The The indtager Store VEGA til september på deres Ensouled World Tour 2024

Del

VEGA og Live Nation præsenterer

THE THE: ENSOULED WORLD TOUR 2024

15. SEPTEMBER 2024

STORE VEGA

Ordet soul, eller sjælen, har været tilbagevendende i The Thes historie; fra frontmanden Matt Johnsons neo-psykedeliske debutalbum ”Burning Blue Soul” (1981), til dets banebrydende efterfølger ”Soul Mining” (1983), og nu til titlen på bandets kommende turné i 2024 ”Ensouled World Tour”. The The har altid lavet musik der taler til sjælen og som giver stof til eftertanke.

Siden etableringen i slutningen af 70’erne har Matt Johnson altid forsøgt at finde ind til sandheden, uanset om det er på et personligt plan eller af politisk karakter. I mere end fire årtier har han opbygget et ry som en modig og kompromisløs sangskriver, der det ene øjeblik griber fat om samfundspolitiske emner, og det andet, uden tøven, dykker ned i sindets dybeste afkroge.

The The har gennemgået forskellige ændringer i line-uppet mens Johnson har været det eneste konstante medlem. Deres musik spænder over forskellige genrer, herunder post-punk, alternativ rock og elektronisk. Johnson voksede op i East London og udviklede tidligt en passion for musik. Han begyndte at udforske forskellige instrumenter og at eksperimentere med lydoptagelse i en ung alder. I slutningen af 1970'erne dannede han The The og begyndte at optræde på Londons alternative musikscene.

Med hitsingler som "Uncertain Smile" og "This Is the Day" var det ”Soul Mining” der for alvor satte The The på det musikalske landkort i 1983, men siden da har de udgivet flere succesfulde albums og turneret verden rundt. Den dag i dag har de status som et ikonisk navn på den britiske musikscene, og selvom bandet har holdt pause ad flere omgange, bygger de stadig videre på deres musikalske arv. De besøgte bl.a. Heartland Festival i 2018, hvor Politiken kaldte koncerten for ”den bedste koncert af de store koncerter på årets Heartland.” I 2024 vender de endnu en gang tilbage til Danmark når de indtager Store VEGA 15. september.

 

Billetpriser: 550 kr. + gebyr

Billetsalget starter 22. marts kl. 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Der vil være presale 21. marts kl. 10:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk, hvis man opretter en bruger

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Komikerne Natalie Cuomo og Dan LaMorte besøger Hotel Cecil 21. oktober 2024 i forbindelse med deres The FUNNYMOON Tour22.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter de blev gift, valgte komikerne Natalie Cuomo og Dan LaMorte en international turné i stedet for en bryllupsrejse. Sammen har duoen udgivet tre comedy albums, alle debuterende som nr. 1 på iTunes' comedy hitlister. Senest blev Natalie Cuomo udnævnt til en af New York Comedy Festivals 2023 ’’Comics To Watch’’ og Dan LaMorte vandt i kategorien ”New Face” på Just For Laughs Comedy Festival i 2023. Gå ikke glip af en aften fuld af morskab, hvor Natalie og Dan hver for sig deler deres vittigheder, og derefter kommer sammen på scenen til en stor finale. Oplev Natalie Cuomo og Dan LaMorte på Hotel Cecil 21. oktober 2024. Billetpriser: 195 kr. + gebyr Billetsalget starter fredag 26. april kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk Live Nation presale for nyhedsbrevsmodtagere og via livenation.dk starter onsdag 24. april kl. 09:00 (23 timer)

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye