EjendomDanmark om nyt fra byggeriets handletank: Afgørende med ny viden til bordet
25.1.2024 12:36:30 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Byggeriets ”Handletank for Bæredygtighed” har i dag fremlagt sin rapport med 33 tilhørende anbefalinger. EjendomDanmark, der er den samlende organisation for ejendomsbranchen, hilser byggeriets analyse arbejde velkommen, og ser frem til det videre arbejde for at sætte en ambitiøs retning.

I dag har ‘Handletank for Bæredygtighed’ fremlagt en ny rapport, der indeholder 33 anbefalinger. Rapporten konkluderer at byggeriets CO2 aftryk, udgør 23% af de territoriale udledninger i 2021. Der er derfor jf. rapporten et væsentligt reduktionspotentiale.
Det hilses velkomment hos ejendomsbranchens organisation EjendomDanmark, hvor der også ses et rum for at sikre et højt ambitionsniveau på det grønne område - også for fremtidens CO2-udledning.
”Det er afgørende, at vi har ambitiøse mål for fremtidens byggeri. I EjendomDanmark er vi helt enige i, at der skal sikres en kontinuerlig nedsættelse af klimabelastningen ved nybyggeri,” siger Mathias Green, der er politisk konsulent hos EjendomDanmark og fortsætter:
”Samtidig er det væsentligt, at vi ikke glemmer markedet, når der fastsættes nye klimakrav. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, er det vigtigt, at det også reelt er muligt at levere de tekniske løsninger og materialer, som er forudsætningen for at nedbringe emissionerne.”
Handletanken peger i sine anbefalinger desuden på, at der er et stort potentiale i de eksisterende bygninger. Hos EjendomDanmark tilslutter man sig det faktum. Organisationen ser frem til de kommende drøftelser om både renoveringer og energieffektivisering af disse bygninger.
Glem ikke økonomien
For EjendomDanmark er det derfor essentielt, at klimaambitionerne også følges op af en grundig analyse af de økonomiske konsekvenser ved at stille øgede krav. Det er nemlig ikke uden markante omkostninger at investere i bæredygtige løsninger, og det bør man fra politisk side forholde sig til ved fastsættelsen af nye krav, mener organisationen.
”Fremtidens krav skal også tage højde for de økonomiske følgevirkninger. Når ambitionsniveauet hæves, har det også en effekt på priserne. Hvis vi stiller for høje og urealistiske krav, risikerer vi, at det får betydning for fremtidens udbud af lejeboliger såvel som i prisen på dem, hvilket er stik imod den politiske ambition om at sikre blandende byer med plads til alle indkomstgrupper,” siger Mathias Green.
EjendomDanmark ser frem til at nærlæse analysen og til de allerede igangværende forhandlinger om fremtidens klimakrav, hvor byggeriets analyse vil yde et væsentligt bidrag.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Bøgh SørensenPressekonsulent
Tlf:93107001cbs@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum