Inge Carlskov vinder prisen Landdistrikternes Ildsjæle 2025
9.4.2025 21:30:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Inge Carlskov fra Skringstrup modtog glædestrålende ildsjæleprisen i forbindelse med årets landdistriktskonference, hvor borgere fra hele Viborg Kommune den 9. april var samlet for at tale om udvikling af landdistrikter.

Juryen kårede Inge Carlskov som vinder på baggrund af hendes imponerende indsats som formand for Fjordklyngerådet. Inge Carlskov anerkendes i den forbindelse som en dygtig organisator, der gennem de seneste 10 år med stor dygtighed har samlet og ledet andre frivillige.
Formand for Landdistriktsudvalget, Kim Dongsgaard motiverede yderligere valget af årets prismodtager med ordene:
- Inge Carlskov har bidraget betragteligt til områdefornyelsen i de seks byer i Fjordklyngen og opførelsen af Fjordklyngehuset i Låstrup, som blev indviet lørdag den 5. april i år. Hun er en dygtig fundraiser og fungerer som bindeled til eksterne samarbejdspartnere. Inge Carlskov har desuden gennem rigtig mange år været aktiv i foreningslivet i Skringstrup, især omkring forsamlingshuset og legeparken.
Den glade og stolte vinder takkede for prisen og sagde umiddelbart efter kåringen:
- Jeg er rørt og meget glad. Det er også et skulderklap tilbage til baglandet med de andre ildsjæle i Fjordklyngen. Det giver mig også lyst til at fortsætte med mit frivillige arbejde.
De to øvrige finalister, Klara Kjeldsen fra Hammershøj og Randi Balleby fra Roum, var også til stede ved konferencen i Alhedens Idræts- og Kulturcenter og blev hyldet for deres imponerende engagement og store frivillige indsats i deres lokalområder.
Alle tre finalister modtog diplomer og kunstværker fra keramiker Trine Toft fra Stoholm. Inge Carlskov modtog desuden en pengepræmie på 5.000 kr. fra Viborg Kommunes Landdistriktsudvalg og VibLand, som har indstiftet prisen.
Planen Landdistrikter i Udvikling på programmet
Inden prisuddelingen blev de 120 konferencedeltagere præsenteret for forskellige muligheder for at arbejde med landdistriktsudvikling. Præsentationen tog udgangspunkt i planen ”Landdistrikter i Udvikling”, som Landdistriktsudvalget står bag samt et oplæg med strategisk rådgiver Camilla Hjortkjær, der er specialist i metoder til landdistriktsudvikling. Det blev i oplæggene pointeret, at en målrettet indsats, der er tilpasset de enkelte byers meget forskellige behov og muligheder, giver de bedste betingelser for udvikling.
Konferencen bød desuden på konkrete eksempler på, hvordan fem byer i kommunen - Ulbjerg, Vammen, Skelhøje, Hammershøj og Tapdrup - hver især arbejder for udvikling ud fra deres særlige kendetegn og forudsætninger.
Formand for Landdistriktsudvalget, Kim Dongsgaard, var selv blevet inspireret efter en aften i selskab med borgere fra hele kommunen og sagde ved konferencens afslutning:
- Jeg håber, at deltagerne også tager inspiration med sig hjem til deres lokalområde, og så er det altid givtigt at få borgernes syn på de planer, vi arbejder på.
Nøgleord
Kontakter
Kim DongsgaardFormand for Landdistriktsudvalget
Tlf:25 42 52 91kid@viborg.dkSusanne BendtsenBorgerguide
Tlf:87 87 88 03sbe@viborg.dkBilleder

Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Tre mulige placeringer i spil til nyt botilbud18.9.2026 11:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Social- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune har besluttet at arbejde videre med tre mulige placeringer for et nyt botilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Nu skal de tre placeringer undersøges nærmere.
Kom med, når Arkitekturens Pris 2026 uddeles - her er de fire nominerede17.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire byggerier fra Hjarbæk, Hvidding, Tange og Viborg er nomineret til Arkitekturens Pris 2026. Vinderen kåres 5. oktober på Viborg Rådhus - og du er inviteret med.
Enigt udvalg vil ændre skoledistriktsgrænse og forlænge pavillon-løsning15.9.2026 14:23:22 CEST | Pressemeddelelse
Distriktsgrænsen skal ændres fra skoleåret 2027/28, så nye elever bosat i bydelen Arnbjerg fremover hører til Søndre Skole. Samtidig har udvalget forlænget lejen af pavillonen på Møllehøjskolen i et år.
Nyt projekt skal styrke vejen til arbejdsmarkedet for ledige grønlændere14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har fået 1.072.000 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at styrke den beskæftigelsesrettede indsats for ledige grønlændere.
Toårigt budgetforlig for Viborg Kommune balancerer vækst og velfærd12.9.2026 00:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Viborg Byråd har fredag den 11. september indgået et budgetforlig, der for første gang rækker to år ud fremtiden. Budgettet prioriterer bl.a. midler til ældre, skoler, dagtilbud, social- og handicapområdet for børn og voksne, og så skal en særlig vækstpakke bl.a. tiltrække flere investeringer til kommunen og understøtte udvikling af erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum