Psykiatrifonden om ny undersøgelse: Vi skal skelne mellem forbigående og alvorlig mistrivsel

Siden man første gang gennemførte undersøgelsen i 2010 er vi gået fra, at ti procent af befolkningen scorede lavt på den mentale helbredsskala, til 18,3 procent i 2023. Det er fortsat de unge kvinder, der har det svært: Knap 35 procent af kvinder i alderen 16-24 år har dårligt mentalt helbred. Det er en udvikling, som Psykiatrifonden også ser i sin chatrådgivning, hvor især unge henvender sig om emner som angst, depression, mindreværd, ensomhed, selvskade og selvmordstanker.  

- Vi skal gribe og bremse udviklingen 
Psykiske vanskeligheder viser sig tidligt, ofte allerede i barne- eller ungealderen. Derfor er det nødvendigt at have let adgang til effektiv hjælp tæt på.  
”Den hjælp er på vej i form af det lettilgængelige tilbud i alle kommuner om lettere behandling til børn og unge, der mistrives psykisk, som er vedtaget som en del af tiårsplanen for psykiatrien. Men det haster, og det understreger undersøgelsens resultater. Derfor håber jeg, at politikerne læser undersøgelsen med det blik og forstår, at det er akut, hvis vi på nogen måde skal gribe og bremse udviklingen her, som fortsætter i den forkerte retning,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.  

Ved for lidt om årsager og effektiv behandling 
Marianne Skjold mener desuden, at der skal forskes langt mere i årsager til udvikling af psykisk sygdom, forebyggelse og behandling. 
”Hvorfor bliver en del af os psykisk syge, mens andre går fri? Hvorfor går det konstant tilbage med de unges mentale sundhed og særligt de unge kvinders? Vi ved for lidt om, hvad der forårsager mistrivsel og psykisk sygdom, og derfor også om, hvordan man bremser udviklingen og behandler dem, der bliver syge, effektivt,” siger hun.  

Den nedadgående tendens i danskernes mentale helbred går igen i store dele af verden, og derfor kræver det mere end lokale danske løsninger, mener Marianne Skjold.
”Globale problemer kræver globale løsninger, så når det kommer til den fortsatte negative udvikling i danskernes mentale helbred, skal vi bruge et internationalt blik for at finde årsager og løsninger, vi kan udbrede lokalt her i Danmark.”  

Nuanceret blik nødvendigt 
Særligt i børne- og ungdomspsykiatrien er tilvæksten af patienter betydelig. Når vi taler om unge og psykisk mistrivsel drejer det sig ikke alene om unge, der har diagnosticerede vanskeligheder. 
”Vi ved fra vores egne undersøgelser blandt unge kvinder, at mange af dem føler, at de skal toppræstere på alle livets parametre – være dygtige studerende, være gode til sport, se godt ud, have de rigtige venner, den rigtige kæreste, komme ind på den rigtige uddannelse, få det rigtige liv – for at føle sig gode nok. Det lægger et hårdt pres på dem, og det er noget af det, der skinner igennem i denne undersøgelse. Samtidig er det vigtigt at understrege, at den type af mistrivsel heldigvis ofte er forbigående. Det kan være hårdt at være i, men det går over for de fleste. I andre og færre tilfælde sætter mistrivslen sig mere fast og kræver hjælp at komme igennem. Og her skal vi adressere de forskellige problemer med de rette løsninger,” siger Marianne Skjold. 

Rapporten hedder ’Danskernes Sundhed – 2023’ og er den femte kortlægning af danskernes sundhed siden 2010. 

10.196 har svaret på spørgeskemaet for 2023, som er en midtvejsundersøgelse. 

Undersøgelsen er lavet af forskere fra Statens Institut for Folkesundhed og udgives af Sundhedsstyrelsen.