Trods risiko for bøder: Flere danskere kender ikke til kravet om ansvarsforsikring i Italien
I Italien er der et krav om, at skiløbere skal have en ansvarsforsikring, som dækker skader forårsaget på andre, men der er flere danskere, som ikke kender til kravet.
Rigtig mange danskere drager hvert år på en skiferie i Italien. Her får danskerne rig mulighed for at slå sig løs på ski eller snowboard i Alperne, og samtidig nyde lidt solskin imens. Udover de fantastiske bjerge, byder Italien også på lækker italiensk mad og en gæstfri befolkning, der samlet set gør Italien til et meget attraktiv rejsemål for skiglade danskere.
Men når danskerne rejser afsted på deres planlagte skiferie til Italien i år, er der stadig flere danskere, der ikke kender til lovgivningen om obligatorisk ansvarsforsikring for skiløbere, der blev indført tilbage i januar 2022 i Italien. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Media har lavet for Europæiske ERV. Af de danskere som rejser til Italien på skiferie denne vinter, var der ca. en tredjedel, der svarede, at de ikke kender den italienske lovgivning om, at skiløbere skal have en ansvarsforsikring.
At stå på ski eller snowboard på de italienske pister uden at have en ansvarsforsikring, kan desværre sætte en stopper for en sjov skiferie. Her kan du nemlig risikere at få en bøde på mellem 100-150 euro, samt få frataget dit liftkort.
- Det er vigtigt at have den rette forsikring til skiferien, og særligt i Italien. Både fordi, der altid vil være en risiko for, at man selv kommer til skade, eller at man ved et uheld forårsager en skade på en anden skiløber, da det kan gå stærkt på pisterne. Derfor skal man altid sørge for, at være forsikret ved begge dele. Det tager få minutter at tegne f.eks. en skirejseforsikring, der dækker, og så kan du trygt nyde din skiferie uden at skulle bekymre dig om bøder, siger Andreas Sandin, nordisk salgsdirektør for Europæiske ERV.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt danskere mellem 18-79 år af Kantar Media for Europæiske ERV i januar 2024.
Nøgleord
Kontakter
Andreas SandinNordic CSO & Managing Director for Europæiske ERV i Sverige
Tlf:+46 70 620 12 93andreas.sandin@erv.seBilleder
Om Europæiske ERV
Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Vi er del af den tyske forsikringsgruppe ERGO, som har mere end 37.000 ansatte på verdensplan. Vi har stået for tryggere rejser i mere end 100 år til en stor del af alle danske turister, erhvervsrejsende og deres arbejdsgivere, som har betroet os at stå for deres rejseforsikringer. Takket være mange års erfaring og specialudviklede rejseforsikringer kan vores kunder roligt tage af sted – og være trygge før, under og efter deres rejse. Sammen med vores svenske afdeling har vi mere end 1,2 millioner kunder og 7 millioner kortkunder. Læs mere på erv.dk.
Følg pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S
Undersøgelse: Hvor mange danskere tjekker egentlig rejseforsikringen inden rejsen?10.4.2024 09:27:10 CEST | Pressemeddelelse
Det kan blive en dyr regning, hvis man rejser afsted uden at tjekke sin rejseforsikring, og hvordan man er dækket. Ca. halvdelen af danskerne tjekker deres rejseforsikringer, mens 20 % som har en årsrejseforsikring, ikke undersøger dækningerne, inden de rejser. Det viser en undersøgelse, som Kantar Media har foretaget for Europæiske ERV.
Undersøgelse: Her holder danskerne påskeferie14.3.2024 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark, Tyskland og Frankrig er de mest populære destinationer i påsken 2024. Det viser en undersøgelse, som Kantar Media har foretaget for Europæiske ERV.
Sådan er danskernes rejsevaner påvirket af den økonomiske situation29.2.2024 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskernes rejseplaner påvirkes ikke af den økonomiske situation, mens hver tiende dansker vil tage på færre rejser i 2024. Det viser en undersøgelse, som Kantar Media har lavet for Europæiske ERV.
Sådan påvirkes danskernes rejseplaner af terrorisme, krig og konflikter22.2.2024 08:49:00 CET | Pressemeddelelse
Langt de fleste danskeres rejseplaner påvirkes ikke af terrorisme, krig og konflikter i 2024, men flere vil fravælge destinationer som Afghanistan og Aserbajdsjan. Det viser en undersøgelse, som Kantar Media har lavet for Europæiske ERV.
Danskerne vælger Østrig og Norge til skiferien15.2.2024 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne tager til Østrig og Norge, når de skal på skiferie denne vinter. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Media har foretaget for Europæiske ERV.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum