Nivaagaards Malerisamling

Moden på Nivaagaards Malerisamling

Del
Tekstilkonservator og dragthistoriker Katia Johansen zoomer ind på malerierne og fortæller om mode og hverdagstøj tilbage til 1500-tallet.
Tekstilkonservator og dragthistoriker Katia Johansen zoomer ind på malerierne og fortæller om mode og hverdagstøj tilbage til 1500-tallet.

Foredrag tirsdag 14. november kl. 17-18

I museets samling af kunstværker fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder findes en guldgrube af modedetaljer. Her kan man komme tæt på udstyrsstykker med højeste luksusmode fra flere århundreder og samtidig opleve rørende detaljer fra almindelige menneskers daglige arbejdstøj.

Tekstilkonservator og dragthistoriker Katia Johansen zoomer i foredraget her helt ind på malerierne og giver en spændende indsigt i, hvordan dragterne er syet og skåret og afslører hemmeligheder bag broderier, kniplinger og smykker.

Der føjes et helt nyt lag af fortællinger til kunstværkerne, når Katia Johansen deler sin specialviden om de klæder, som vi ser på malerierne, men ikke umiddelbart har kendt betydningen af eller set detaljerne i. Hun har tidligere besøgt Nivaagaards Malerisamling til et udsolgt foredrag om dragter og klæder i Sofonisba Auguissolas værker ved sidste års særudstilling. Denne gang er det Malerisamlingens egne værker, der kommer under hendes kyndige lup.

Katia Johansen har været tekstilkonservator og dragthistoriker på Rosenborg Slot i 1980-2016, hvor hun udstillede, udforskede og arbejdede med den kongelige dragtsamling. Hun er forfatter til bogen om samlingens kongedragterTi Kongers Tøj (2020).

Pris: 100 kr. inkl. entre til museet / 30% for årskortholdere.

Billetbestilling via nivaagaard.dk

Kontakter

Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81

Billeder

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Barokkoncert, forfatteraften med Jens Smærup Sørensen - og snart er gækken løs6.3.2024 12:58:16 CET | Pressemeddelelse

Med afsæt i den aktulle særudstilling Da hverdagen stjal billedet - i Holland og Danmark inviterer Nivaagaards Malerisamling til koncertforedrag om hollandsk barokmusik, forfatteraften med Jens Smærup Sørensen, der mestrer hverdagens fortællinger - og museets traditionsrige påskearrangement 'Gækken er løs' med æggestafet i parken og det kreative værksted: Fra kop med skår til hønsegård. Vi holder af hverdagen!

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye