400 år gammel dansk tradition kommer til live i påsken på Koldinghus

AKTIVITETER PÅ SLOTTET I PÅSKEN

Kongelig æggejagt
Med et samlehæfte i hånden kan børn og deres voksne gå rundt på slottet for at lede efter kongelige æg. Hvert æg indeholder en lille historie om en kongelig person. Ved hvert æg er der et klistermærke med et kongeligt portræt, som skal sættes i hæftet. Når hæftet er fyldt udløser det et påskeæg.

Workshop med bindebreve
I Den Kongelige Workshop kan man lave sit eget bindebrev. Bindebrevet var efterfølgeren til rimbrevet, et brev på vers som man sendte til folk helt tilbage i antikken. Bindebrevet indeholdt oftest en gåde, som man sendte folk på deres navnedag eller en af de fire tamperdage, som var fire årlige fastedage i den katolske kirke. I stedet for en gåde, kunne det dreje sig om at løse en række knuder på en snor, som pyntede brevet. Modtageren var ”bundet”, indtil de enten havde løst gåden, eller havde løst sig ved at holde et bindegilde. Bindebreve var ofte kunstfærdige og dekoreret med farver, blomster og vers. De ældste kendte bindebreve er fra 1600-tallet, bl.a. kender vi til et bindebrev som Christian 4. sendte til sin ’frille’, Karen Andersdatter, og skikken overlevede til langt ind i 1800-tallet.

Se det pyntede springvand i slotsgården
Medarbejdere og frivillige på Koldinghus pynter traditionen tro springvandet i Slotsgården, Fortuna, med blomster og grønt. Traditionen, der stammer fra Tyskland, går mere end 100 år tilbage til en tid, hvor rent vand var meget svært at skaffe og derfor var meget værdifuldt. Ifølge den katolske tro var påskevandet helligt, og børn, som blev døbt i påskevandet, blev særligt kloge. Og drak man af påskevandet, var man ifølge traditionen beskyttet mod sygdom. Ved at dekorere byens springvand og brønde fejrede man det rene drikkevand. Koldinghus bruger "Osterbrunnen", som traditionen hedder på tysk, til at formidle historien om, hvordan Dronning Dorothea, der var datter af en tysk hertug, fik anlagt en såkaldt vandkunst i slotsgården i 1500-tallet, hvor hun boede på Koldinghus. Vandet kom fra Piledammen og blev ført gennem vandrør lavet af træ. Og på den måde kom der rent vand ned til slottet og byen.

Hvad vejer det store påskeæg?
Traditionen tro udstiller Koldinghus et stort chokoladeæg fra Ole Chokolade, som alle gæster kan deltage i konkurrencen om at vinde. Den gæst, der med sit gæt kommer tættest på æggets vægt, vinder ægget.

Oplev håndværket bag Flora Danica
Lørdag 23. marts og søndag 24. marts kl. 10-16
Se med når to Flora Danica-håndværkere demonstrerer deres arbejde med Flora Danica-porcelænet. Over 220 år efter det originale Flora Danica-stel blev taget i brug, produceres stellet fortsat hos Royal Copenhagen, hvor en lille gruppe af porcelænshåndværkere bringer kulturarven videre. Bag hver enkelt stykke porcelæn er adskillige timers arbejde, når porcelænet formgives og dekoreres efter samme metoder som blev brugt i slutningen af 1700-tallet. Hver enkelt detalje er resultatet af kunsthåndværk, som medarbejderne har brugt år på at mestre til perfektion. Nu kan man opleve håndværket bag Flora Danica med Flora Danica-maler Marlene Jørgensen og støber og blomstermodellør Gry Fager, når de gæster Koldinghus og fremviser deres arbejde med det kostbare porcelæn. Kom helt tæt på og hør dem fortælle om arbejdet med at bringe både form og motiver til live.

BAGGRUND OM BINDEBREVE
For 400 år siden satte Christian 4. sig ved sit skrivebord for at skrive og udforme et bindebrev til sin udkårne Karen Andersdatter. Det var et kunstfærdigt dekoreret brev med farver, blomster og vers, og det er stadig et af de ældste kendte bindebreve. Selve bindebrevene var en efterfølger til rimbrevet, et brev på vers med endnu ældre rødder tilbage til oldtiden. Bindebreve blev først populære blandt adelen og gejstligheden, hvorefter de bredte sig til borgerskabet og den almindelige befolkning.

Det vers, som Christian 4. skrev:

«Kiere Karen,
Vi hafver erfaren,
hvis Dag i Dag det er.
Derfor vi binder
Eder og vinder
en Løsning, der maae være
med noget smukt,
Sukker eller Frugt,
kosteligt vi intet begiere.»

Bindebrev indeholdt normalt en gåde, der blev sendt til folk på deres navnedag eller en af de fire manipulationsdage, som var fire årlige fastedage i den katolske kirke. I stedet for en gåde kunne det handle om at løsne en række knuder, der var svære eller umulige at løse, på en snor, som dekorerede bogstavet. Modtageren blev "bundet", indtil de enten havde løst gåden, eller havde løst den ved at holde et bindegilde. Skikken overlevede langt ind i 1800-tallet, men begyndte at forsvinde omkring samme tid, da gækkebrevet blev populært.