Økonomer vil tillægge naturen større værdi

Hvordan bør man sætte kroner og øre på naturen, når regeringer og andre interessenter benytter cost-benefit-analyser til at vurdere de økonomiske konsekvenser af projekter, der direkte eller indirekte omfatter naturområder? 

Spørgsmålet står i centrum i en ny artikel i det prestigefyldte tidsskrift Science, hvor en international kreds af økonomer nu gør op med den efter deres mening kritisable måde at tillægge naturen værdi i de eksisterende samfundsøkonomiske analyser. Samtidig foreslår de en ny, bredere, men stadig relativt simpel og transparent beregningsformel.

Konkret kritiserer de 16 økonomer bag artiklen, at den nuværende praksis i de fleste lande hverken tager højde for samfundets økonomiske vækst eller det forhold, at naturens økosystemer er en knap ressource, som mange steder er truet eller i direkte tilbagegang. 

”Det skaber to problemer med samme resultatet: Nemlig at man undervurderer naturens værdi i de samfundsøkonomiske analyser, der kan række mange år frem,” siger adjunkt Frikk Nesje fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, der er medforfatter på artiklen. 

”For det første tager beregningsmodellerne typisk ikke højde for, at samfundet bliver rigere, og at vi derfor i fremtiden vil være villige til at betale mere for den eksisterende natur som borgere og dermed samfund. Det andet problem er, at de ikke tager hensyn til, at naturen er en knap ressource under stigende pres. Også det forhold øger betalingsvilligheden og dermed naturens monetære værdi.”

Økonomisk vækst og naturknaphed har stor betydning

Den nye beregningsformel inddrager både forventninger til den fremtidige økonomiske vækst og knapheden på natur i stedet for som i dag generelt at operere med en konstant værdi 10, 20 eller måske 100 år ud i fremtiden – helt uafhængig af den forventede udvikling. 

Det gør en markant forskel, når man arbejder med en lang tidshorisont: Naturværdien opgjort i nutidskroner vil således stige med 130 procent, hvis man indregner en generel økonomisk vækst på 2 pct. om året over det næste århundrede. Fremskriver man den negative udvikling i det såkaldte Red List Index over truede arter, stiger naturværdien med 180 pct.

Forskergruppens ambition er, at den justerede beregningsmodel kan indgå i de retningslinjer, som offentlige myndigheder i stigende grad opstiller for cost-benefit-analyser af offentlige projekter og programmer, der påvirker naturen enten positivt eller negativt. I Danmark er de udformet af Finansministeriet. 

”Vores studie giver regeringer og myndigheder en formel, der gør det muligt at estimere de fremtidige værdier af det begrænsede gode, økosystemer udgør. Det kan bruges i beslutningsprocesser,” siger Moritz Drupp, der er professor ved University of Hamburg og har stået i spidsen for projektet. 

Frikk Nesje peger samtidig på, at det i sidste ende vil være en politisk opgave at indarbejde økonomisk vækst og naturknaphed i cost-benefit-analyserne på natur- og miljøområdet. 

”Det er nyt at tage højde for ressourceknapheden. Men ellers har vores formel den fordel, at den følger de principper for økonomisk vækst, man allerede bruger i andre lignende analyser af effekter, der ikke er markedsprissatte – som analyser af de samfundsøkonomiske konsekvenser af tid tabt på transport eller initiativer på sundhedsområdet.”

Læs artiklen i tidsskriftet Science: Accounting for the increasing benefits from scarce ecosystems

---

Fakta: Om indregning af naturværdi

Der er på både nationalt og internationalt plan øget opmærksomhed på at indregne værdien af natur og økosystemer i samfundsøkonomiske cost-benefit-analyser for at undgå, at naturværdier bliver undervurderet eller helt overset.

Udfordringen er at sætte beløb på naturværdier som et renere miljø, større biodiversitet og rekreative kvaliteter, der ikke prisfastsættes på et normalt marked.

I praksis arbejder økonomerne derfor med ’skyggepriser’, der simulerer en markedsværdi gennem såkaldte ’willingness to pay’-analyser. De bygger bl.a. på undersøgelser af menneskers vilje til at betale for naturbevarelse og deres faktiske adfærd, som den kan aflæses på f.eks. bolig- og rejsemarkedet.

Den nye model lanceret i Science forholder sig ikke til den grundlæggende værdisætning af naturen, der altså er en vanskelig øvelse. Men den sikrer, at den fremtidige udvikling i økonomisk vækst og knapheden på ressourcer bliver medregnet. Faktorer, som også styrer priserne på traditionelle varer og tjenesteydelser handlet på et marked.