Danske spildevandsanlæg leder masser af medicinrester ud i naturen: Nu er løsningen der
25.3.2024 06:30:00 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har demonstreret, at det er muligt at fjerne mere end 95 procent af de aktive stoffer fra medicinresterne i spildevandet, inden det ledes ud i naturen. I dag fjerner vi kun omkring 20 procent.

Når du ligger i sengen med en slem halsbetændelse og tager den penicillin, som din læge har ordineret, leder du, måske helt uden at vide det, medicinrester ud i naturen.
Din krop optager nemlig ikke al penicillinen i pillerne. Noget af det udskilles gennem din urin eller afføring og ender i kloakken, hvor det til sidst rammer spildevandsanlæggene. Her opfanges og uskadeliggøres en lille del af det, men resten strømmer ud i naturen, hvor det i værste tilfælde kan påvirke dyre- og planteliv.
Det forklarer professor Kai Bester fra Institut for Miljøvidenskab som står bag ny forskning, der har kortlagt, hvor mange medicinrester, som ender i naturen – og hvad vi kan gøre for at forhindre det.
- Tusindvis af stoffer fra medicinalindustrien ryger gennem spildevandsanlæggene og ender i naturen. Heldigvis findes nogle af stofferne i så små mængder, at vi vurderer, at det ikke udgør et problem. Andre er mistænkt for at have uønskede effekter i naturen.
- Og for de stoffer, der udgør et potentielt problem, har vi fundet frem til to effektive teknologier til at fjerne dem, inden de skylles ud i naturen.
Sammen med en række kolleger fra Sverige og Tyskland installerede og testede Kai Bester de to teknologier på spildevandsanlægget i Hillerød.
- Hvor det kun er omkring 80 procent af medicinresterne, der bliver fjernet ved almindelige spildevandsanlæg, kunne vi med de to teknologier installeret fjerne over 95 procent. Og det gode er, at teknologien ikke er specielt dyr. Den vil måske koste forbrugerne et par hundrede kroner på vandregningen. Ikke mere.
- Men vi er helt ikke klar endnu. For at få det hele til at køre med en fornuftig økonomi, kræver det lidt mere arbejde.

Ozon og aktivt kul er nøglen
De to teknologier, som Kai Bester og hans kolleger installerede og testede i Hillerød‚ var ikke spritnye opfindelser. Tværtimod har vi længe vidst – og i andre sammenhænge brugt – ozon og aktivt kul til at rense for kemikalier, forklarer han.
Men teknologierne har ikke været systematisk undersøgt i forhold til at fjerne medicinrester fra spildevand. Altså før nu.
- Først blæste vi ozongas gennem spildevandet. Fordi ozon er et meget reaktivt stof, reagerede det med de aktive stoffer i medicinen. Det fik molekylerne til at knække over og blive uskadeliggjort.
- Vi kunne måle, at ozonen uskadeliggjorde omkring 95 procent af molekylerne. De tilbageværende, som jo stadig var et problem, behandlede vi derefter med aktivt kul.
Kullet fjernede de sidste aktive stoffer, så spildevandet, der kom ud på den anden side, var stort set renset for problematiske medicinrester, siger han.
Disse stoffer kunne fjernes fra spildevandet |
|
I forsøget havde forskerne valgt 34 lægemidler ud, som typisk findes i spildevandet. Lægmidlerne er fundet i forskellige koncentrationer i spildevandet 82 forskellige steder i Europa. De er med andre ord ret udbredte. Blandt de 34 lægemidler var en stor del af dem forskellige former for antibiotika såsom ciprofloxacin. Der var smertestillende medicin som tramadol og ibuprofen, og der var antidepressiva som citalopram. Med ozon og aktivt kul lykkes det at fjerne størstedelen af disse typer medicin fra spildevandet – og det nedsætter risikoen for, at naturen tager skade. |
Medicinrester kan påvirke fiskene
Når medicinresterne skyller ud i naturen, kan det i visse tilfælde skade dyrene. Nogle fisk tager eksempelvis skade af kemikalierne, fortæller Kai Bester.
- Vi ved, at gigtmedicinen diclofenac har effekter på immunforsvar i gællerne hos fisk. Desuden ved vi, at nogle af de aktive stoffer, der er i forskellige former for psykofarmaka, har effekter på fisks adfærd.
- Umiddelbart kan man jo tænke: “Gladere fisk, er det et problem?” Men effekten er ikke nødvendigvis den samme som hos os mennesker. Nogle gange ændrer det fiskenes bevægelsesmønstre, og det kan gøre, at de bliver et hyppigere bytte. På den måde forandrer økosystemet sig langsomt.
En række af stofferne har også effekter på alger. Både for få og for mange alger kan have store konsekvenser for vandmiljøet og føre til iltsvind eller mangel på føde til fisk og smådyr.
- Heldigvis kan vi løse disse problemer med de nye teknologier for en fornuftig pris. Det er godt nyt for fiskene, siger han.

Teknologien er nem at implementere
Når forskerne i første omgang samarbejdede med spildevandsanlægget i Hillerød, skyldes det, at anlægget skal gøres klar til at rense spildevand fra det nye supersygehus, der bygges i byen. De var derfor åbne overfor nye måder at rense vandet for medicinrester.
- De ville gerne være partnere i et projekt og teste det af. De står jo selv med nogle udfordringer, når det nye sygehus åbner. Derfor var det helt oplagt for dem, siger Kai Bester.
Hillerød er ikke det eneste sted i landet, hvor de er ved at eksperimentere. Også i Køge og Aarhus bliver lignende teknologier afprøvet.
- Køge og Aarhus kører tests på at rense med ozon. Desuden er Slagelse vist også på nippet til det. Der er altså ved at ske noget, selvom det faktisk ikke lovpligtigt at gøre det, slutter han.
Bag om forskningen |
|
Studietype:
Ekstern finansiering:
Interessekonflikt: Link til videnskabelig artikel: |
Kontakter
Kai BesterProfessorInstitut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet
Tlf:+45 93 50 80 89kb@envs.au.dkJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Professor Milena Corredig fra Aarhus Universitet modtager den prestigefyldte Nils Foss Pris19.11.2026 17:52:49 CET | Nyhed
Professor Milena Corredig fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet er blevet tildelt Nils Foss Prisen 2026 som anerkendelse af hendes fremragende og innovative bidrag til fødevarevidenskaben. Den prestigefyldte internationale pris hylder forskning, der fremmer analytiske teknologier og bidrager til en mere bæredygtig fødevareforsyningskæde af høj kvalitet og med høj fødevaresikkerhed.
Ny hvidbog viser vejen til stærkere dansk frugt- og grøntsagsproduktion19.11.2026 15:32:59 CET | Pressemeddelelse
Hvordan får vi mere dansk frugt og grønt på tallerkenerne? En ny hvidbog fra Aarhus Universitet udpeger ni forskningsområder, der kan styrke dansk frugt- og grøntsagsproduktion. Vejen til konkrete løsninger kræver målrettede forskningsmidler, en langsigtet indsats og et tæt samarbejde mellem forskere, producenter og erhverv.
Bakterier skal rense spildevand for PFAS11.11.2026 08:48:18 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg.
Hvordan får man mest effektivt nedbragt pattegrisedødeligheden?11.11.2026 08:46:55 CET | Pressemeddelelse
Det spørgsmål har forskere ved Aarhus Universitet undersøgt ved at gennemgå og sammenligne forskningsresultater på området fra ind- og udland.
Hvem har egentlig fjernbetjeningen til vores hverdag?10.11.2026 12:01:11 CET | Pressemeddelelse
Robotstøvsugere, digitale dørlåse og køleanlæg har noget til fælles: De kan styres elektronisk, og sikkerhedsfejl kan derfor give uvedkommende adgang. Tre forskere fra Aarhus Universitet forklarer her, hvordan vi beskytter de digitale systemer, der i stigende grad styrer vores fysiske omgivelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum