Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?
I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Når Teater Svalegangen tirsdag den 19. marts inviterer indenfor til debatserien ”Art of Assembly” bliver kunstens publikum sat under lup. For hvad betyder det, at kunst herhjemme primært tiltrækker en urban, hvid middelklasse ved at tilbyde kulturel kapital, til dem der får adgang, mens den udelukker andre? Og findes der en løsning?
Det vil et panel bestående af forfatter og psykolog Glenn Bech, teaterskaber Sahar Rahimi, dramatiker og teaterinstruktør Sigrid Johannesen og leder af et tysk by-teater, Julia Wissert, debattere.
Hver især vil de byde ind med deres perspektiv: Glenn Bech konfronterer et homofobisk samfund lige så meget som en urban kunstscene, der søger at tilegne sig den homoseksuelle forfatter fra provinsen. Sahar Rahimi spørger, hvorfor klasse sjældent diskuteres åbent i kultursektoren. Sigrid Johannesen undersøger, hvordan teater kan tilbyde modfortællinger, mens Julia Wissert forsøger at gøre sit teater til et åbent, sikkert og mangfoldigt rum.
Om arrangementet
"The Art of Assembly" er en international serie af foredrag og samtaler om potentialet af forsamlinger inden for kunst, aktivisme og politik – denne 27. udgave arrangeret af Aarhus Universitets Afdeling for Dramaturgi og Teater Svalegangen, modereret af kurator Florian Malzacher og med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Goethe Institut Danmark. Arrangementet finder sted på Teater Svalegangen kl. 19.00 den 19. marts.
Læs mere her:
https://arts.au.dk/aktuelt/arrangementer/vis/artikel/the-art-of-assembly
Kontakter
Yderligere information
Professor Peter M. Boenisch - Aarhus Universitet, Dramaturgi.
Mail peter.boenisch@cc.au.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Fire nye professorer styrker idéhistorisk forskning på Aarhus Universitet19.2.2025 05:56:48 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i idéhistorie. De fire nye professorer, Anna Katharina Becker, Casper Andersen, Christian O. Christiansen og Louise Fabian, tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af idéhistorisk forskning og undervisning.
Nyt forskningsprojekt bringer kvantevidenskab og kunstig intelligens ind i demokratiske beslutningsprocesser18.2.2025 12:52:18 CET | Pressemeddelelse
European City Squared-projektet er et Horizon Europe-finansieret initiativ, der kombinerer kvantevidenskab, kunstig intelligens og innovative afstemningsmetoder for at forbedre demokratisk beslutningstagning. Et projekt, som Center for Humanities Computing på Aarhus Universitet koordinerer og bidrager til.
Digital publikation udforsker hedens tusindårige historie31.1.2025 11:56:43 CET | Pressemeddelelse
Den 4. februar udkommer publikationen A Place for the Heathlands? En publikation, der gennem tværfaglige bidrag fra arkæologi, historie, økologi og kunstnerisk forskning dykker ned i hedens tusindårige historie. Baseret på fem års forskning i det europæiske projekt HEATHLANDS udforsker publikationen, hvordan mennesker, dyr og miljøer gensidigt har påvirket hinanden i hedelandskaberne gennem historien.
Dansk-polsk forskningsprojekt skal hente fælles vikingefortid frem i lyset30.1.2025 08:43:27 CET | Pressemeddelelse
Salling Fondene og Aarhus Universitets Forskningsfond støtter i samarbejde stort dansk-polsk arkæologisk samarbejde i vikingetidsbyen Wolin – sagaernes Jomsborg - hvor forskere fra Aarhus og Wolin i 2025-2027 gennemfører en stor udgravning
Lars Erslev Andersen forsvarer doktordisputats13.1.2025 09:49:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 23. januar 2025 kl. 10.30 forsvarer Lars Erslev Andersen sin doktordisputats med titlen: Den Amerikanske Mission – Mytologi og magt på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum