Muligt stort lavbundsprojekt på vej

Der var omkring 50 fremmødte til informationsmødet, da Hans Erik Jensen, formand for Hejrede-Godssø Pumpelag, bød velkommen. Pumpelaget og Guldborgsund Kommune har gennem de sidste tre år samarbejdet om at finde muligheder for etablering af et naturgenopretningsprojekt i dele af pumpelagets område. 

Helt konkrete er der forslag om at lave et naturgenopretningsprojekt på et ca. 360 ha stort areal, der løber fra og med Hejrede Sø mod sydøst til Brydebjergvej. Der er 28 lodsejere indenfor projektområdet. 

”Hejrede-Godssø Pumpelag vil gerne være med til at lave et vådområdeprojekt på ca. 360 ha omkring Lysebro. Mange af arealerne omkring Lysebro å-løbet er i dag en smule våde, og flere arealer er ikke dyrkbare. Ved at vi hæver vandstanden omkring en meter, får vi en anden mere våd natur og et andet insekt- og dyreliv. Vi får samtidig en stor tilbageholdelse af phosfor og nedsættelse af CO2. Alle disse ting er med til, at vi bidrager til et bedre klima til vores efterkommere. Når vi skal pleje naturens områder, skal vi også huske at værne om den gode dyrkbare jord. Ved at vi hæver vandstanden i Hejrede sø med en meter, vil vi se, at der er meget vand, som ikke længere kan løbe til søen af sig selv. Derfor skal der placeres flere pumpestationer rundt om projektområdet”, udtaler Hans Erik Jensen, formand Hejrede-Godssø Pumpelag.

Til mødet gennemgik Jane Rosenstand Laugesen fra konsulentfirmaet ENVIDA alle de tekniske detaljer og tanker bag projektet. Jens Østergaard Groot fra Landbrugsstyrelsen informerede om de mulige økonomiske ordninger. Kjeld Pedersen udtagningskonsulent, VKST informerede om vådområdeprojekter og mulighed for gratis rådgivning. 

Der var mange spørgsmål og positive tilkendegivelser fra de fremmødte medlemmer af pumpelaget. 

Ting tager tid
I starten af halvfemserne havde amtet og Naturstyrelsen et ønske om, at udføre et naturgenopretningsprojekt i Lysebromose. Dette projekt blev skrinlagt. I 2019 henvendte bestyrelsen for Godssø-Hejrede Pumpelag sig til kommunen for at få gang i et nyt projekt. Guldborgsund Kommune får herefter tildelt midler fra Landbrugsstyrelsen via lavbundsstøtteordningen til at igangsætte et forundersøgelsesprojekt. Der har så været lodsejerdialog og udført tekniske undersøgelser. Der foreligger nu udkast til et muligt projekt. 

”På baggrund af den positive tilbagemelding er næste trin i processen, at vi ansøger om realisering af projektet. Men vi afventer Staten. Der er ingen udmeldinger om ansøgningsfrister, økonomisk kompensation eller tekniske krav for 2024. Vi ved intet”, udtaler Anita Pedersen, projektleder i Guldborgsund Kommune.

Hvis der kommer midler til realisering, så vil det første skridt være, at kommunen og lodsejerne får udført en detaljeprojektering. Her skal man sammen finde alle dræn og sikre afvandingsforholdene langs kanten af hele projektområdet. Det er væsentligt, at alle lodsejere udenfor projektområdet har status-que i deres afvandingsforhold.

Når det kommer til økonomisk kompensation, så forventes det, at der er muligheder som salg, engangskompensation, erstatningsjord og værditab. Men det er først noget, lodsejerne skal tage endelig stilling til, når resultaterne for detaljeprojekteringen er indarbejdet i et konkret projekt. Hvis alle er enige og kan se sig selv i projektet, bliver der udarbejdet kontrakter med den enkelte lodsejer, som skal tinglyses. Herefter kommer der så myndighedsarbejde og udbud. Anlægsarbejdet skal gennemføres helst i sommerhalvåret når grundvandsspejlet står lavest. Så måske er et muligt projekt i mål i sommeren 2026.  
 
”Vi står overfor store udfordringer med klimaet - globalt arbejdes der med mange store og små projekter. Det er naturligvis vigtigt, at alle medvirker, og derfor er Guldborgsund Kommune fokuseret på at gøre sit til, hvad som er muligt. Vi er derfor meget glade for den positive opbakning, vi har fået fra lodsejerne til dette mulige projekt,” udtaler Jesper Blomberg, formand for Teknik-, Klima- og Miljøudvalget, Guldborgsund Kommune.

FAKTABOKS
Lavbundsprojekter er et vigtigt redskab til både kvælstoffjernelse og reduktion af CO2. Populært sagt slår man to fluer med et smæk, når man etablerer lavbundsprojekter.
Regeringens aftale om grøn omstilling af dansk landbrug omfatter ambition om, at der skal udtages 100.000 ha lavbundsjord. Af statens vandområdeplaner 2021-2027 er vådområder en væsentlig del af kvælstofindsatsen, hvor der skal reduceres med 10.800 tons pr. år. Lavbundsindsatserne er et væsentligt element i Guldborgsund Kommunens klimahandlingsplan og partnerskabsaftale med landbruget.

Det er særligt de meget kulstofholdige sorte jorde, der giver et bidrag til udledningen af CO2. Et lavbundsprojekt vil typisk genskabe de naturlige hydrologiske forhold, og områderne vil blive gjort vådere. Et lavbundsprojekt vil ændre iltforholdene og reducere CO2-udledningen. Det samme gør sig gældende ved kvælstoffjernelse, hvor vådområder typisk etableres ved, at man hæver vandstanden i et vandløb eller naturområde, hvorved de lave vandløbsnære arealer oversvømmes lejlighedsvis. I et vådområde fjernes kvælstof fra vandet gennem naturens egen rensemetode, hvor kvælstofforbindelser i vandet omdannes til frit kvælstof, der udledes til atmosfæren. Lavbundsprojekter vil derfor have en gavnlig effekt på natur, biodiversitet samt klimatilpasning.

Udtagning af lavbundsjorder indgår i Guldborgsund Kommunes DK2020-plan, som udmøntes gennem klimahandleplanen. Guldborgsund Kommune har i den forbindelse indgået partnerskabsaftale med landbrugsorganisationen VKST.