DSK - De Samvirkende Købmænd

Korrektion - Danskerne: Momsen på fødevarer skal ned

Del

Debatten ruller om differentieret moms på fødevarer og ifølge undersøgelse foretaget af Norstat for De Samvirkende Købmænd, svarer 84 pct. af de adspurgte, at de støtter en reduceret momssats for frugt og grønt, mens hele 73 pct. ønsker en lavere momssats på fødevarer generelt.

Vi har rettet et "og" til et "elle" i det sidste citat - beklager fejlen.

I praksis er det kun Ungarn, der har en højere momssats, som topper med 27 pct. Dertil kommer det faktum, at Danmark er det eneste land i EU, der ikke har en reduceret momssats for fødevarer. Derudover har mange lande i EU samtidig lavere satser for specifikt frugt og grønt.

"Danmark er det eneste EU-land, der ikke opererer med en reduceret momssats for fødevarer, Derfor har vi valgt at spørge forbrugerne, og her er svaret meget klart. Det bliver et ”ja” til en reduceret moms på fødevarer og specifikt på frugt og grønt,” siger adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, Jannick Nytoft.

”Tiden er inde til en reduceret moms på fødevarer og særlig frugt og grønt. Det vil understøtte hele debatten om klimavenlige fødevarer - og på alle måder gavne folkesundheden. Vi ved, at frugt og grønt er mere klimavenligt end f.eks. mange kødprodukter. Det er derfor et rigtig godt incitament for forbrugerne til at vælge sundt og klimavenligt, hvis de oplever, at der er en økonomisk gevinst. Vi ved, at mange familier er presset økonomisk, derfor vil en reduktion af momsen på fødevarer være et godt signal og en hjælp til de dårligst stillede,” siger Jannick Nytoft.

”Helt konkret foreslår De Samvirkende Købmænd, at man sænker fødevaremomsen til 15 eller nulstiller momsen på frugt og grønt,” understreger Jannick Nytoft.

null
Andel af befolkningen, der er enige i, at Danmark bør sænke momsen på frugt og grønt
null
Andel af befolkningen der er enige i at Danmark bør sænke momsen på fødevarer og i almindelighed

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Om De Samvirkende Købmænd

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.

I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye