Konsekvent kurs over for butikstyveri
Sådan lyder dagens udspil fra justitsminister Peter Hummelgaard. Udspillet bliver mødt med tilfredshed og stor optimisme fra De Samvirkende Købmænd (DSK), der over en lang periode har fulgt udviklingen og gjort opmærksom på det stigende problem med butikstyverier.
Butikkerne er ramt af det højeste antal butikstyverier i 20 år. Dertil kommer, at to ud af tre butikstyve er gengangere, og hver fjerde butikstyv har 10 eller flere strafferetslige afgørelser med i bagagen. Værdien af det stjålne estimeres af DSK til at udgøre op mod 2 mia. kroner - alene i dagligvarebutikkerne. Det er desværre virkeligheden i de danske butikker. Det er derfor med stor tilfredshed, at købmændene i dag kan læse justitsminister Peter Hummelgaards udspil under overskriften: Konsekvent kurs over for butikstyveri.
Udspillet indeholder bl.a. tiltag som styrket udrejsekontrol med omrejsende kriminelle grupperinger. Højere bødestraf for butikstyveri og hæleri samt klare rammer for butikkernes muligheder for optagelse af lyd og tv-overvågning
”Det er første gang i mange år, at en justitsminister sætter fokus på butikstyverier. Det er vi naturligvis meget tilfredse med, om end det sker på en forfærdelig baggrund efter det højeste antal anmeldelser i 20 år,” siger adm. direktør Jannick Nytoft fra De Samvirkende Købmænd.
”DSK præsenterede allerede i maj 2023 en 10-punktsplan mod butikstyverier for justitsminister Peter Hummelgaard. Ministeren har været lydhør over for problemets omfang, og i dag er der – i større eller mindre grad – lyttet til syv ud af vores 1o forslag. Det er vi naturligvis meget tilfredse med. Vi kommer til at fortsætte kampen for færre butikstyverier, og ministerens engagement ser vi som en milepæl, der forhåbentlig er starten til en langt mere offensiv indsats fra myndighedernes side mod butikstyverier. Der er forbundet med store omkostninger når butikkerne udsættes for butikstyverier. Det gælder både for butiksejeren, medarbejderne og forbrugerne,” slutter Jannick Nytoft.
Nøgleord
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Butikslivet der er rygraden i landdistrikterne6.5.2024 09:10:16 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af at regeringen arbejder på et nyt landdistriktudspil, der skal sikre udviklingen i de mindre byer i landdistrikterne, byder De Samvirkende Købmænd nu op til dans.
Nye butiksområder udenfor byerne truer bymidterne2.5.2024 00:20:20 CEST | Pressemeddelelse
Udlægning af de såkaldte aflastningsområder, der oprindeligt var designet til at aflaste bycentre fra trafik- og handelspres, truer de lokale dagligvarebutikker og øvrige butikker i bymidterne, og kan dermed lægge bymidterne øde.
Ny sejr i Field’s sagen29.4.2024 13:56:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag – mere end 10 år efter, at Østre Landsret gav DSK medhold i, at Field’s ikke indeholder det stormagasin, som lokalplanen kræver – har Københavns Byret afgjort, at de tiltag, som Field’s ønskede som led i en såkaldt lovliggørelse – heller ikke var tilstrækkelige.
Nu bliver det muligt at afvise 1000-kronesedler14.3.2024 12:54:18 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd hilser regeringens udspil om at gøre det muligt for butikkerne at afvise 1000 kronesedler ved små køb velkommen.
Den fysiske dagligvarebutik hitter hos danskerne13.2.2024 08:41:29 CET | Pressemeddelelse
En befolkningsundersøgelse foretaget af Norstat for De Samvirkende Købmænd viser, at ni ud ti danskere foretrækker den lokale købmand frem for en digital dagligvarehandel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum