøve at udskifte den klassiske rødspætte med en skærising. Skærisingen kan være et glimrende – og ofte overset – alternativ til rødspætten. Skærisingen er en fladfisk på cirka samme størrelse som rødspætten og har et hvidt og fast kød med en glasagtig struktur.
Ud over strandkrabber og skærising kunne konksnegle også være et godt bud på en ny gæst, du kan invitere med til bords. Konken er en havsnegl, som også kaldes ’havets vinbjergsnegl’. Den kan fx koges og steges i hvidløgssmør og krydderurter.
Er du ikke til snegle, kan du overveje en røget kulmule. Kulmulen er en mager fisk, der minder lidt om torsken. I Danmark har kulmulen endnu ikke opnået den helt store popularitet, men i Sydeuropa anser man faktisk kulmulen for at være den bedste af torskefiskene.
Det sidste forslag til påskebordet 2024 er fjæsing. Fjæsingen har indtil nu hovedsageligt været brugt til fx fiskemel i industrien, men der kan være mange gode grunde til at invitere fjæsingen med til bords. Bestanden af fjæsing herhjemme er stigende, og dens kød er fast, hvidt, smagfuldt og nemt at tilberede. Fjæsingen kan derfor være et godt alternativ til de klassiske fisk på påskebordet. Og så kan du ovenikøbet selv fange den – du skal blot have et gyldigt fisketegn. Får du en fjæsing på krogen, skal du desuden passe på dens giftige pigge, som sidder på henholdsvis rygfinnen og gællelågene.
Så mange af de ’alternative påskegæster’ blev der fanget i Danmark i 2023:
- Skærising: 655 tons
- Strandkrabbe: 23 tons
- Konksnegle: 174 tons
- Kulmule: 2.580 tons
- Fjæsing: 684 tons
Så mange af de ’traditionelle påskegæster’ blev der fanget i Danmark i 2023:
- Sild: 150.956 tons
- Rødspætte: 9.321 tons
- Dybvandsrejer: 2.142 tons
- Torsk: 6.944 tons
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke)
Tlf:72 18 58 05Billeder
Om Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Danske juletræer har kurs mod udlandet – med papirerne på plads19.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der har været fuld gang i den danske eksport af juletræer til hele verden. I denne søde juletid har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen derfor været i fuld sving med at sikre, at julen i udlandet ikke spoleres af uønskede gæster i de juletræer, som sendes afsted.
100 millioner kroner til nye grønne fødevareprojekter16.12.2025 15:05:56 CET | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner i dag en ny ansøgningsrunde til en pulje med 100 millioner kroner. De 100 millioner kroner skal gå til projekter, der kan styrke den grønne omstilling af den danske fødevaresektor. Puljen kan søges frem til 19. februar 2026.
Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.
Fredning af laks og ørred i ferskvand frem til 28. februar 202626.11.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.
Fiskerikontrollen afslører ulovligt fangst af mere end 60 ål og torsk i Hornbæk Havn17.11.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årvågen borger hjalp fiskerikontrollen med at få sat en stopper for ulovligt fiskeri i Hornbæk Havn. Fiskerikontrollen fandt ulovlig fangst af 22 store levende ål og 43 torsk, der var gemt i en jolle i havnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

