Nye butiksområder udenfor byerne truer bymidterne
2.5.2024 00:20:20 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
Udlægning af de såkaldte aflastningsområder, der oprindeligt var designet til at aflaste bycentre fra trafik- og handelspres, truer de lokale dagligvarebutikker og øvrige butikker i bymidterne, og kan dermed lægge bymidterne øde.

Så kontant lyder det fra De Samvirkende Købmænd, der påpeger at udlægningen af aflastningsområder kan have negative konsekvenser for de lokale dagligvarebutikker i mindre byer og i bymidterne.
Aflastningsområderne er typisk placeret i udkanten af byerne og har til formål at reducere trængsel og miljøbelastning i bycentrene. Her var det tanken at placere f.eks. større varehuse, hvidevarebutikker, bilforhandlere, og specialforretninger, som kræver mere plads, end hvad der er tilgængeligt i de tættere bebyggede bycentre.
Ifølge analysen fra De Samvirkende Købmænd er der dog også en bagside af medaljen. Analysen peger bl.a. på, at etablering og udvidelse af netop aflastningsområder, kan føre til et markant fald i omsætningen for de eksisterende butikker i netop bymidten. Det er et tab, der for mange mindre butikker kan være svært at løfte.
Ifølge kommunale analyser kan dagligvarebutikker opleve et omsætningsfald på mellem 6 og 21 pct., når aflastningsområder etableres eller udvides. Dette er særligt problematisk i betragtning af, at dagligvarebranchen historisk set har haft en lav overskudsgrad på kun 1,2 pct. gennem det seneste årti. Dermed står mange butikker i en sårbar økonomisk situation, hvor selv små fald i omsætningen kan tvinge dem til at reducere personale eller risikere lukning. Det har store konsekvenser, hvis man ønsker en levende og spændende bymidte.
”Kommunernes mulighed for at give tilladelse til etablering af nye - og udvidelser af eksisterende aflastningsområder - har i de senere år taget overhånd. Vores opfordring er helt klart, at der skal ske en revision af lovgivningen om aflastningsområder, for at beskytte de lokale butikkers interesser, men i lige så høj grad for at understøtte livet i bymidterne og mindre byer,” siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd.
”Helt konkret mener vi, at kommunernes mulighed for at udlægge nye aflastningsområder og udvidelse af eksisterende aflastningsområder bør fjernes, af hensyn til livet i bymidterne og for at undgå at bymidterne i de mindre byer lægges øde.”
"Vores bymidter og mindre byer står over for en betydelig udfordring, hvis vi fortsætter med at underminere de lokale butikkers evne til at drive forretning. Der er behov ro om planlovens detailhandelsbestemmelser, hvis man som selvstændig skal foretage en investering over mange år,” understreger Jannick Nytoft.
Læs mere i det vedhæftede analysenotat - Aflastningsområder kan true den lokale købmand
Nøgleord
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkNiels Tønning RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:+45 22 14 80 40ntr@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Hver anden ansat i dagligvarehandlen er under 20 år27.8.2026 07:12:51 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at 56.384 unge under 20 år i november 2024 havde job i dagligvarehandlen – svarende til hver anden medarbejder i branchen.
Turisterne lægger milliarder hos de danske købmænd24.8.2026 06:56:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at udenlandske turister sidste år brugte 9,5 mia. kroner på mad, drikkevarer og tobak i danske butikker – og at detailhandlen samlet set er den branche, der får allermest ud af turismekronerne.
Det skal kunne betale sig at tage sit første job22.7.2026 07:00:44 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2026 er den første sommer, hvor unge under 18 år kan tage et fritidsjob uden at betale arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig er reglerne for unges arbejde blevet enklere og mere tidssvarende. Det er en markant forbedring, som De Samvirkende Købmænd (DSK) længe har arbejdet for.
Købmænd opgiver at anmelde butikstyverier: “Det kan ikke betale sig”14.7.2026 07:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Selvom antallet af anmeldte butikstyverier ligger rekordhøjt, kan det reelle problem være endnu større. En ny panelundersøgelse fra De Samvirkende Købmænd viser, at over halvdelen af de adspurgte købmænd helt eller delvist er holdt op med at anmelde butikstyverier.
Lavere fødevaremoms er en sejr for forbrugerne2.6.2026 10:49:03 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering planlægger – på baggrund af udtalelser fra Enhedslistens Pelle Dragsted – at fjerne momsen på frugt og grønt samt halvere momsen på fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum