Unge forfattere går sammen om at skabe et litterært nabolag
Forfattere fra Dansk Talentakademi har fået en helt unik opgave: De skal leve sig ind i rollen som beboere i nabolaget Særkærparken i Holstebro, og skrive en samling af digte, lyrik, poesi og noveller om deres fiktive liv bag ligusterhækkene.
Hvad sker der, når man tager en håndfuld dygtige forfattere med vidt forskellige baggrunde, pennestrøg og hver deres skrivestil – og flytter dem alle ind i et mystisk boligområde, helt uden kontekst?
Således lyder præmissen i konceptet SÆRKÆR-SAMLINGEN, en del af kultur- og teaterfestivalen Strange & Lovely, som foregår i hele marts måned hos Nordisk Teaterlaboratorium (NTL).
Igennem dette litterære værk vil man kunne opleve hvordan syv meget forskellige unge mennesker betragter det samme nabolag fra syv unikke synsvinkler.
Frie hænder og en hardcore skriveworkshop
Med frie hænder til at forme en samling af ikoniske digte, novelletter og kortprosa, var det NTLs ønske at engagere Dansk Talentakademis syv upcoming forfattere, og slippe dem fri til at designe en række fortællinger, med deres helt eget sprog. Forfatterne overnattede blandt andet på teatret, som i øvrigt har adresse i Særkærparken, og de havde i den forbindelse en 24-timers intens skriveworkshop fyldt med brainstorming, snacks og meget sort kaffe.
En hyldest til nabolagets forskellighed
Resultatet bliver til SÆRKÆR-SAMLINGEN, et forsøg på at skabe et postmoderne klenodie - en slags lokal udgave af Guldhornene, om man vil; Ej tabt og dog alligevel gen(op)fundet.
Det endelige produkt får et mangfoldigt udtryk, som på den ene side bliver "[...] en samling af underfundige, finurlige, f****d-up fortællinger og øjebliksbilleder ind i et alt- og intetsigende boligområde, hvor alle i teorien kunne bo, og stadig have intet til fælles."
På den helt anden side bliver det også: [...] en blid og kærlig hyldest til de håbefulde nabo-sjæle, hvis ømme hjerter banker livets farver så sagte og smukt ind i hvert eneste hjem."
Samlingen skal promoveres og opbevares hos NTL, på lige fod med mange af de kulturelle artefakter som allerede findes i Kuben (navnet på teatrets museum og arkiv). Her behandles disse som bevaringsværdige kulturskatte, hvoraf mange ganske rigtigt har været forsvundet i en årrække, hengemt i arkivet, og efterfølgende omsider genfundet. Samlingen bliver sat til skue ved en fernisering den 5. marts, i forbindelse med Strange & Lovely. Under festivalen kan man desuden også opleve ni af teatrets egne forestillinger, og man kan besøge Live-rollespilsbaren "Last Light Inn", hvis man vil drikke en sodavand, kaffe eller øl i selskab med barens mange spøgelser, zombier, kæmperotter og ekstradimensionelle væsner.
Et sært, kært, litterært eksperiment
Ifølge projektleder Christian Søgaard Hersker, så udspringer idéen om SÆRKÆRSAMLINGEN af en frugtbar samtale mellem ham og Amanda Appel, der er PR- og kommunikationsmedarbejder hos NTL. Appel gjorde Hersker opmærksom på forfatterne som en mulig samarbejdspartner, og herefter udtænkte han et projekt, der var sært og kært nok til at de blev interesserede.
"Amanda fortalte mig om Særkærparken, og jeg forstod hurtigt at det er et rart boligområde. Men hvem bor der? Hvilke intriger, håb og drømme findes der iblandt de mange Særkær-sjæle? Hvilke lig har de i lasten?", spørger projektlederen eftertænksomt.
SÆRKÆR-SAMLINGEN er et litterært eksperiment, hvor Nordisk Teaterlaboratorium samarbejder med Dansk Talentakademis syv forfattere: Esther Asta Storm Knudsen, Lucca Vestergaard Morgenstern, Alex Frausig, Anna B-K., Lærke Borup, Lasse Bjørn og Benjamin Stefanowski. Deres arbejde bliver præsenteret til en fernisering den 5. marts kl. 18.00 på teatret.
Alle er velkommen til ferniseringen, og det er gratis at deltage.
Kontakter
Christian SøgaardProjektleder | Producent
Tlf:24 83 68 62christian@ntl.dkBilleder
Links
Nordisk Teaterlaboratorium
NORDISK TEATERLABORATORIUM (NTL) er et internationalt kunstnerisk produktionscenter.
NTL beskæftiger sig med kunst og kultur igennem projektorienterede initiativer, forestillinger, social udvikling via bæredygtige, multikulturelle samarbejder.
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Den sidste turist i Europa besøger New York22.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.
Nordisk Teaterlaboratorium skifter ud i bestyrelsen20.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske generalkonsul i Flensborg og tidligere folketingspolitiker Annette Lind indtræder i Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets bestyrelse og afløser Arne Lægaard, der siden 2020 har været medlem af bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum