Nivaagaards Malerisamling erhverver sjældne 1600-tals værker af flamsk kvindelig kunstner
Nivaagaards Malerisamling erhverver to ud af seks kendte malerier af den flamske kunstner Catharina Ykens II, der bliver den første kvindelige maler i museets nederlandske barok-samling. Værkparret To blomsteropstillinger kan opleves på museet fra den 17. juni.

Fra tirsdag den 17. juni 2025 kan besøgende på Nivaagaards Malerisamling opleve to sjældne værker malet af en kvindelig kunstner i 1600-tallet: To blomsteropstillinger (ca. 1687-1688?) af den flamske maler Catharina Ykens II. Med nyerhvervelsen føjer museet den første kvindelige maler til samlingen af nederlandsk barok.
Catharina Ykens II (1659 - efter 1689) blev født ind i en kunstnerfamilie i Antwerpen. Hendes far, onkel og bror var alle malere, og Ykens IIs profession blev også registreret som maler. Tilføjelsen ’filia devot’ efter hendes navn i maleriernes inskription indikerer, at hun formentligt var tilknyttet kirken, men uden at være nonne.
Mange kvindelige barokmalere i Nederlandene specialiserede sig i opstillinger med blomster og frugter – motiver, der i lang tid blev betragtet som mindre betydningsfulde af kunsthistorikere. I dag anerkendes de imidlertid for deres æstetiske kvalitet, historiske relevans og som en kunstform med sine egne udtryksmuligheder.
Der kendes i dag kun op til seks malerier fra Ykens IIs hånd, heriblandt disse to pendant-malerier. Malerierne vidner om en fin lethed og følsomhed i blomsternes detaljer: På et bord står kinesiske porcelænsvaser med roser, liljekonvaller, aurikler, narcisser, kaprifolier, hyacinter, appelsinblomster, jasmin og tallerkensmækkere. Motiverne er teknisk dygtigt malet, med sans for lys og komposition.
Museumsdirektør Andrea Rygg Karberg fortæller:
Overlevende værker af kvindelige malere fra den nederlandske barok er sjældne, og vi er meget taknemmelige for, at det er lykkedes at erhverve disse to smukke værker af Catharina Ykens II. Blomsteropstillingen er blandt de motiver, som periodens flamske malere er særligt kendt for, men de har endnu ikke været repræsenteret i museets samling af nederlandsk barok, Vi ser frem til at præsentere hendes blomstermotiver i nye forbindelser med samlingens nederlandske 1600-tals kunst, men også med de kvindelige kunstnere Sofonisba Anguissola og hendes søster, Europa Anguissola, fra den italienske 1500-tals renæssance - og med blomsteropstillinger i andre traditioner som danske C.L. Jensens fra 1800-tallet.
Værkerne er erhvervet for midler fra Augustinus Fonden og Sportgoodsfonden.
Catharina Ykens II
(1659–efter 1689)
To blomsteropstillinger, ca. 1687-1688?
Olie på træ, hver 23,2 x 17,2 cm
Billeder


Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Ny særudstilling om Janus la Cours landskaber hengiver sig til stilhed3.7.2025 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen udforsker den danske 1800-tals maler Janus la Cours kunstneriske univers, der insisterer på stille landskaber. Hvor moderne forstyrrelser er fraværende og en tilbagevenden til samme motiver en kraft.
Bloomsbury sommerferie på Nivaagaards Malerisamling1.7.2025 14:22:57 CEST | Pressemeddelelse
Sommerværkstedet er åbent - det er for alle aldre! Kom og skab dit eget venskabsbillede af gamle duge og lav venner-på-pind i Bloomsburys univers. Fortsæt legen med Vanessa Bell og Duncan Grant i det Bloomsbury-indrettede dukkehus. Og få skærpet sanser og samtaler i parken, hvor tabte fuglestemmer og truede ord møder nutidens fugleliv og unges spirende ord.
Ellen Hillingsø vækker Howards End til live3.6.2025 14:18:01 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den aktuelle Bloomsbury-udstilling vækkes et af medlemmerne E.M. Forsters roman Howards End til live på Nivaagaards Malerisamling med oplæsning ved Ellen Hillingsø til toner af Beethovens 5. symfoni.
Nye spirende ord er flyttet ind i Nivaagaards Park2.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev en ny generation af spirende ord anno 2025 plantet i Nivaagaards Park af unge fra 7.-8. klasser i Nordsjælland. Det er seks år siden, at det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de skiftet ud med nye spirende ord: Kom og se, om du kender de unges ord som brain rot, dødnumse og pookie, eller bare er stået helt af som elder millennial!
Grundlovsdag på Nivaagaards Malerisamling30.5.2025 10:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Museet inviterer til frokost og tale i det grønne på torsdag den 5. juni - årets grundlovstaler er Stine Carsten Kendal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum