Europæiske ERV A/S

Trods risiko for bøder: Flere danskere kender ikke til kravet om ansvarsforsikring i Italien

Del

I Italien er der et krav om, at skiløbere skal have en ansvarsforsikring, som dækker skader forårsaget på andre, men der er flere danskere, som ikke kender til kravet. 

Rigtig mange danskere drager hvert år på en skiferie i Italien. Her får danskerne rig mulighed for at slå sig løs på ski eller snowboard i Alperne, og samtidig nyde lidt solskin imens. Udover de fantastiske bjerge, byder Italien også på lækker italiensk mad og en gæstfri befolkning, der samlet set gør Italien til et meget attraktiv rejsemål for skiglade danskere.

Men når danskerne rejser afsted på deres planlagte skiferie til Italien i år, er der stadig flere danskere, der ikke kender til lovgivningen om obligatorisk ansvarsforsikring for skiløbere, der blev indført tilbage i januar 2022 i Italien. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Media har lavet for Europæiske ERV. Af de danskere som rejser til Italien på skiferie denne vinter, var der ca. en tredjedel, der svarede, at de ikke kender den italienske lovgivning om, at skiløbere skal have en ansvarsforsikring. 

At stå på ski eller snowboard på de italienske pister uden at have en ansvarsforsikring, kan desværre sætte en stopper for en sjov skiferie. Her kan du nemlig risikere at få en bøde på mellem 100-150 euro, samt få frataget dit liftkort.

- Det er vigtigt at have den rette forsikring til skiferien, og særligt i Italien. Både fordi, der altid vil være en risiko for, at man selv kommer til skade, eller at man ved et uheld forårsager en skade på en anden skiløber, da det kan gå stærkt på pisterne. Derfor skal man altid sørge for, at være forsikret ved begge dele. Det tager få minutter at tegne f.eks. en skirejseforsikring, der dækker, og så kan du trygt nyde din skiferie uden at skulle bekymre dig om bøder, siger Andreas Sandin, nordisk salgsdirektør for Europæiske ERV.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt danskere mellem 18-79 år af Kantar Media for Europæiske ERV i januar 2024.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Vi er del af den tyske forsikringsgruppe ERGO, som har mere end 37.000 ansatte på verdensplan. Vi har stået for tryggere rejser i mere end 100 år til en stor del af alle danske turister, erhvervsrejsende og deres arbejdsgivere, som har betroet os at stå for deres rejseforsikringer. Takket være mange års erfaring og specialudviklede rejseforsikringer kan vores kunder roligt tage af sted – og være trygge før, under og efter deres rejse. Sammen med vores svenske afdeling har vi mere end 1,2 millioner kunder og 7 millioner kortkunder. Læs mere på erv.dk.

Følg pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye