Datatilsynets afgørelse i Chromebook-sag efterlader endnu engang kommunerne i uvished
KL er ærgerlig over Datatilsynets afgørelse i sagen om folkeskolernes brug af Google Workspace. Det har taget alt for lang tid, og den delvise afgørelse giver stadig ikke kommunerne endelige svar, men fastholder usikkerheder. Kommunerne kan dog fortsat bruge produkterne.
Efter måneders venten og udskydelser gang på gang, er Datatilsynet nu kommet med en delvis afgørelse i sagen om kommunernes brug af Google Workspace i folkeskolerne. Datatilsynet når frem til, at selvom det er lykkedes kommunerne at rykke Google langt, så er der ikke hjemmel i lovgivningen til, at Google anvender data til at videreudvikle tjenesten. Samtidig er der fortsat elementer i sagen, som Datatilsynet ikke har behandlet.
KL har sammen med de 53 berørte kommuner gjort et stort stykke arbejde for at finde en vej, som både tilgodeser elevernes sikkerhed og kommunernes ønske om at kunne bruge Googles værktøjer.
Desværre er Datatilsynet nu kommet til en anden tolkning af lovgivningen, og det ærgrer Pia Færch, kontorchef i KL.
”Vi havde virkelig håbet, at der nu kom en endelig afgørelse fra Datatilsynet. Så kommunerne, forældre og elever kunne føle sig trygge. Det er desværre ikke lykkedes. Det er vi rigtig ærgerlige over. Ud fra den sparsomme dialog vi har haft med Datatilsynet, havde vi regnet med, at Datatilsynet ville være enige i vores fortolkning,” siger Pia Færch.
Brugen af Workspace kan fortsætte
Datatilsynets peger på tre veje til, at kommunerne kan leve op til reglerne. Enten ved at stoppe med at videregive personoplysninger til Google, ved at der findes en teknisk løsning, så Google ikke behandler oplysningerne til disse formål, eller ved at Folketinget sikrer ny lovgivning.
Kommunerne skal efterleve påbuddet fra 1. august 2024, men skal senest 1. marts tilkendegive, hvordan de har til hensigt at efterleve det. KL vil nu gå i forhandling med Google endnu engang samt staten om, hvad der kan lade sig gøre.
Påbuddet betyder ikke, at kommunerne skal stoppe med brugen af Google Workspace, lyder det fra KL's kontorchef.
”Datatilsynet har gjort det klart, at kommunerne kan bruge Googles løsninger, mens der findes en endelig afklaring. KL genoptager nu forhandlingerne med Google og går i dialog med ministeriet om de tre veje, Datatilsynet har peget på, for at afklare, hvilke der er mulige og hensigtsmæssige. Det er KL og kommunernes ønske, at der skal være tryghed om børnenes anvendelse af digitale løsninger, og vi ser frem til at få dette på plads.”
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Nyt udspil om kollektiv trafik: Danmark skal hænge sammen20.12.2024 07:34:02 CET | Pressemeddelelse
Det skal være attraktivt at bo, leve, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed i alle dele af landet. Det skal den kollektive trafik være med til at understøtte. Derfor foreslår KL en helt ny model, hvor kommunerne og staten er ene om at have ansvaret.
Aarhus Kommune vil stå i spidsen for EU-projektet LIFE ACT13.12.2024 13:29:27 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune og KL er klar til at stille sig i spidsen for at sikre, at vigtige EU-midler til klimatilpasning fortsat kommer de danske kommuner til gavn. Klimatilpasningen laves lokalt.
Beredskaberne skal rustes bedre til klima, cyberangreb og grøn teknologi10.12.2024 14:16:13 CET | Pressemeddelelse
Der er brug for mere materiel, mere uddannelse og flere øvelser til de kommunale beredskaber samt en grundig analyse af fremtidens behov, hvis vi skal skabe tryghed for danskerne, lyder det fra KL forud for forhandlinger om en beredskabsaftale.
Peter Rahbæk Juel bliver KL’s nye næstformand6.12.2024 12:42:18 CET | Pressemeddelelse
En række rokeringer i KL’s bestyrelse og udvalg er på plads.
Styrk vores alle sammens sikkerhed – styrk det kommunale beredskab2.12.2024 07:04:36 CET | Pressemeddelelse
De kommunale beredskaber er i frontlinjen, når det kommer til danskernes sikkerhed. Derfor skal de også fremtidssikres og gøres stærkere, mener KL, som i et nyt udspil giver 5 anbefalinger til hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum