KL og DA enige om principper for fremtidens beskæftigelsessystem
Kommunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening foreslår seks principper, som bør være rammen for fremtidens beskæftigelsessystem. Principperne er ment som inspiration til det ekspertudvalg, som arbejder på et udkast til, hvordan beskæftigelsessystemet kan blive både bedre og billigere.
Den fornemste opgave i beskæftigelsessystemet er, at virksomhederne får de medarbejdere, som de har brug for, og ledige lykkes med at komme hurtigt i job. Opgaven skal løses i et tæt samspil med virksomhederne.
Det er kommunernes forening, KL, og DA helt enige om, og derfor lancerer de to organisationer nu seks fælles grundprincipper for, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem bør se ud. Principperne er ment som inspiration til det ekspertudvalg under ledelse af professor Claus Thustrup Kreiner, som regeringen har nedsat for at komme med bud på, hvordan beskæftigelsessystemet kan blive både bedre og billigere.
Bag DA og KL’s fælles principper ligger også en enighed om, at beskæftigelsessystemet skal yde virksomhederne service i form af formidling af medarbejdere og bidrage til at øge det effektive udbud af arbejdskraft særligt på områder, hvor der er mangel på medarbejdere. Samtidig skal ledige, og andre borgere der modtager en offentlig ydelse, understøttes i deres jobsøgning og gennem brug af de mest effektive initiativer få højere sandsynlighed for at komme i arbejde.
Erik Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i DA, siger:
"I en tid, hvor vi både på kort og lang sigt kan se frem til alvorlig mangel på arbejdskraft, er det helt afgørende, at vi har et effektivt beskæftigelsessystem, som hjælper virksomhederne til at få de medarbejdere, som de har brug for. Det er også vigtigt for de ledige, at de hurtigst muligt kommer i job og bliver en del af arbejdsfællesskabet igen."
Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, siger:
"Beskæftigelsessystemet har nu og i fremtiden en helt central rolle med at matche ledige med jobåbninger og sikre arbejdskraft til danske virksomheder. Kommunerne kender de ledige og bærer det økonomiske ansvar, ligesom de kender det lokale arbejdsmarked og har den primære erfaring med virksomhedskontakten. Derfor er der brug for at fastholde kommunerne som den centrale og ansvarlige aktør på beskæftigelsesområdet."
De seks grundprincipper er:
- Ansvar for udførelse og ansvar for økonomi skal følges ad.
- Det overordnede ansvar skal forankres hos én offentlig myndighed, som både har det økonomiske ansvar og ansvaret for at visitere de relevante personer.
- Udførelsen af de konkrete indsatser kan ske hos forskellige operatører – for eksempel private aktører, a-kasser eller virksomheder.
- Operatørerne skal honoreres efter deres resultater. Innovation og konkurrence mellem operatørerne fremmes ved at give ledige, som er visiteret til den type indsats, mulighed for selv at vælge blandt de kvalificerede operatører.
- Kompleksitet og bureaukrati skal nedbringes gennem færre mål- og ydelsesgrupper. Der bør ske en markant reduktion i de mange proceskrav, som skaber unødigt mange målgrupper med forskelligt regelsæt.
- AI-værktøjer skal i højere grad bruges som beslutningsstøtte og til identifikation af relevante indsatser. Der skal desuden udvikles flere digitale selvbetjeningsløsninger for virksomheder og borgere for eksempel ved brug af AI-teknologi. Lovgivning og andre regler skal udformes, så de er gennemskuelige og i størst muligt omfang kan administreres digitalt.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Regeringen åbner for løsning i Chromebook-sag8.5.2024 08:18:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er på bolden. Sådan lyder det i et brev fra regeringen til KL om den såkaldte Chromebook-sag.
KL og regeringen indgår delaftale om anbefalingerne fra ekspertudvalget6.5.2024 10:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025 er KL og regeringen enige om en delaftale på det specialiserede socialområde.
Tiden er kommet til at investere i velfærden til de mange6.5.2024 09:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Startskuddet lyder mandag til årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL. Helt centralt i forhandlingerne står et løft af servicerammen. For elastikken i kommunerne er tæt på at springe. Sker dét, bliver konsekvenserne meget alvorlige for hele den danske samfundsmodel og sammenhængskraft.
KL: Miljøskadeloven bør laves om25.4.2024 09:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Det nytter ikke, at vi har en miljøskadelov, som efterlader risikoen hos kommunerne og borgerne. Det kan i sidste ende betyde, at ingen kommuner vil have den type virksomheder liggende inden for kommunegrænsen, lyder det fra KL.
Udgifterne på socialområdet fortsatte himmelflugt i 202324.4.2024 09:35:34 CEST | Pressemeddelelse
Som det eneste velfærdsområde vokser det specialiserede socialområde markant i kommunernes regnskaber for 2023. Det bliver et centralt tema i årets økonomiforhandlinger, siger KL-formand. Der skal både penge og styringsredskaber på bordet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum