Magten bliver udstillet i Viborg
Nu begynder opbygningen af Museum Wibergis i Viborg, hvor der bliver investeret 89 millioner i at fortælle 1000 års magthistorie på en ny og spændende måde

I mere end 1000 år har Viborg været et centrum for magt i Danmark.
Blandt andet som arnested for Landstinget, Jyske Lov, kongehyldninger, reformationen og Snapsting og som en vigtig del af det danske demokratis vugge i form af stænderforsamlingerne og udviklingen af den moderne retsstat.
I dag er Viborg blandt andet hjemsted for Vestre Landsret, hovedsæde for Region Midtjylland, Civilstyrelsen, Nævnenes Hus og Viborg Domkirke.
Magt er således en fundamental del af Viborgs gamle og nye fortælling, og den er derfor central, når Viborg Museum i 2025 åbner dørene til Museum Wibergis midt i Viborgs smukke bykerne.
- Viborg har en helt central placering i Danmarkshistorien, og det vil vi gerne formidle på en spændende måde, der kan imponere museumsgæster i 2025. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til museet står færdigt, så det kan fortælle Viborgs spændende historie til både borgere i Viborg Kommune og til de mange turister, der hvert år besøger den historiske bymidte, siger borgmester Ulrik Wilbek.
Meget mere i vente
Han glæder sig samtidig over, at etableringen af det nye Museum Wibergis kun er et af mange projekter, der i løbet af få år vil transformere domkirkekvarteret i Viborg til en turistattraktion på højt internationalt niveau.
- Med etableringen af Museum Wibergis i Vestre Landsrets gamle bygninger, færdiggør vi den første af flere etaper i Domkirkekvarteret, som er det mest visionære og ambitiøse kulturprojekt i Viborg Kommune nogensinde, siger borgmesteren.
Han takker i den forbindelse takker de fonde, der har doneret de store millionbeløb, der gør visionen til virkelighed.
Helhedsplanen omfatter udover det nye bymuseum blandt andet en række af pladser og grønne områder i Domkirkekvarteret, hvor det smukke gamle rådhus også omdannes til et moderne velkomstcenter for rejsende på Hærvejen.
Historien skal mærkes
For museumschef Brian Wiborg er fokus dog fuldt ud på Museum Wibergis og på at sikre en udstillingsoplevelse ud over det sædvanlige.
- Museum Wibergis bliver en sanselig oplevelse, hvor animation, musik, farver og interaktive installationer skal skabe en effektfuld oplevelse for gæsterne. Viborgs historie er vigtig og dramatisk, og derfor skal den også formidles sådan. Historien skal mærkes, sætte aftryk, og skabe refleksion og dialog, siger Brian Wiborg.
Der er en tæt sammenhæng mellem Viborg Museums vision for de nye udstillinger og det kreative, visuelle miljø i byen, som blandt andet har betydet, at Viborg er udnævnt UNESCO Creative City - Media Arts.
Det gennemgående udstillingsdesign udvikler museet i samarbejde med designbureauet Torden & Lynild, der inddrager Viborgs kreative animationsmiljø i arbejdet med de nye udstillinger.
Det er forventningen, at Museum Wibergis åbner for gæster i 2025.
Fakta om byggeprojektet
Bygherre: Viborg Kommune
Totalrådgiver: Rønnow Arkitekter
Samlet budget køb og renovering: 89 mio. kr.
Fakta om udstillinger
Budget: 25 mio. kr.
Udstillingsdesign: Torden & Lynild
Udstillingsgrafik: Creative Zoo
Følgende fonde har doneret midler til udstillingerne:
- Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
- Augustinusfonden
- Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
- Nordea-fonden
- Ole Kirk's Fond
- Knud Højgaards Fond
- Jyllands-Postens Fond
- Ege Fonden
- Gangstedfonden
- Viborg Innovation Fond
- Viborg Borger og Haandværkerforening
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkBrian Wiborg, museumschef for Viborg Museum
Tlf:87 87 38 00Tlf:28 56 18 74brwi@viborg.dkBilleder
Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg Byråd sender udviklingsplan for Viborg midtby i høring24.4.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. maj og fire uger frem har alle mulighed for at kommentere planerne for udviklingen af Viborg midtby.
Udtalelse fra EU giver tvivl om habitatvurdering ved Tangeværket23.4.2025 19:58:20 CEST | Pressemeddelelse
En udtalelse fra EU-Domstolen sår tvivl om, hvorvidt Viborg Kommune skal lave en såkaldt habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med Tangeværkets ansøgning om at indvinde vand til strømproduktion.
Løb eller gå et maraton fordelt på 26 one mile-ruter23.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er også muligheden for at få et maraton i benene fordelt på 26 one mile-ruter rundt om i kommunen.
Viborg samler frivillige i FællesSkaber11.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har lanceret en ny frivillighedsportal: FællesSkaber. Portalen skal i første omgang samle frivillige - både foreninger og enkeltpersoner - omkring sommerens store kulturelle begivenheder i Viborg.
Inge Carlskov vinder prisen Landdistrikternes Ildsjæle 20259.4.2025 21:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Inge Carlskov fra Skringstrup modtog glædestrålende ildsjæleprisen i forbindelse med årets landdistriktskonference, hvor borgere fra hele Viborg Kommune den 9. april var samlet for at tale om udvikling af landdistrikter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum