I ny forestilling danser publikum sig selv i trance

Del

På Sort/Hvid inviterer vi publikum til at slippe alle hæmninger og danse med i forestillingen Dansedybet, som lader middelalderens ustyrlige dansepest bryde ud igen. Vi har brug for fysisk at reagere på kriserne, der vælter ned over os, mener forestillingens instruktør Anne Zacho Søgaard. Dansedybet har premiere den 29. februar 2024.

Publikum danser ind i trancen_skitse fra scenograf Katrine Gjerding

Dansepest lyder som et humoristisk, kunstnerisk påfund, men det er sket i virkeligheden. Historiske beretninger fortæller om de sære hændelser, som fandt sted i flere europæiske byer i middelalderen. Pludselige begyndte en indbygger i en by at danse. Flere og flere sluttede sig til, og ingen kunne få dem til at stoppe igen. De var som i en ubrydelig dansetrance. En teori går på, at mange års hungersnød og fejlslagen høst udløste en nærmest psykotisk tilstand. Indbyggerne var så psykisk opslidte af konstant krise, at deres krop reagerede. De startede simpelthen en kropslig revolution. Det er ved at ske igen, mener instruktør, Anne Zacho Søgaard, som med forestillingen Dansedybet lader dansepesten bryde ud i 2024.

Lige nu vælter kriserne ned over os: Naturkatastrofer, krig, pandemier, kræft, inflation, stress, barnløshed. Jeg kunne blive ved. Vi er i en evig stresstilstand. Prøv at se, hvordan mennesker stimler sammen i demonstrationer om Gaza, Fridays for Future, Black Lives Matter, normering i daginstitutioner. Vi har brug for at reagere fysisk på konflikttilstande. Sammen opleve, at der findes noget andet end den konstante krise. Komme ind i et nyt sammenhold, lade os rive med.

Vi inviterer publikum til at danse med gennem hele forestillingen. Med dansen kan vi udtrykke det, som vi ikke kan formulere med sproget. Derfor kan dansen blive en ventil i krisetider, fortæller Anne Zacho Søgaard, instruktør på Dansedybet.

Dansedybet kan opleves på Sort/Hvid i Københavns Kødby fra den 29. februar til og med den 20. marts 2024. Med kædedans, a capella-sang og nordiske ritualer inviteres publikum indenfor bymuren i et mystisk samfund ramt af en uovervindelig dansetrang. Publikum er inviteret til at danse med under hele forestillingen, men uden garanti for, at de kan stoppe igen.

Kædedans er det nye sort
Folkedansgrupper popper op i hele landet og oplever stor tilslutning. Og det er ikke blandt pensionister, men blandt helt unge. Hvorfor, har vi spurgt os selv. Måske oplever vi en ny følelse af fællesskab, når vi holder hinanden i hånden? Måske er de simple trin en befriende pause fra at skulle præstere? Måske sætter dansen gang i nye tanker, når man bare lader sig rive med af kæden?

Trinene er så simple, at kroppen kan udføre dem selv. Man kan slå hjernen fra og lade sig forføre af rytmen og fællesskabet. Derfor hører man folkedansere fortælle om, at de oplever at være i trance. At de danser sig ind i et andet bevidsthedslag. Via dansen kan man opnå en total frihed. Her skal man ikke stå til regnskab, man skal ikke præstere. Man er en ligeværdig del af en helhed. Kædedansen sætter os fri af den hegemoniske struktur, som vores samfund er så fastlåst i.

I den vestlige kultur bliver dans ikke betragtet som noget, der kan få os i kontakt med psyken eller en åndelighed. Derfor inviterer vi publikum til at danse, opleve at lade sig rive med på egen krop. Vi har generelt brug for et bredere fokus på interaktionen mellem hjerne og krop, siger Anne Zacho Søgaard.

Dansedybet bliver en gennemmusikalsk forestilling, hvor al musik skabes udelukkende med stemmer og en violin. Foruden Anne Zacho Søgaard som instruktør skabes forestillingen af komponist Matilde Böcher og scenograf Katrine Gjerding. De har sammen skabt konceptet. Manuskript og sangtekster er skrevet af Alexandra Moltke Johansen. Medvirkende er skuespiller og sanger Hanne Uldal, klassisk sanger Mathias Monrad Møller, skuespiller og folke- og verdensmusiksanger Nini Julia Bang samt medlemmer af en folkedansgruppe – og så naturligvis det dansende publikum.

Dansedybet er desuden Hanne Uldals 50-års jubilæumsforestilling.
Læs mere om Dansedybet på sort-hvid.dk
 

HOLDET BAG
Medvirkende Nini Julia Bang, Hanne Uldal, Mathias Monrad Møller
Folkedansere Kirstine Nurdug Jensen, Cecilie Duncan-Jones, Hannah Kazmi Høgsbro, Etta Laura Vitus Andersen, Bolette Ulff-Møller, Stine Laulund Albrektsen, Lotus Sidsel Marie Gustavsson (Fire pr. forestilling)
Iscenesættelse Anne Zacho Søgaard
Tekst og libretto Alexandra Moltke Johansen med bidrag af skrivekollektivet Mycelium og Peter-Clement Woetmann
Koncept Katrine Gjerding, Matilde Böcher og Anne Zacho Søgaard
Bearbejdelse af Libretto Matilde Böcher og Anne Zacho Søgaard
Komposition Matilde Böcher
Scenografi og kostumer Katrine Gjerding
Lysdesign Turpin Napoleon Djurhuus
Lyddesign og teknisk afvikling Karl Heding
Koreografisk konsulent Var Bech Árting
Rekvisitter og byg Emma Hildebrandt
Scenemester Anders Toft Pedersen
Forestillingsledelse Lærke Leonora Kolding
Instruktørassistent Thyra Thorning
Projekt-assistent Andrea Marie Vitus Andersen
Repetitør Louise Schrøder
Nodeskriver Sarah Thordsen
Skrædder Hanne Mørup
Co-producent og kunstnerisk projektledelse Anne Zacho Søgaard

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Anne Zacho Søgaard_fotograf Katja Strempel
Download

Sort/Hvid skaber teater, performances, film, opera, ballet, skulpturer og virtuelle værker, der undersøger aktuelle samfundsmæssige og politi­ske emner på tværs af genre og form. Vi ligger i en nyrenoveret slagtehal i Kødbyen på Vesterbro. Sort/Hvid er ledet af kunstnerisk direktør Nathalie Mellbye.

Sort/Hvid er udvalgt af Statens Kunstfond som scene for musikdramatik fra 2021 til 2024. I den periode er Sort/Hvid centrum for musikalske værker på tværs af form og genrer.

Følg pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Hemmelighedsfuldt kunstnerkollektiv har 10-års jubilæum10.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

De har fået erotikken til at drive ned ad væggene, de har fortolket fascistiske manifester i en fightclub med publikum i Serapions-Ordenen, og de dyrker et stærkt fysisk billedsprog inspireret af det surrealistiske, groteske og monstrøse. Det grænseudvidende kunstnerkollektiv LOGEN har 10-års jubilæum med totalteaterforestillingen GILGAMESH på Sort/Hvid den 27. september. Som medlem af LOGEN åbner Nathalie Mellbye sin første selvstændige sæson som kunstnerisk direktør på Sort/Hvid.

Hvem er bange for Pamela Anderson?12.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Og hvad gør Pamela Anderson bange? Baywatch-skuespilleren er den celebre hovedperson i en ny horrormusical af AKT1 på Sort/Hvid. Forestillingen spærrer det blonde ikon inde i et badedragtrødt rædselskabinet på scenen for at reflektere over vores tids angst for at være vulgær og overfladisk, uautentisk og fake. Med Pamela som historiens heltinde vil instruktør Niels Erling gøre op med årtiers underkendelse af popkulturens betydning for vor tids moralske forestillingsverden.

Kim Mejdahl graver sin kærlige far frem bag psykopaten25.10.2023 07:47:26 CEST | Pressemeddelelse

Kunstner Kim Mejdahl beskriver sig selv som en ”provinsbøsse fra den vestsjællandske arbejderklasse”. Med sit kommende installationsværk FRISKABTE, der tager udgangspunkt i hans eget liv, forsøger han at finde den kærlige far bagved ”psykopaten”, som Kim kunne finde på at kalde sin alkoholiserede og voldelige far i sine videodagbøger. Installationen åbnes den 16. november på Sort/Hvid. Temaet kredser om homoskam, alkoholmisbrug og dansk arbejderklasse. Han synes selv, at det mest ubehagelige ved hans opvækst er, at den er så almindelig i et Danmark, hvor mere end 100.000 børn ifølge Sundhedsstyrelsen vokser op med alkoholproblemer i hjemmet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye