To spirende startups modtager hver 100.000 kroner til Fonden for Entreprenørskabs nytårskur
Et medicinsk udstyr, der kan hjælpe kirurger med at identificere urinlederne samt en kooperativ madleveringstjeneste ejet af lokale restauranter
Det er idéerne for to frembrusende virksomheder, der blandt mange unge startups udmærker sig med et særligt potentiale. De modtog i dag til Fonden for Entreprenørskabs nytårskur hver et Youth Startup Investment Potential legat på 100.000 kroner som investeringsparate start ups.
Rheia Medical og deres idé til et medicinsk udstyr, der kan hjælpe kirurger med at identificere urinlederne, modtager 100.000 kroner støttet af Chr. Augustinus Fabrikker. Claus Gregersen, Administrerende Direktør, overrakte checken på scenen til CEO Trine Munch Agerskov, CSO Zaki Krag Nielsen og CTO Andreas Thorngaard Heitmann.
"Jeg er meget begejstret og imponeret over, hvordan Rheia Medical ikke bare har formået at løse et vitalt problem for den enkelte patient, men også for samfundet. Vi har netop behov for flere iværksættere som kan skabe nye, danske vækstmuligheder og erhvervssucceser. Jeg håber, at den meget velfortjente pris, som Chr. Augustinus Fabrikker er glade for at støtte, kan inspirere andre lovende entreprenante talenter til at udfolde deres idéer." udtaler Claus Gregersen, Administrerende Direktør Chr. Augustinus Fabrikker.
CEO fra Rheia Medical udtaler følgende om at modtage legatet: ”Vi er taknemmelige for pengene og også enormt beærede. Vi er superstolte og utroligt glade for, at der findes sådan nogle initiativer som Mikrolegat.". CTO, Andreas Thorngaard Heitmann supplerer: "Det er den bedste start på startuplivet.”
Yderligere modtog Dream Delivery og deres idé om en samarbejdsvillig madleveringsservice også et legat på 100.000 kroner fra Fonden for Entreprenørskab, hvor administrerende direktør Christian Vintergaard overrakte checken til CEO, Malte Mathies Løcke, CTO, Jacob Olesen, COO, Ferdaus Safi og Lead Frontend Developer, Mads Conrad Strei.
COO Ferdaus Safi udtaler om at modtage legatet: ”Det er et kæmpe skulderklap, det er validering, det giver selvtillid og gejst, som vi kan køre på.” CTO, Jacob Olesen supplerer: ”Det er fedt at få bekræftet vores team, og at vi kan gå op sammen og modtage legatet. Det betyder meget.”
Komitéen bag udvælgelsen af de to startups bestod af Anne-Louise Thon Schur, Managing Partner, Vår Ventures, Christian Grøndahl, Co-founder, SNIPR Biome og Louise Lachmann, Iværksætter og Business Angel.
Kontakt:
Rheia Medical: Zaki Krag Nielsen, zaki@rheiamedical.com
Dream Delivery: Malte Mathies Løcke, mml@dreamdelivery.coop
Kontakter
Christian VintergaardAdm. direktørFonden for Entreprenørskab
Tlf:28754191christian@ffefonden.dkSigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91373110sigurd@ffefonden.dkBilleder
Om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Invitation: H.M. Kongen besøger iværksætterelever i Nuuk4.7.2024 05:55:00 CEST | Presseinvitation
H.M. Kongen bliver fredag den 5. juli klokken 10 grønlandsk tid modtaget af flagalle af børn fra skolen Nuussuup Atuarfia i Nuuk. Under besøget får eleverne mulighed for at vise iværksætterideer til Kongen.
Fra blåt til grønt - innovationskraften skal løftes7.6.2024 11:34:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er dansk udstyr på stort set alle oceangående skibe i verden, og maritime løsninger udviklet i Danmark har således stor betydning for at kunne nå i mål med klimamålene. Men for at Danmark også fremtidigt kan sikre sig pladsen i front for den grønne omstilling i den maritime industri, er der brug for medarbejdere med entreprenant tankegang fra alle fagligheder for at sikre fremtidig innovation.
”En redningsvest virker kun, hvis der er andre mennesker”: Syv unge udvikler teknologi, der skal redde liv4.6.2024 16:57:22 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag blev syv studerende Danmarksmestre i entreprenørskab. Et tværfagligt team fra Aarhus og Svendborg vil redde liv med en højteknologisk løsning.
FCK-boss gæster Danmarksmesterskab: Tirsdag kåres landets bedste idé3.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
64 studerende fra videregående uddannelser landet over tørner tirsdag sammen i Danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Foruden de studerende, der har været skarpe nok til at kvalificere deres projekter til DM, ja, så kommer der fint besøg fra bl.a. FC Københavns adm. direktør.
“Verden bliver et bedre sted”: Snart kan du slippe for at forlade koncerten for at hente øl7.5.2024 17:01:09 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan gør man verden til et bedre? Måske umuligt at svare på. Men tirsdag kom en forsamling af studerende med 35 gode bud på konkrete projekter, der skal gøre netop det. Det gjorde de som led i de regionale mesterskaber i Start Up Programme - en konkurrence i innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum