Udbetaling af danefæ slår rekord for tredje gang på få år
29.2.2024 06:00:03 CET | Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv | Pressemeddelelse
Der findes så mange historiske genstande, at udbetalingerne for danefæ slår rekord for tredje gang indenfor få år. Særligt unge, kvinder og endda familier har taget detektorhobbyen til sig og er dermed med til at redde genstande, før de risikerer at gå tabt.

Udstyret med metaldetektor finder almindelige danskere tusindvis af genstande fra vores forfædre, som ligger skjult i jorden. Nogle fund er så særlige, at de erklæres for danefæ. Til gengæld får finderne en findeløn – en danefægodtgørelse.
Sidste år udbetalte Nationalmuseet et rekordhøjt beløb i danefægodtgørelse. I alt 8,95 millioner kroner.
Det er hele 3,75 millioner kroner mere end året forinden og knap en million mere end den hidtidige rekord fra 2020. Antallet af danefæ har generelt været stigende, og udbetalingerne slog rekord i både 2018, 2020 og 2023.
”Vi kan se, at der kommer flere detektorførere til, og at der søges i nye områder. Det er den korte forklaring på, at der findes mere danefæ, og at udbetalingerne følger med,” siger museumsinspektør Line Bjerg.
”Vi ser særligt, at flere unge, kvinder og endda familier bliver detektorførere. Hobbyen har en bred appel, fordi det kombinerer flere faktorer. Man får motion, kan være ude i naturen og får en mindfulness-oplevelse. Ofte er man del af et fællesskab, fordi man ofte går sammen med en kammerat, og så er der selvfølgelig et spændingsmoment i, om man finder noget. For mange er det også vigtigt, at de bidrager til vores fælles kulturarv, og så har medieomtalen af de mange spændende fund nok også en selvforstærkende effekt.”
De seneste år er der særligt gjort mange fund i Nordjylland, Bornholm og Vestsjælland, mens der også begynder at dukke mange fund op fra Syd- og Sønderjylland. Her fandt detektorførere eksempelvis i 2016 Fæstedskatten, i 2021 dukkede Vindelevskatten op nær Jelling, og for nyligt kom historien om en unik guldring fundet ved Emmerlev.
I 2023 blev der indleveret 20.859 genstande til danefævurdering på Nationalmuseet. Det er kun overgået i 2021, hvor der var et ekstra stort efterslæb efter corona-nedlukningen.
”Der findes så utrolig meget i disse år, at vi slet ikke kan følge med i sagsbehandlingen,” siger Line Bjerg, der dog er ganske tilfreds med de mange nye fund, der dukker op.
”Detektorførerne afdækker ikke blot vores fælles kulturarv, de finder også mange genstande i dyrkningstruede områder, som vi risikerer ville være gået tabt om få år eller årtier. Så de gør en helt fantastisk og uvurderlig indsats,” siger Line Bjerg.
Unik dansk lovgivning
Det er helt unikt for Danmark, at helt almindelige mennesker må gå på jagt efter historiske genstande i jorden. Det er forbudt i de fleste lande. Men siden år 1241 har det i Danmark været lov, at vi skal aflevere danefæ til kongen.
I dag skal vi aflevere fund til Nationalmuseet via lokalmuseerne, for de tilhører os allesammen. Til gengæld får finderne en findeløn – en danefægodtgørelse.
Større fokus på detektormiljøet
Nationalmuseet åbnede sidste år udstillingen ”Jagten på Danmarkshistorien”, hvor besøgende kan møde de mennesker, som finder danefæ i mulden, og se nogle af de fund, der bidrager til vores historieskrivning.
Nationalmuseet har desuden oprettet et nyt ”rejsehold”, der kan straksbehandle danefæ, så det indenfor kort tid kan udstilles lokalt. Det er eksempelvis sket med Bramslevskatten, der er udstillet hos Nordjyske Museer.
Det er i forlængelse af Nationalmuseets strategi om at udlåne ikoniske genstande til hele landet, så de kan opleves i det lokalområde og den kontekst, de blev fundet i. I 2023 havde Nationalmuseet 122 aktive udlån til museer rundt i Danmark.
Statistik over danefæ og udbetalinger
|
År |
Sager |
Genstande |
Udbetalt (mio. kr.) |
|
2013 |
782 |
5556 |
1,2 |
|
2014 |
1034 |
7176 |
3 |
|
2015 |
1137 |
9756 |
4,23 |
|
2016 |
2047 |
17055 |
3,66 |
|
2017 |
2194 |
14364 |
3,16 |
|
2018 |
2463 |
17385 |
7,68 |
|
2019 |
926 |
8537 |
4,95 |
|
2020 |
981 |
9149 |
8,06 |
|
2021 |
3959 |
30366 |
6,26 |
|
2022 |
1637 |
17863 |
6,2 |
|
2023 |
3048 |
20859 |
8,95 |
*Nedgangen i indleveret danefæ i 2019 skyldes stor travlhed hos lokalmuseer med blandt andet bygherre-betalt aktivitet såsom forundersøgelser og udgravninger, så færre danefæ blev vurderet lokalt og videresendt til Nationalmuseet. I 2020 skyldes nedgangen corona-nedlukningen.
Kontakter
Sverre QuistNationalmuseet
Tlf:41206017Tlf:41206017svqu@natmus.dkLine BjergMuseumsinspektør
Tlf:4120 6033line.bjerg@natmus.dkNationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
4.500 year old food remains reveal sophisticated cooking in Early Bronze Age Syria14.9.2026 10:09:10 CEST | Press release
New research shows a sophisticated kitchen in ancient Syria dating back 4,500 years, featuring the use of two different types of cooking pots and a range of ingredients—such as goat, grain, and gazelle—as well as resin used as a spice.
4.500 år gamle madrester afslører avanceret madlavning i bronzealderens Syrien14.9.2026 08:24:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4.500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi.
Affald, brand og klimakrise: Stort bogværk om byggeloven viser, hvordan samfundets udfordringer har formet arkitekturen28.8.2026 09:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Byggeloven har ændret sig mange gange gennem historien for at imødekomme de aktuelle samfundsproblemer. Nu samler et stort bogværk hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer.
Dansk skibsvrag med voldsom og tragisk historie undersøges nu nærmere11.5.2026 07:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Nationalmuseet påbegynder i dag nye undersøgelser af 1600-talsvraget af det danske skib ”Havmanden” – et skib, der oplevede det voldsomste mytteri i dansk søfartshistorie. Målet er blandt andet at finde flere detaljer om menneskene ombord, som oplevede skibets tragiske skæbne.
To arkæologer hædres for dedikeret undervisning8.5.2026 16:24:27 CEST | Pressemeddelelse
Den største pris inden for arkæologi i Danmark uddelt af Erik Westerby Fondet går i år til lektor Henriette Lyngstrøm og lektor emeritus Per Ole Rindel. De får hver et hæderslegat for deres dedikerede og mangeårige indsats i undervisningen af de unge arkæologistuderende på Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum