Efterårsferie på Nivaagaards Malerisamling: Tæt på vilde dyr og stor natur

Naturen og dens vilde dyr er omdrejningspunktet for efterårsferien på Nivaagaards Malerisamling, hvor man i øjeblikket kan komme helt tæt på den store svenske naturmaler Bruno Liljefors' fantastiske dyreliv på eng og i skov, over brusende hav og stille søer.
Tag med på børneomvisning i kunsten, lav vilde dyrebilleder i værkstedet eller lær at skabe egne naturbøger og dyremasker ud fra collageteknik på billedskolen. Børnene skal være både inde og ude - og naboerne på Nivaagaard Teglværk har åbnet smedjen og giver rundvisning på industrihistoriens store opfindelse, Ringovnen.
Hver dag er der opgaveark at løse og tegninger at farvelægge på museet. Cafeen serverer familievenlige retter til både frokost og aften.
Tirsdag den 17. oktober
kl. 11.15-12BØRNEOMVISNING: Smuk og farlig. Naturen set af Liljefors
Museets undervisningsansvarlige tager børnene med på opdagelse i udstillingen med Bruno Liljefors og hans fantastiske naturmotiver. Med kikkert, pen og papir går de sammen på jagt efter fugle og ræve og kommer tæt på de vilde dyr, som kunstneren malede i naturen.
Gratis for gæster u. 18 år, årskortholdere eller når entreen er betalt.
Tilmelding ikke nødvending, man møder bare op.
Kl. 12-15
ÅBENT VÆRKSTED: Kom og lav din egen vilde natur!
Tegn, klip og slip fantasien løs. Huskunstner Rikke Winterbottom vejleder og guider, når børnene med strå, kviste, blade, pap og farverigt papir laver sjove og vilde dyrebilleder inspireret af Bruno Liljefors' naturskildringer. Alle kan være med. Også voksne!
Gratis for gæster u. 18 år, årskortholdere eller når entreen er betalt.
Tilmelding ikke nødvending, man møder bare op.
Onsdag den 18. og torsdag den 19. oktober
begge dage kl. 10-14
BILLEDSKOLE: Vild med vilde dyr!
På billedskolen, der strækker sig over to dage, bliver der tid til både at skabe egne collagebøger med historier fra naturen og vilde dyremasker med inspiration fra kunsten på væggene og naturen udenfor. Sammen med museets huskunstner Rikke Winterbottom går børnene på opdagelse i Bruno Liljefors' naturmalerier og i parken og lader sig inspirere til arbejdet med collageteknik.
Billedskolen er et samarbejde mellem Fredensborg Kommunes Fritidsbutik og Nivaagaards Malerisamling.
Pris: 120 kr. for begge dage
Aldersgruppe: 8-12 år
Bestil via nivaagaard.dk eller fritidsbutik.fredensborg.dk

Onsdag den 18. oktober
kl. 11.15-15.00
Gå på opdagelse på Malerisamlingen og løs opgaveark
Når alle opgaverne er lavet, venter der en lille sød overraskelse. Og bagefter kan I besøge Nivaagaards Teglværks Ringovn og smedjen.
kl. 13-15
Besøg smedjen på Nivaagaard Teglværk og få omvisning på Ringovnen
Malerisamlingens gode naboer i Nivaagaard Tegnværks Ringovn har i anledning af efterårsferien tændt op i smedjen og laver aktiviteter for børn og barnlige sjæle.
Kl. 13.15 er der rundvisning for større børn og voksne. Husk praktisk påklædning, der tåler snavs og holder kulden ude.
Gå til Ringovnen fra museet via parken eller via Gl. Strandvej (700m).
Adressen er Teglværksvej 23, Nivå.
Gratis for gæster u. 15 år eller med en entrébillet / årskort til Nivaagaards Malerisamling.

Kontakter
Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81
Billeder
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Ny særudstilling om Janus la Cours landskaber hengiver sig til stilhed3.7.2025 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen udforsker den danske 1800-tals maler Janus la Cours kunstneriske univers, der insisterer på stille landskaber. Hvor moderne forstyrrelser er fraværende og en tilbagevenden til samme motiver en kraft.
Bloomsbury sommerferie på Nivaagaards Malerisamling1.7.2025 14:22:57 CEST | Pressemeddelelse
Sommerværkstedet er åbent - det er for alle aldre! Kom og skab dit eget venskabsbillede af gamle duge og lav venner-på-pind i Bloomsburys univers. Fortsæt legen med Vanessa Bell og Duncan Grant i det Bloomsbury-indrettede dukkehus. Og få skærpet sanser og samtaler i parken, hvor tabte fuglestemmer og truede ord møder nutidens fugleliv og unges spirende ord.
Nivaagaards Malerisamling erhverver sjældne 1600-tals værker af flamsk kvindelig kunstner13.6.2025 09:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling erhverver to ud af seks kendte malerier af den flamske kunstner Catharina Ykens II, der bliver den første kvindelige maler i museets nederlandske barok-samling. Værkparret To blomsteropstillinger kan opleves på museet fra den 17. juni.
Ellen Hillingsø vækker Howards End til live3.6.2025 14:18:01 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den aktuelle Bloomsbury-udstilling vækkes et af medlemmerne E.M. Forsters roman Howards End til live på Nivaagaards Malerisamling med oplæsning ved Ellen Hillingsø til toner af Beethovens 5. symfoni.
Nye spirende ord er flyttet ind i Nivaagaards Park2.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev en ny generation af spirende ord anno 2025 plantet i Nivaagaards Park af unge fra 7.-8. klasser i Nordsjælland. Det er seks år siden, at det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de skiftet ud med nye spirende ord: Kom og se, om du kender de unges ord som brain rot, dødnumse og pookie, eller bare er stået helt af som elder millennial!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum