AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Nu afslører analyse: Coronanedlukninger ramte fagligt svage elever hårdt

Del

Markant stigning i folkeskoleelever, der ikke bestod dansk og matematik sidste sommer, skete især blandt elever med de laveste faglige forudsætninger og blandt elever, der er vokset op i mindre ressourcestærke hjem. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Fraværet af en stærk skoletilknytning har ramt socialt skæv.

GRUNDSKOLE

Det går hårdt ud over elever, der i forvejen har lav faglighed, og elever, der vokser op i arbejderklassen og med forældre uden for arbejdsmarkedet, når folkeskolen lukker.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

”Da børnene blev sendt hjem under corona, mistede de den tætte kontakt til lærerne og klasseværelset og var overladt til hjemmeundervisning. I virkeligheden viser vores analyse, hvor vigtigt det er med en stærk folkeskole,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er meget tydeligt, at børn fra mindre ressourcestærke hjem bliver hårdt ramt på fagligheden, når de ikke kan komme i skole. Børn fra ressourcestærke hjem klarer sig bedre,” siger Emilie Damm Klarskov.

Afgangsprøverne i 2023 er de første reelle eksamener efter coronaårene. Der var en markant stigning af folkeskoleelever, der i sommeren 2023 ikke bestod dansk og matematik ved 9.-klassesafgangsprøverne.

AE’s analyse viser, at stigningen var størst blandt elever med de laveste faglige forudsætninger og blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller med forældre uden for arbejdsmarkedet.

Flere fagligt svage elever opnåede ikke 02 i dansk og matematik

Analysen opdeler afgangseleverne i tre lige store grupper ud fra deres placering i den nationale test, som de tog fem år tidligere, i 4. klasse.

I 2023 opnåede 19,3 procent af den fagligt svageste gruppe ikke mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne.

Til sammenligning var tallet 14,4 procent for kontrolgruppen. Kontrolgruppen består af afgangseleverne i årene 2016-2019.

Coronanedlukningerne gav med andre ord en stigning på 4,9 procent af fagligt svage elever, der ikke opnåede mindst 02 i dansk og matematik.

”Allerede før corona var der store forskelle på resultaterne ved afgangsprøverne, men som en lup har coronaen tydeliggjort, hvor vigtig en stærk folkeskole er for de fagligt svageste elever,” siger Emilie Damm Klarskov.

Blandt elever fra arbejderklassen er stigningen på 5,1 procentpoint, og blandt elever med forældre uden for arbejdsmarkedet er stigningen på 4,5 procentpoint.

Risiko for efterslæb kræver hurtig politisk handling

Analysen viser også, at flere har lav faglig trivsel sammenlignet med før coronakrisen, hvilket også har betydning for de faglige resultater.

”Vi er bekymrede for, hvordan den videre færd bliver for den enkelte elev i coronaårgangene. En god afgangsprøve er faktisk en vigtigere indikator for, hvor godt man klarer sig i uddannelsessystemet sidenhen, end man måske lige skulle tro,” siger Emilie Damm Klarskov.

I Finansloven for 2024 lægger regeringen op til at afsætte 500 millioner kroner til intensive læringsforløb i små hold for elever med udfordringer, så de klarer sig godt i folkeskolen og får bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.


Men pengene er først fuldt indfaset i 2028.

”Corona har forværret situationen med udfordrede elever, og derfor bør regeringen fremrykke deres investering, så pengene kommer hurtigere ud at arbejde. Og så undrer det os, at man ikke har afsat 650 millioner kroner til indsatsen, som Reformkommissionen ellers har foreslået,” siger Emilie Damm Klarskov.

Regeringen forhandler i øjeblikket med folkeskolens forligskreds om et udspil på skoleområdet.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Ved 9.-klassesafgangsprøverne i 2023 opnåede 11,4 pct. af eleverne i folkeskolen ikke 02 i dansk eller matematik. Fra 2016-2019 var det i gennemsnit 8,4 pct. af folkeskoleeleverne, der ikke bestod dansk eller matematik.

  • Stigningen er størst blandt eleverne med de laveste faglige forudsætninger og blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller med forældre uden for arbejdsmarkedet. Blandt elever med de laveste faglige forudsætninger er stigningen på 4,9 procentpoint i forhold til årene 2016-2019. Blandt elever fra arbejderklassen er stigningen på 5,1 procentpoint, og blandt elever med forældre uden for arbejdsmarkedet er stigningen på 4,5 procentpoint.

  • Der er en sammenhæng mellem elever med lav trivsel – både generelt, fagligt og socialt – og elever, der ikke består dansk eller matematik. Andelen af elever med lav trivsel er steget markant i forbindelse med coronanedlukningerne. Det gælder også blandt elever i de mindre klasser.

  • Fraværet af en stærk skoletilknytning under coronanedlukningerne har især påvirket de fagligt svageste børn negativt. Investeringer i tidlige indsatser er vigtige, så flere børn går ud af skolen med bedre faglige evner, men det faglige efterslæb risikerer at trække dybe spor ind i ungdomslivet, hvis vi ikke også investerer i de unge, der er gået ud af folkeskolen i de seneste år. 

  • Coronanedlukningerne har givet et indblik i, hvad der sker når folkeskolen og læreren ikke er der. Resultaterne indikerer, at folkeskolen i normale tider lykkes med at løfte det faglige niveau blandt elever, der kommer fra mindre ressourcestærke hjem, og dermed lykkes med at øge den sociale lighed.

Læs analysen her

Kontakter

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år13.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.

Akademikere udgør 11,5 procent af Københavns Kommune ansatte. I Esbjerg udgør de 3,7 procent5.4.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Se tallet for din kommune: Der er store forskelle på, hvor mange af den enkelte kommunes ansatte, der har akademisk baggrund, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan er der kommet 10.000 flere kommunale fuldtidsakademikere siden 2007, selvom den samlede kommunale beskæftigelse er faldet med 5.900 fuldtidspersoner. I regionerne er der ansat 6.000 flere akademiske fuldtidspersoner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye