Løb eller gå et maraton fordelt på 26 one mile-ruter
23.4.2025 12:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Royal Run er også muligheden for at få et maraton i benene fordelt på 26 one mile-ruter rundt om i kommunen.

Lige meget om du har et startnummer eller ej til Royal Run den 9. juni, har du muligheden for både at få mere træning ind i hverdagen og et flot Royal Run-diplom, hvis du løber eller går one mile (1,609 km) 26 gange. Lige nu er der flere end 20 forskellige ruter at vælge imellem rundt om i kommunen, men du må selvfølgelig også gerne gå den samme rute 26 gange. Målet er det samme – at få mere bevægelse ind i hverdagen.
Se ruterne Royal Run Maraton Mile.
Du kan holde øje med, hvor langt du er nået, og hvor tæt du er på at kunne skrive en Maraton mile på dit CV, ved at sætte et stempel eller kryds på dit scoreboard for hver gennemført mile. Find scoreboard og diplom på Royal Runs hjemme side på www.royalrun.dk/maratonmile.
Vi fejrer mere motion
Alle ruter er tilgængelige frem til den 10. oktober 2025, så du kan sagtens fortsætte efter Royal Run er afholdt i Viborg 2. pinsedag den 9. juni. Men hvis du har lyst til at gå de knap 400 meter, der mangler, før du har en fuld maraton, kan du gøre det i selskab med andre motionister lørdag den 10. maj på Viborg Atletikbane. Her fejrer vi alle, der er begyndt at motionere mere.
Viborg Atletik og Motion er værter for eventet, som finder sted fra kl. 10.00-11.30, og som blandt andet byder på atletikaktiviteter for børn, oplæg ved Mogens Kjæmpe og Lotte Kiærskou – og selvfølgelig medaljeoverrækkelse til alle, der har brugt Royal Run som anledning til at få løbeskoene på og komme ud i naturen.
Til fejringseventet vil Lotte Kiærskou bringe den særlige Royal Run-depeche fra atletikstadion ind til Viborg Domkirke, hvor domprovst Thomas Frank, formand for menighedsrådet Ole Rahn og studenterpræst Victoria Kilpatrick vil tage imod depechen.
Læs mere om eventet på atletikstadion den 10. maj.
Kom med til næste Træn med-arrangement
Flyvestation Karup står for næste Træn Med-arrangement inden Royal Run i Viborg den 9. juni. Det finder sted den 3. maj og vil foregå lige omkring Viborg Rådhus. Du har mulighed for at løbe one mile, 2,2 km og 5 km. Arrangementet begynder kl. 10.00. Det kræver ikke tilmelding at deltage – og tag gerne familien og naboerne med.
Nøgleord
Kontakter
Chandra LarsenFritidsvejleder
Tlf:41933411cl1@viborg.dkGitte Daugbjerg AndersenKoordinator
Tlf:21305139gda@viborg.dkBilleder

Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Nu er forvandlingen af Domkirkekvarteret sat i gang4.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enkelt borgmester-spadestik midt i Viborgs historiske midte markerede torsdag, at arbejdet med at give Domkirkekvarteret nyt liv nu officielt er i gang.
Social- og Sundhedsudvalget siger ja til nyt botilbud med 24 pladser4.6.2026 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt botilbud med 24 pladser skal give flere borgere mulighed for at bo tættere på familie og netværk, samtidig med at Viborg Kommune kan reducere udgifterne til eksterne botilbud.
Tillykke til den nye regering - Viborg Kommune står klar med arbejdshandskerne på3.6.2026 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny regering på plads ser Viborg Kommune frem til at fortsætte dialogen og få truffet beslutninger om en række sager. Det er sager, der har stor betydning ikke kun for Viborg Kommune, men også for resten af landet.
Viborg Kommune genopliver kåringen af Årets Lokalområde3.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at indstille kandidater til årets lokalområde, hvor landsbyer og lokalområder dyster om titlen, 25.000 kroner og muligheden for at vise fællesskabet og livet uden for de største byer frem.
Ny sammenhængsmodel skal sætte fælles retning for Viborg Kommune28.5.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Byråd har vedtaget en fornyet sammenhængsmodel og vision, som skal sætte fælles retning for kommunens udvikling og arbejdsform de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum