Viborg Byråd sender udviklingsplan for Viborg midtby i høring
24.4.2025 11:15:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Fra den 1. maj og fire uger frem har alle mulighed for at kommentere planerne for udviklingen af Viborg midtby.

Byrådet har på sit møde den 23. april godkendt forslaget til en strategisk udviklingsplan for Viborg midtby. Planen er resultatet af en omfattende proces med inddragelse af borgere, erhvervs- og kulturliv, og fra den 1. maj til den 29. maj får alle mulighed for at give deres input til planen via høringsportalen på viborg.dk.
En vision for fremtidens Viborg midtby
Den strategiske udviklingsplan skal bidrage til at skabe en levende og mangfoldig midtby i Viborg, hvor handel, fællesskab og byliv forenes på en bæredygtig og inkluderende måde.
Visionen er at udvikle midtbyen til et levende og mangfoldigt mødested året rundt, hvor fortidens ånd møder nutidens puls, og hvor nærheden til søer og natur er tydelig. En midtby, hvor der er plads til hverdagens små øjeblikke og til fællesskab, gæstfrihed og kreativitet.
Borgmester Ulrik Wilbek peger på de forandringer, som mange bymidter påvirkes af i disse år:
– Tidligere var de primært drevet af handel, men i dag er der brug for også at tænke på fællesskaber og byliv, når man vil udvikle en levende bymidte. Det sætter den strategiske udviklingsplan for Viborg midtby en klar retning for og favner samtidig de udfordringer og muligheder, som Viborg står overfor, siger han.
Strategiske mål viser vejen
Planen indeholder en række strategiske mål, der skal vise vejen for udviklingen af en mangfoldig midtby. Derudover beskriver planen en række konkrete handlinger, der over en årrække kan realiseres i samarbejde mellem handelen, borgerne og kulturlivet.
Det omfatter blandt andet forslag om at forny Hjultorvet og udvikle Trappetorvet, lave legesteder i gågaderne, udarbejde en plan for udviklingen af søbredden, skabe flere boliger og flere mødesteder i midtbyen samt styrke forbindelserne mellem midtbyen, søerne og kaserneområdet.
– Jeg vil gerne takke de mange borgere, erhvervsdrivende og andre, der har bidraget til planens indhold, herunder Viborg Midtbyråd og Viborg Midtbypanel. Deres engagement har været afgørende for at forme denne vision for fremtiden, og det er mit håb, at vi kan fortsætte det gode, brede samarbejde, når vi over de næste mange år skal udmønte de ambitiøse planer i praksis, slutter Ulrik Wilbek.
Høringsperiode og borgerinddragelse
Fra den 1. maj til den 29. maj 2025 har alle mulighed for at give deres kommentarer til udviklingsplanen via høringsportalen på viborg.dk.
Viborg Byråd inviterer desuden til borgermøde om planen onsdag den 7. maj kl. 17.00-19.00. Mødet holdes i auditoriet på VIA University College, Prinsens Alle 2, Viborg.
Læs hele planforslaget på viborg.dk/midtbyplan.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Kom med, når Arkitekturens Pris 2026 uddeles - her er de fire nominerede17.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire byggerier fra Hjarbæk, Hvidding, Tange og Viborg er nomineret til Arkitekturens Pris 2026. Vinderen kåres 5. oktober på Viborg Rådhus - og du er inviteret med.
Enigt udvalg vil ændre skoledistriktsgrænse og forlænge pavillon-løsning15.9.2026 14:23:22 CEST | Pressemeddelelse
Distriktsgrænsen skal ændres fra skoleåret 2027/28, så nye elever bosat i bydelen Arnbjerg fremover hører til Søndre Skole. Samtidig har udvalget forlænget lejen af pavillonen på Møllehøjskolen i et år.
Nyt projekt skal styrke vejen til arbejdsmarkedet for ledige grønlændere14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har fået 1.072.000 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at styrke den beskæftigelsesrettede indsats for ledige grønlændere.
Toårigt budgetforlig for Viborg Kommune balancerer vækst og velfærd12.9.2026 00:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Viborg Byråd har fredag den 11. september indgået et budgetforlig, der for første gang rækker to år ud fremtiden. Budgettet prioriterer bl.a. midler til ældre, skoler, dagtilbud, social- og handicapområdet for børn og voksne, og så skal en særlig vækstpakke bl.a. tiltrække flere investeringer til kommunen og understøtte udvikling af erhvervslivet.
Her er de nominerede til Årets Ildsjælepris i landdistrikterne9.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistriktsudvalget har nu udpeget de tre nominerede, der går videre i kampen om at blive Årets Ildsjæl i Viborg Kommunes landdistrikter. Vinderen kåres på årets Landdistriktskonference 23. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum